loð

381

lofs

loða, (-dda, -at), hænge fast, hold 1-ir i klóum, kødtrævler sidder fast i kløerne, Harkv 3, loddi r<5 við ramman Haustl 7, hjarta loddi, hjærtet hang (næsten løsnet, som tegn pd skræk), Anon (XIII) B 12, 1. saman Pet 4.

loðbrók, f, 'lådden brog' (jfr fortællingen om Ragnar), Ragnars tilnavn, Rrm 1; synir L-ar Ragn XI 2.

Loðhgttr, m, mandsnavn (egl. tilnavn, 'med filthat'), L-hattar sonr Bragi Lv 1.

loði, m, lådden pels, pelskappe, 1. sviðnar Orí 2, hQÍðu 1-a rauða, om Atles mænd, Guðr II 19, skóku 1-a Hamð 16. Jfr Falk, Rleiderk 178.

Loðinfingra, /, jættekvindenavn (egl. 'med lådne fingre'), pul IV c 5.

loðinn, adj, lådden, 1-n frammkló (rett. loðna fra loönar, der ikke kan forklares; jfr KOisl Eft. skr. II 231), Ht 56. — Som mandsnavn, porm 2, 13; som jættenavn, HHj 25. — Jfr ham-.

Loðungr, m, navn på Odin, pul IV jj 7. Jfr Londungr.

Lodda, /, 1) elvenavn, pul IV v 2; lQgðis L., blodstrðm, lQgðis L-u linni, sværd, Korm Lv 18. — 2) ønavn, norsk ø (i Rygjafylki), pul IV bbb 5; hertil kan henføres, linnbeðs L., guldets ø, kvinde, Bjhit 2, 12. Ordet findes blandt 'halfkenningar' for 'kvinde', pul IV yy 2.

Loddfáfnir, m, ung mand hvem der gives råd i Hávm 111 ff.

lof, n, ros, rosende ord, lovtale, 1. ok líknstafir Hávm 8, 1. ok vit Håvrn 9, likn-fastr at 1-i Hávm 123, kaupa sér i litlu 1., ved lidet, Håvrn 52; hann es næstr 1-i Hfl 16, við 1. þjóðar, under folks ros, bifald, pmáhl 16, við 1. lýða Hfr Lv 8, við hæst 1. aldar Mark 1, 30, sé pér 1. LU 1, syngja 1. LU 4. 34, opt byrjuð 1. Sigv 13, 27, 1. rœðandi LU 51 o. s. v., sås 1. scemði Sturl 5, 17, óör gorr við 1. pblgnd 1, 1, 1-s endir EgSkj, ofra 1-i þegna Húsdr 12, 1. skjoldungs Steinn 3, 12; her og i flere følgende eksempler kan 1. også gengives ved lovkvad, men grænserne er ubestemmelige (jfr SnE 1 468: hér er lof kallat skáldskapr), 1. Sindra fór 4, geta stillis 1. sem steina brú Hál 16, skala 1. dvala Ht 68, smíða 1. Rst 1, reiða 1. ESk 6, 67, bera 1. Vell 10, magna 1. Sigv 3, 14, færa 1. Sigv 13, 9, kveðja at 1-i ESk 6, 10, dýrka 1-i ESk 6, 57, reiða i 1-i Mark 1, 4, launa 1-i Sigv 9, 1, glaðr 1-s pstf 1, 6. — und lof i skýja Nkt 79 er uforståeligt; måske er lofi fejl for leið. Jfr orð-, óska-.

lofa, (-aða, -aðr). 1) rose, prise, 1-at visa vann Hfl 2, 1. hodddofa Hfl 17; Leid 1, Likn 13, himins dýrð l-ar holöa stilli EMI 1, 4. — lofaðr, om gud, ESk 3, 3. 6, 5, jfr hvar-, marg-1-andi, som skal, bör roses, Andr 1, 1-andi glósur Mey 2. — 2) tillade, LU 16.

lofanligr, adj, som bör roses, priselig, udmærket, 1-g himna sól (v. 1. loflig) Sturl 4, 40.

Lofarr, m, dværg, Vsp 14, 16, pul IV ii 6.

lofðar, m. pi, mænd, høvdinger, pul IV j 3, Bragi 2, 2, Ormr 2, 2, Likn 37, holl-vinr 1-a, om Sigurd fafnisbane, Brot (FJs udg.) 4, með 1-um Anon (X) II B 9, leyfðir 1. Rauðsk, eignir 1-a Sigv 11, 5, 1-a disir, mænds hustruer (om en enkelt), Hhund II 46, 1-a gramr Hfr 3, 22, ESk 6, 70, 1-a hilmir pKolb 3, 8, 1-a stýrir Sturl 4, 21, 1-a stríðir, om Erik blodøkse, Eg Lv 19, 1-a lestir, om Grettir d. stærke, Isldr 17. Jfr herði-

Lofði, m, sagnkonge, L-a kyn Yt 29, hvis ikke L-a her er gen. af lofðar, 'høvdinger'; jfr SnE I 522.

lofðungr, m, fyrste, høvding, pul IV hh 2, Hhund I 4. 27, II 36. 47, Sigrdr 37, Ód 10, Krm 19. 21, 1-s kundr Am 5, 6, 1-s burr Sigv 11, 6. jfr 13, 19, Mark 1, 10, 1. prænda ESk 6, 13, tungla ranns 1., gud, ESk 6, 46, 1. byrjar vegs, d. s., ESk 6, 64; 1. lauks, løgets fyrste, kvinde, Anon (XII) C 35.

lofgjarn, adj, begærlig efter ry, Brot 2 (FJs udg.).

lofgróinn, adj, 'bevokset med ros', berømmelig (jfr den valgte kenning), reyni-runnr 1. laufi sœmðar, om Torbjörg digre, Grett 1, 5.

lofgøro, /, egl. 'handlingen at rose', så selve rosen (rosende digt), l-ar veitir, digter, porm 2, 7, smíða 1. Gdfi 52.

lofhnugginn, adj, berøvet ros, dadelværdig, slet, 1. bani Auðgísls Hfr Lv 13.

lofkendr, adj, rost, beromt, om kamp, Vell 37; 1-ir hjarls drótnar pRolb 3, 8.

lofkennandi, adj, mærkende ros, i besiddelse af ros, berömt, om Lucia, Mey 40.

lofkvaddr, adj, egl 'tiltalt på en berømmelig mdde' (kveðja lofi), berømmelig, 1. lýðr Leid 27.

lofkgstr, m, 'ros-stabel', om et digt, billedligt, hlóðk 1-t panns lengi stendr i bragar túni Arbj 25.

lofligr, adj, 1) berømmelig, 1-g mær LU 89. — 2) berammende, 1-g orö Lil 2. 95. Jfr lofanligr.

Lofn, /, en asynje, pul IV h 1, (jfr SnE 1 116), hyppigt i kvindekenninger, jfr pul IV yy 3; L. drafnar loga (guldets) Ormr 1, 5, L. valtúns linns (guldringens) EGils 1, 33, L. seima GSúrs 32, L. hnyss-ings teigs elda Katr 18; L. handar leygjar Bjhit 2, 1; L. olkarma Hallbj; L. landrifs Bjarni 4, L. låuka Anon (XII) C 32; L. guðvefs Katr 23, L. (ved rettelse) lins pork Hraun. Jfr ben-.

Lofnheiðr, f, Hreidmars datter, Reg 10.

lofskeið, Sturl 5, 7, er urigtig v. 1. for lQgskíð, s.)d.

lofskreytir, m, 'som fremsætter udmærket ros' (i digtning), digter, GSúrs 22.

lofskýrr, adj, strålende ved ros, ry, om jomfru Maria, Mv III 28.

lofsmíð, /, rosende digtning (egl. 'handlingen at digte ros'), Pet 8, Gdfi 42.