lyk

386

lýs

drog sig mit syn, Sól 45; omslutte, d. v. s. lægge (sten) ovenpå en grav, luktu hold marmara steini (næppe en marmorkiste) Mey 24. — 3) ende, at luktri ævi Lil 83, lyktir (o: luktir) lóíar, v. 1. til lyptir, sammenfoldede hænder, LU 51.

lykkja, /, 1) løkke, leggja 1-ju, lægge en løkke, slå en knude, Rv 27; storðar 1., slange, Krm 1. — 2) blandt træ-navne, pul IV kk 2. - Jfr bif-

1.  lykt (ældre lykð), /, slutning, til 1-a, til slutning, fuldstændig, Gyd 5. — Jfr mála-.

2.  lykt, /, lugt, duft, grasanna 1. Gd 73. lymska, /, underfundighed, falskhed,

lumskhed, 1-u grand djofuls Heilv 7, 1-u drjúgr Kolb 2, 1.

lymskr, adj, svigfuld, underfundig, lymsk þjóð GGalt 1; 1-ar mútur Mår 22.

lymskudrengr, m, underfundig mand, Mág 2.

lymskufljótr, adj, hurtig til at vise underfundighed, Gdp 4.

lyndi, n, sind, sindelag (af lund), 1-is láð, brystet, Likn 5. Jfr ilsku-, þrá-.

lyndihreinn, adj, ren i sind, om jomfru Maria, Mgr 41.

lyng, n, lyng, pul IV kk 3, liggja i lyngvi, om guldet, Fáfn 21, om Fáfni, Fáfn 28. 29; 1-s fjorðr, lyngfjord, hede, eller lyngbevokset strækning (se fjarð-glunn), Eg Lv 21, lautsikjar 1., slangens lyng, leje, guld, Gunnl Lv 7, 1-s fiskr, slange, om Ormen lange, Sigv 12, 3; i kenninger for slange, 1-s barði, 1-s barða lopt, guld (jfr loptvarðaðr), Vell 31, 1-s leynisikr Sveinn 4, 1-s hrøkkviseior (v. 1. -baugr) ESk 6, 16, 1-va fránþvengr Egils (XII) 1, hringr grænna 1-va porf i, men 1-va Eyv Lv 11; 1-s baugs berg, slangens klippe, guld, (jfr baughnykkjandi), Nj (XII) 9; lýsu vangs 1., den lyng, der består af lysens vang (land), søen, Sigv 13, 1.

lyngáll, m, 'lyngål', slange, (urigtig) v. 1. for lyngQlunn, s. d.

lyngfiskr, m, 'lyngfisk'', slange (se logr), Gudr 11 22. ° Lyngheiðr, /, Hreidmars datter, Reg 10.

lynghæsn, n. pi, 'lynghöns', rypper, Båt.

Lyngvi, m, søkongenavn, pul IV a 4.

lyngQlunn, m, 'lyngfisk', slange (jfr lyngáll), Krm 1.

lypta, (-ta, -tr), 1) løfte, hæve, 1. lauki, rejse masten, Ht 77, 1. spjótum pjóðA 3, 4, opt lypt egg Hl 9 a, skgpt 1-ask Ht 52. — 2) løfte, føre frem, 1. lofi e-s Ht 97. — 3) begynde (— hefja), 1. lystarfor Pét 17.

lyptidraugr, m, 'løftende, bærende, træ', 1-ar liðbáls, mænd, Bergb 3.

lyptimeiðr, m, 'løftende, bærende, træ', 1. linns láðs, mand, Has 18, Leid 4.

lypti-Móði, m, løftende, bærende Mode', leggjar farms (guldets) 1-ar, mænd, PI 31.

lypting, /, løfting, en ophöjet plads

i skibets bagstavn, i 1-u Sigv 7, 3, ór 1-u Rst 23, útan á 1. Arn 2, 10, innan i 1. Arn 2, 16, 1-ar farmr, om en kvinde, ESk 13, 7.

lyptisylgr, m, 'løftet, hævet, drik, slurk', 1. siu, glødemie jærnbolt (kennin-gen beror på hele ordvalget og det valgte billede, jfr svalg hrapmunnum handa), pdr 17.

lysta, (-ta, -tr), lyste, begære, upersonl., sofa 1-ir mik Hyndl 46, yðr (oss) 1-ir H hund II 5. 6, 1-ir mik spyr ja Sigv 13, 27, ef þik vita 1-ir Hhund II 8, Helr 2. 5. 6, ef þik finna 1-ir Hhund II 42, 1-i (o: hann) at kyssa pry 27, æ 1-ir pik Hálfs VI 6, 1-ir blóta Katr 38, 1-i at berja Lil 52, manndýrða lund 1-ir Pét 32, sem til 1-ir, som du har lyst til, Am 60, 1. manndráps Lil 66. Hertil kan henføres lystr som part., villig, begærlig, Sigv 7, 5. 11, 9. 13, 3, pSær 2, 1, pjóðA 3, 12, pstf 2, 3; med genitiv: meins of 1-ir Brot 4, lyst vorumk þess Am 78, (hvis ikke lyst her er subst., jfr Jpork, Arkiv VIII, 37 f.), fremðar 1. ESk 6, 25, PI 9, kapps of 1-ir Harkv 7, 1-ir sleitu pjóðA 3, 19; med inf. 1. at lifa Sól 36, 1. at lasta Hornkl Lv.

lystiligr, adj, behagelig, udmærket, 1-t leiðarnesti Lil 83 (v. 1. listi)-, 1-g systir Gd 74.

lysting, /, lyst, tilböjelighed, 1. ljót SnE II 234.

lystir, m, begærer, gulls L, mand, Hard 2.

lystr se lysta.

lýbraut, /, 'fiskens vej', (se lýr), láðs lýr, jordens fisk, slange, dens 'vej', guld (jfr valdandi), puríðr.

lýðir, m, orm, pul IV qq 3, også skr. lýþgr.

lýðr, m, (pl. -ir og -ar; jfr Skjspr 48; jfr lýðr heitir landfolk SnE I 532), put IV j 3; undersåtter, Hfr 3, 21, hafa 1-i ok lond of sik Oddrgr 17; Múspells 1-ir, M-s folk, Vsp 51; oftest i betydning 'mand, menneske', 1-a kyn Refr 3, 1 Mhkv 29, 1-a kind Lil 19, 1-ar óneisir Akv 12, 1-a salir Reg 3, með 1-um Lil 37, hjalpask 1-ir Lil 62; 1-a læ Sigrdr 2, 1-a sinni Gudr II 33, Akv 17, jfr Sigrdr 25, Gudr I 21, Hák 7, Eg Lv 6, Sigv 11, 5, Isldr 1, HolmgB 10, Jorns 16. 37; om en mands husfolk, Eg Ber (ved rettelse). Jfr borgar-, verka-.

lýr, m, (også lær), en torskeart, pul IV x 3, lýs gata, hav, Sigv 10, 3 (v. 1. lýr-gata, lýgata og fl.), lýs bær, d. s., Sturl 8, 2 (jfr logreifandi).

1.  lýsa, /, en torskeart, (gadus merlon-gus) pul IV x 1, ljóst es lýsu at gista SnH 2, 6; man mærke her den bevidste sammenhæng mellem 1. 'den lysende' og adj ljóss; 1-u vangr, havet, Sigv 13, 1 (jfr lyng).

2.  lýsa, (-ta, -tr), 1) lyse, skinne, ey 1-ir mon af mari Vafpr 12, alfrgðull 1-ir Ski 4, armar 1-tu Ski 6, valbaugar 1-ask, viser sig skinnende, Akv 27, hQÍn 1-tisk álfoldar eldi, gav genskin af guldet, Sturl 5, 5;