lón

384

lúð

klipper), vand, 1-s log, guld, Eg Lv 32, Sigv 12, 13 (jfr logbrjótandi og loghreyt-andi), phred 9, 1-s leygr, d. s., GSvert 4 (jfr leygvarðandi); gaglfellis, høgens, Ion, arm (Ion her brugt identisk med 'jord'), dens lautir — hendr (vel egl. — lófar), leika við g-is 1-s lautir ₌ leika við fingr sér Rv 7; 1. hvarma, tårer, Mgr 49.

Lóndrangar, m. pi, spidse klipper på det vestlige Snefjældsnæs, Bárð 1.

Lóni, m, dværgenavn (af ion?), Vsp 13.

lóþræll, m, en slags fugl (tringa alpina), pul IV xx 5 (kaldt således, 'hjejlens træl', fordi den findes i følge med hjejlen).

LóQnd, /, norsk(?) ø, pul IV bbb 5.

lukka, /, lykke, Mv l 26, Heil 10 (sent låneord).

lukta, (-aða, -aðr), lukke inde, luktaðir í einu húsi Leið 32; sandr 1-aði sundum, sandet lukkede, fyldte, sundene, SnE II 202 (jfr forklaringen sst).

Luma, /, elvenavn, pul v 5.

lund, /, sind, sindelag, 1. vifa tifr Lv 15, e-m leggsk þannig í 1., en får den tanke, formodning, Mhkv 24, e-m er 1. (skr. lynd, men næppe at opfatte anderledes) til e-s, har tilbøjelighed til, sst 29, etju 1., lyst til strid, Vell 7; — måde (at være på), marga 1. Likn 14, hverja 1. Likn 15, á margar 1-ir Kolb 1, 5, Mey 49.

Jfr gjof--lundfastr, adj, fast i sindet, indgroet,

1-ir lestir Likn 47.

lundgóðr, adj, med godt sind, velvillig, 1. bols hirtir, om den hellig ånd, Heilv 14.

lundi, m, søpapegøje (mormon frater-cula), pul IV xx 5, 1-a bein Anon (XIII) B 15, 1-a vollr, havet, Krm 5, Sturl 3, 6.

lundprúSr, adj, herlig-sindet, modig, Qldr 6.

1.  lundr, adj, af et vist sindelag, bezt 1. EOils 1, 3; ellers kun i sammensætninger, jfr bág-, ggfug-, hauk-, stríð-.

2.  lundr, m, lund, 1. lognfara, stille lund, Ski 39. 41, vaxa i 1-i, om rolig, lykkelig opvækst, Am 72, ák veg til 1-ar Grett 2, 7, 1-ar f joturr, slange, Merl II 44;

—   et enkelt træ, und hveral-i Vsp 35, Merl II 83, (₌ tré lige foran). — Meget hyppigt i kenninger for mænd, efter guld: 1. auðar Sturl 3, 13, seima 1. isldr 26, 1. áar branda GSúrs 8, gjalfrs elds 1. PI 2, 1. leggfjoturs Hárekr 1, haukláðs Hyrjar 1. PI 44, linna vangs 1. Mpórð 2,

—   efter kamp: 1. ógnax Sturl 3, 12, gunnar 1-ar Vell 25 (jfr prøngvimeior), 1. fleins flugraddar Leið 9, logðis seiðs 1-ar Eviðs 5, hræskóðs styrjar 1. Likn 34, — efter sværd: hjgrs 1. Anon (XI) Lv 16, 1. hjarar Hl 60, laufa 1. Bkrepp 9, 1. Gauts gáttar gnýsvells Korm Lv 59, sára polis linns 1. Hl 22 b, jfr malma 1 Sturl 3, 9,

—   efter skjold: hjaldrskýja 1. (ved rettelse) Tindr 1, 9, gunnborðs 1. Eskál l,

—   efter skib: Niðar varga 1. Gldr 8, varrlautar viggs 1. Hfr Lv 19, báru lungs 1. phred 7, — i en fordærvet sammenhæng findes 1. Haustl 11, — efter arm:

baugstalls 1. Lids 4. Mulig som halvken-ning Ormsþ. IV, 36. Endelig synes hertil at måtte henføres: manndýrða 1. Pet 32 (som efterklassisk). Som stednavn, Lund i Skåne, Eg Lv 6, Hárekr 2, Mark 1, 27, allvaldr L-ar pjóðA 1, 18, lofðungr L-ar Hrólfs II; L-ar land Es kål 2, 1. Jfr auð-, Braga-, Brá-, bgð-, Fjotur-, flein-, Olasis-, Qnipa-, her-, hjcjr-, hnykki-, hríð-, hvera-, hyr-, imun-, men-, morð-, rœki-, seim-, stýri-, støkkvi-, svipti-, vig-, prim-.

lundrakkr, adj, modig, Kolb 2, 1.

lundstórr, adj, stolt i sind, EGils 1, 2.

Lundún, f, (både i sg. og pi., -ir), London, fyr vestan L. pKolb 3, 11; of L-ir Merl I 46, pat L-um likar illa Merl I 20, i L-um Lids 7, L-a bryggjur Sigv /, 6, Ótt 2, 7, L-a borg Merl I 11, L-a gramr BjH 4.

lundværr, adj, sagtmodig, rolig, 1-r pykkir bezta sveit Mhkv 15.

lundýgr, adj, stridig, stridbar, Nj 2.

lung, n, skib, pul IV z 2, Merl I 16, Ht 21, Oddi 4, et langa 1., om Ormen d. lange, Hfr 3, 14, þunghúfaðast 1. Ht 34, 1-s barð Snæbj 1, bgru 1. phred 7 (efterklassisk, bgru overflødigt); lung Bragi 2, 2 er usikkert.

lungbeitandi, m, skib-styrer, mand, Has 43.

lungr, m, hestenavn, Eg Lv 47(P), pul I a 1, IV rr 2.

Iungtorg, n, 'lungens torv', brystet, 1-s likn (s. d.) Játg.

lutgættr, Nikdr 3, er formentlig fejl for litt gættr.

Lucia, /, helgeninde, Mey 38.

MSr, m, (-rs), 1) kværnkasse (af firkantet form, hvori de runde kværnstene ligger, og som står på 4 ben, søjler), leggja 1-ra, lægge kværnen med dens tilbehør, især stenene, tilrette, Grott 3 (jfr Lœrdómslistá fjel. rit. II 154—55), leiða e-n at 1-ri, for at vedkommende skal male, Grott 2, þótt 1. þrumi, knager (ved den stærke drejning af overliggeren), H hund II 4, støkkr 1. fyrir, ryster derved, Hhund II 2, stukku stórar støor (benene) frá 1-ri Grott 21, skauzk 1. ofan Grott 23; hertil hører vist udtrykket, logn ok logr gangi pér i 1. saman, egl. samles i kværnkassen, blive til ét, 'havet og vindstille samles for dig', o: det blive stille på søen, når du skal over den, Gróg 11. Jfr BMOlsen Ark. XXXIII, 4 f. - Vanskeligere er det at sige, hvad 1. er i: léa skalt i 1. bera Ej 30, her synes ordet at betyde 'langagtig trækasse' (til opbevaring af langstrakte genstande). — Hrosta 1., maltvæskens kar, bryggekar, gæi-prúðr hrosta 1-rs, kvinde, Ormr 1, 5. — 2) enn fróði jgtunn á vas 1. of lagiðr Vafpr 35; der er her tale om, hvad Vavtrudne husker som det förste; det er det at Bergelme blev lagt på lúðr (Snorres opfattelse af dette er ganske urigtig); 1. betyder her sandsynligvis enten 'vugge' (en kasse, hvori bom lagdes, jfr Fritzners bemærkninger [udhulet stok,