lúd

385

lyk

trug til deri at nedlægge det nyfødte, spæde barn']) eller 'ligbåre, ligkiste' (måske snarest udhulet træstamme), jfr no. lur (hvis dette står for ludr) 'en köje eller sæng i et fartøj' (Aasen); jætten siger altså, at hans hukommelse går tilbage til Bergelmes fødsel eller død; ludrar Ragn X 4 findes i en forvansket sammenhæng. Jfr ey-, fegins-.

Mfa, f, uredet hdrfylde (tykt hår og langt), tilnavn til Harald hårfagre (för H af sf jordslaget), pjóð 3, 4, Harkv 10.

luka, (lauk, lokinn; yngre form er ljúka), 1) lukke, hvé 's i lås of lokin Gri 22, 1. upp, lukke op, 1. upp grind Gudr II 36, haugr es upp lokinn Hhund II 42, hus hefr upp lokizk Fj 44, 1. upp óðrann, lukke digtningens hus op, lade digter-ævnen vise sig kraftig, Likn 1, 1. upp óðborgar hlið, d. s., Has 1, finna upp lokinn Heilavág Ragn X 4. — 2) lukke, d. v. s. omgive, indeslutte, lauk mik skjgldum Helr 9, 1. naðr rondum pjóðA 3, 13, lét of lond lokit Sigv 10, 5, 1. våg ESk 3, 4, 1. rgndu of kindir Mark 1, 17, 1. hauðr (aec.) skjaldborg (dat.), Mark 1, 24, 1. skeiðum of gram Hókr 6. — 3) lukke, d. v. s. afslutte, ende, 1. visu Sigv 13, 7, 1. stef jum Rst 24, 1. ljóðum Hsv 148, 1. eirum porm 1, 14, 1. aldri, dø, ESk 6,

19, men trans. 1. aldri e-s, dræbe en, B krepp 4, endir lokins lifs Yt 23, áör hjaldr lykisk tv 30, upers. eigi veit áðr hefndum lýkr Mhkv 18; svá lauk ævi (dativ) sikl-ings pjóðA 4, 27, þá es sókn (dativ) lokit Hhund I 56, sókn vas lokit Gisl 1, 14, nu es því lokit Grip 18; lokit því létu Am

20. 76; nærbeslægtet hermed er 'at afgøre' (en sag), 1. ørendi e-s Sigv 5, 2, 1. dómi, fælde en dom, GSúrs 12, Leid 39,

1. dómsorði á Has 36, sótt lauksk Halli 6, rgð lukusk, det ægteskab kom i stand, Hfr 1, 5. — 4) betale, udrede, 1. laun Mgr 47, 1. férán Hhali, lykak pér pat fyr lygi Lok 14 (men lykak rettelse for litt ek). — Liika Korm Lv 19 er fejl, måske for leika og lauk Qlv 2 står i en forvansket sammenhæng.

, lúra, /, en art helleflynder, engjar 1., slange, dens látr, guld (se látrþverrandi), Sigv 13, 4.

!úta, (lýt, yngre lúti, laut, lotinn), 1) lude, befinde sig i en ludende, bojet stilling, (træ) peims 1. austr limar, hvis grene bojer sig mod øst (se Kahle Zs. f. deut. Philol. 38, 515 f.), Sigrdr 11. — 2) böje sig, o: segne, falde, især om dem, der har fået banesår, 1. fyr hjorvi ESk 6, 52, 1. fyr spjótum Eyv Lv 3, l.°fyr kesjum pjóðA 1, 21 og absolut, 1. fyrir pdr 12, pars holdar 1. ESk 12, 7, verða nadda Nirðir 1. Anon (XII) B 22, 1. at JQrðu Ótt

2, 9, 1. í gras tsldr 25, Anon (XII) C 16, 1. til jarðar porm 2, 13, 1. und eggjar Bkrepp 7, 1. undir ilþorna arnar TorfE 4; om huse, hus lutu (sank i grus) fyr eisum Jór /. — 3) lude, göre en nedadgående bevægelse (for at få fat i noget), hrafn

laut i ben Kolli 3, lutu langbarðar at lýða fjcjrvi Hák 7, jfr 1. und línu, böje sig ind under slðret (for at kysse bruden), pry 27, og 1. saman á laun, bøje sig mod hinanden til fortrolig samtale eller elskov sord, Sigsk 58. — 4) boje sig (i ærbødighed, lydighed) for en, 1. henni (sólu) Sól 41, 1. lim himna salkonungs ESk 6, 66, 1. helgum jofri ESk 6, 12, 1. enum helgasta Tómási GSvert 2, 1. Máríu sveini EMI 1, 2, 1. helgum krúzi Ekúl l, 1, lútik helgum dómi Rún 22, englar goðs lutu gllum þeim Sól 71, 1. þér at fótum LU 79;

1. folkstara feiti pjóðA 3, 10, 1. fira gæti Ht 13, 1. Aðalráði GunnlAð; med præp. at, 1. at guUEGils 1, 8, jfr I. und hylli e-s SnE II 196. - 5) 1. at enda óðar, nærme sig digtets slutning, GSvert 5.

lutr, adj, ludende, foroverböjet, 1. ek sat Sól 36, hneigð ok lut hon skalf LU 54. — Som egennavn for en af Træls sönner, Rþ 12, — som jættenavn, pdis 1,

2. Jfr lotr. Jfr herði-, niðr-, stag-, sæ-. lútviðr (lut-) se lottviðr.

lyf, n, stærkt virkende lægemiddel, litil

1. kveða til lýða sona, for at avle dem, Gautr I 2; ekki 1., ikke det allermindste, Reg 9; at læse lyf (f. Hf) Grip 17 er ikke nødvendigt. — Jfr elli-.

lyfja, (-aða, -at), helbrede (eller 'påvirke ved lægemiddel'), 1. e-m elli, helbrede en for alderdommen, slå en ihjæl som yngre, Am 78.

Lyfjaberg, n, egl. 'lægemidlers bjærg', (jfr beskrivelsen), Fj 36.

lygð, /, usandhed, lögn, líkams 1-ir, legemets usandheder, d. v. s. at legemet ikke var et virkeligt legeme, men kun skin, LU 65; Vitn 12, Pet 33, pi. SnE 11 198.

lyg'» f> (pi- -^ar)> usandhed, lögn, ESk 6, 58, launa 1. Sigrdr 25, taka, gjalda laus-ung við 1. Hávm 42. 45, lúka fyr 1. Lok 14, bella 1. pry 10, varða vón 1., hvad man væntede gik i opfyldelse, Am 93. Jfr á-, þjóð-, ør-.

lygna, (-di, -t), göre stille (af logn, vindstille), upers., vinda 1-ir Gd 61.

Lygra, f, ø i Hørdaland, pul III 3, IV bbb 3 (bis), L-u lindi, havet, ESk 13, 12, L-ru men, d. s., ESk 13, 11.

lykill, m, nøgle, luklar hrynja und e-m, ned fra ens bælte, pry 16, 19, kref ja lukla (gen.) Vol 21. 23, 1. himins vistar, om korset, Likn 31.

lykja, (lukða, lukðr), 1) omgive, indelukke, hinn 's lykr hvern våg stgfnum Halli 2, gramr lykr stofnum norðr frá Eyrarsundi (underforstået haf eller land) Halli 1, 1. foldar síöu flaustum Mark 1, 24; 1. landa útstrandir herskíöum Sturl 5,

2, 1. e-n liðum, indeslutte en i sine arme, Håvm 113; lukði alla lind baugum (hds. bauga) vel, han omgav hele bastsnoren, fyldte den, med ringe, Vgl 5. — 2) indelukke, 1. í myrku húsi Pét 50, luktr ok læstr Qrett 1, 1; fjalla votn lukðusk fyr mér saman, lukkede sig sammen, und-