lop

383

lón

loppa, /, hånd, pul IV öö.

lopi, n, 1) luft, himmelrummet, alt 1. ok logr Ski 6, blanda 1. lævi Vsp 25, lopt (i plT) LU 31. 34, 1. in neðri, det nedre lag, LU 27, líöa at 1-i, igennem luften, SnE 1 118, hefjask at 1-i, hæve sig op i luften, Vol 29. 38, hef ja at 1-i Yt 10, blóstr af 1-i, åndedrættet (hidrørende) fra, LU 11; á 1., bera á 1., løfte i vejret, Gri 1, halda á 1., egl. holde op i luften, udbrede, kundgøre, Mhkv 14, á 1-i, i luften (svævende i luften), pdr 17, Hfr 3, 4, Vsp 46, Hávm 155, pry 10, LU 45; i 1., ganga i 1. upp ESk 6, 16, Merl I 61. — 2) himmel, 1. bilar Hyndl 42, jorð ok 1. LU 10, mun 1. litat Darr 9, ór 1-i Sigv 12, 28 (jfr sammenhængen), 1-a gramr, gud, Pet 26 (— himna), geisli 1-a, jomfru Maria, LU 89 (ligeledes), 1. ok englar LU 94 (ligeledes). — L-s ljósgim, solen, Leid 35. Om andre kenninger, der ikke forekommer, se SnE II 499, I 330. — 3) loft, se lopt-byggvir og loptvarðaðr.

loptbyggvir, m, 'loft-bo', unnar eykja 1-, som bor, opholder sig, i 'skibenes loft' = løfting (lopt ₌ lypting), Sigv 4.

loptdrifa, /, 'luft-snebyge'', snefog fra oven (modsat skafrenningr, sne, der blæses, fyger, hen over jorden), pGisl 10.

lopthjalmr, m, 'luft-hjœlm', himmel, gðlingr, dgglingr l-s, gud, Leið 30. 45.

Loptki, in, se Loptr.

Loptr, m, navn på Loke (egl. 'luft-gennemfarende', jfr fortællingen om hans luftsko, jfr Kock, I. F. X, 99), Lok 6, Hyndl 41, Fj 26(P), Haustl 8, pdr 1; Loptki (nom.), 'Loft ikke', Lok 19; L-s vinr, Odin, Vcll 12 (jfr vinheimr og Vina). — Som mandsnavn, HolmgB 10, Nkt 79, EilSn 1.

loptvarSaSr, adj, kun i lyngs barða 1-ar (randir), (skjolde) omgivne af (med) lyngs barða (slangens) lopt, guld; lopt her — sovested, leje, Vell 31.

loptvóg, /, 'luftvægt' (hds har -væi, o: vægi, -ætt); i det dristige billede: 1. ljóð-pundara, sangbismerens luftvægt (luftlod), må 1. betegne de redskaber, der, ifølge digterens anskuelse, frembragte ord og toner, digtning og dens fremførelse; hræra tungu 1. ljóðpundara, bevæge tungen med o. s. v., d. v. s. afveje og udrede de enkelte ord og strofer, St 1. Jfr BMÓlsen, Arkiv XIX, 125 f.

losna, (-aða, -aðr), løsnes, komme løs, jotunn 1-ar Vsp 47, Naglfar 1-ar Vsp 50, hvelpar 1. Guör II 42; bond 1. Likn 30, hosa tók at 1. Gdfi 28, mosi 1-ar upp Korm Lv 58, haddr 1-aoi Guðr I 15.

lostasemi, f, könsdrift, Hsv 132.

lostfagr, adj, skon så at det vækker attrå, 1-rir litir Hávm 93.

losti, m, kødelig lyst, saurugr 1. Nikdr 3, likams 1. Hsv 115.

lostigr, adj, villig, utvungen, slita 1. sverða leiki pmåhl 5, 1-ig verja JQÍur armi HHj 42, taka 1. pisl Heil 16.

lostverk, n, gærning man villig udfører, gll eru 1. létt Hsv 93.

lota, /, gærning der udføres med iver og uden afbrydelse (uden derfor at behøve at være langvarig), om et hidsigt, uafbrudt angreb (eller afsnit af en — længere — kamp), gerva grjótvarps 1-u, göre et hidsigt angreb med stenkast, Hást

6,  bíða 1-u (gen.), i en obscön sammenhæng (om coitus), Grettis 46.

lotr, adj, ludende, foroverbøjet, 1. hryggr, Rp 8; vistnok fejl f. lutr.

lotti, m, blandt navne på sværd, pul IV l 3. Jfr Falk, Waff 55.

lottviðr, m, 'sværdtræ', kriger (af lotti) pmåhl 9 (rettelse for lut-, hlut).

lóa, /, hjejle, brokfugl, pul IV xx 5.

Lóðurr, m, gudevæsen (nævnes sammen med Odin og Höner), lg gaf L. ok litu góða Vsp 18; L-urs vinr, Odin, Isldr

7.   Jfr Noreen, Tidsskr. f. Philol. n. r. IV, 28 f.

lófi, m, 1) håndens indvendige flade, pul IV öö, skella 1-um Merl II 99, ristr ok 1-ar Likn 16, lausnar 1., befrielsens (forløsningen hjælpende) håndflade, Sigrdr 16, jfr á 1-um skal rísta bjargrúnar (for at forløse mødre) Sigrdr 9, leggja viö 1-a Heið 17; sjá geröi mér sára 1-a, om åren, Anon (X) III C 4, bera i 1-a Merl I 11, á aldar 1-uin Refr 1, 2. — 2) hånd i alm., bregða til botns bjgrtum lófa Quör III 9, með lyktum 1-um LU 51 o. s. v. 1-a eldr, guld, Od 26.

Lófund, n, egn i Sverrig (se herom Noreen, Xenia, Lideniana s. 8—9), á L-i Yt 23 og Wessén, Uppl. fornm. foren, tidsskr. X, 67 f.

lóga, (-aöa, -aðr), give slip på, tilintetgøre, med dativ, nema 1-i mér porm 2, 14.

lógstafr, m, 'uddelende stav', lauðhyrs 1-ar, guldets uddelere, mænd, Tindr Lv 1 (iøvrigt rettelse for leyg-).

Lóinn, m, dværgenavn, pul IV il 6.

lókr, m, blødagtigt, udueligt menneske jfr SnE II 495), veikr 1. Arm 4, jfr Gunnl Lv 11, som identisk med dette må vist lokkr Bjhit 2, 14 opfattes, ljótr 1. færir skjóta kerlingu of leiru, men sammenhængen er lidet forståelig '(den hæslige døgenigt, Tord(P) hopper over den lerede strand som en sten, man slår smut med'(P), jfr kerling).

lómblekkir, m, 'svig-fordærver', om en retfærdig konge, Sturl 5, 2.

lómgeðr, adj, svigsindet, falsk, om en træl, Yt 34.

lómhugaðr, adj. ₌ foreg., om jætten Tjasse, Haustl 12.

1.  lómr, m, lom (colymbus), pul IV xx 4. Jfr sår-.

2.   lómr, m, svig, ala lóm, pønse på svig, Hfr Lv 8, 1-i beittr Yt 33.

Ion, n, vandsamling ved stranden adskilt fra søen ved en lang sandbanke (lagune), vandhul ved (i) stranden (der overskylles ved flodtid, men kommer tilsyne ved ebbe, i reglen omgivet af flade