liós

380

ljúka

ljós orögnótt Ormr 2, 2, 1. bragr Leið 4, 1-t kvæði Líkn 51; — 1-t es at gista SnH 2, 6, lá mér 1-ast fyrir líta eptir, det var tydeligst for mig, klarest kunde jeg se, Grip 21. — 1-t, adv, tydelig, pRolb Lv 11. — Jfr all-, rauð-, vig-.

ljósta, (laust, lostinn), slå, 1. vendi mar, slå hesten med pisken, Korm Lv 9, 1. e-n steini VGl 5, og figurligt, 1. illum steini, lade en strengt undgælde, straffe hårdt, pjóðA 3, 21, 1. e-n fúlu eggi GSúrs 11, 1. tangar sega, slå med jærnbolten, pdr 15, 1. meina nestu niðr í miðjan o. s. v. pdr 17, 1. fleini á nasar e-s tsldr 16, 1. kirkju með elding, lade lynet ramme, SnE II 196, 1. eldi i pTref 2, grœöi lostinn, x>m skibet, Arn 2, 19, 1. saman rgnd-um, støde skjoldene sammen, o: begynde kampen, Skáldh 4, 1. sundr fót e-s ESk 6, 59,1. einn (kvist) af stofni Merl II 84, 1. (skip) við jgrðu, slå det mod kysten, lade det blive sønderslået, Steinunn 1, laust hlusta grunn við hrgnnum, slog hovedet mod bølgerne, slog hovedet af, så at det rullede ud i bølgerne, Húsdr 6; 1. fœti í diki, sid foden, stikke med foden i moradset, snuble halvvejs, Sigv 3, 11; 1. e-n helstgfum, slå en med dødsruner, slå en ihjæl, HHj 29; — upers. folkskúrum lýstr of hilmi hraustan, pile- (eller spydjregnen pisker omkring, Ht 62; Ijóma laust náar himni, glansen steg op imod himlen, Arn 5, 16, Ijósum (af ljós) brims veg-ljóma (guldets) laust á bjarthimna, Sturl 5, 4.

ljósundinn, adj, 'lyst-spiralformet', o: lys og spiralformet, om guldringe, 1-in linns lgnd Egils (XII) 1.

ljósvegr, m, lys-vej', himlen, líttu á 1-a, se på himlen (og solen), Hæng III; i øvrigt er ordet en rettelse for ljóð-.

Ljóta, /, jættekvinde (egl. 'den hæslige³), pul IV c 5.

ljótbirnandi se ljótgiröandi.

ljótgirðandi, m, hæsligt gærde (omgærder), 1. lautar, havet, Od 11 (iøvrigt rett.).

ljótligr, adj, hæslig, slem, 1-g fjón grøri GSvert 10, 1-g vQmra, hæslige fejl, Hsv 45.

Ljótolfr, m, høvding i Svarfadar dalen (10. årh.), Svarf 3.

ljótr, adj, hæslig, styg (egl. 'som har lýti', vansiret), om mennesker, ljótr (hjalma klettr) Eg Lv 25, ljótt hofuð Gautr II 5, 1. skoltr Gautr II 25, ljót ásjón Sóta Harð 12, om jætter, 1. mellu vinr Grettis 45; fjendtlig, om nornerne, 1-ar nornir skópumk langa þró Sigsk 7; — overført betydning, om synderen, blår ok 1. LU 77; — et 1-a lif, som Heimdals (stadig at stå og vogte), Lok 48, þótt ljót sé (o: ævi), fuld af ulykke, Grip 22, lif et 1-a, det syndefulde liv, LU 76; en 1-a reiði Eg Lv 27; ljót rgð Sigv 13, 19, LU 48; lýða ráð es ljótt Merl II 78, ljótt verk ptjald, 1-ar gøroir EGils 2, 12 — 1-ir leiö-stafir, hæslige, bitre, ord, ord om hæs-

lige gærninger, Lok 29; ljótt leikborð, slemt iavlbord, om en fare eller farlig stilling, skjóta 1-u leikborði fyr e-n Gróg 3; — harm l-an, elliptisk, acc, en slem sorg er det, Hárb 13; ljót munúð Hsv 74; ljótt líftjón Rv 25; gjalda 1-u, gengælde med slemt, straffe hårdt, Ótt 2, 16; —

I.  boga drífa, den grumme kamp, ESk 9, 4, 1. styrr Anon (XII) C 13; élin pykkja mgrgum ljót Mhkv 19; om vejen, long braut ok ljót leið Rv 3, sú en 1-a leið (igennem vandhusets vindue) Snjólfr 4; om vindene, Fornjóts synir 1-ir Sveinn 2; — især hyppigt om havet, d. v. s. dets udseende i storm og uvejr (de høje bølger og skiddengrd farve), en 1-a bára Arn 2, 3, ljótt haf Ht 93, enn ljóti lggr Leið 18, 1. lægir Ht 22, 1. lunda vollr Sturl 3, 6, enn 1-i landgarðr Anon (XII) B 4, ljótt lauðr Arn 2, 10; hertil kan også henføres enn 1-i þvengr barða brautar, om midgårdsormen, Rdr 17. — Bjhit 2, 12 synes at findes et elliptisk udtryk fela l-an o: hug, skjule hæsligt, fjendtligt, sind (jfr fela ranga hugi GSúrs). — Som mandsnavn, Ljótr, en bersærk, Eg Lv 29. Jfr for-, gin-, ham-, megin-, of-, raust-, svipa-.

ljótranaðr, m, med hæslig snude, om ulven, i supert. Hl 32 b.

ljótvaxinn, adj, hæslig af skikkelse, udseende, om ulven, Hfr 2, 6.

ljúfliga, adv, kærligt, villigt, Vitn 23.

ljúfr, adj, elsket, yndet, 1. verðr leiðr Hávm 35, pats hefr 1-um hugat Hávm 40, lít á l-an, se på den elskede, den du har elsket, Gudr 1 13, ljúf sveit, om englene, Mv III 11; 1-t heit Gd 21; substantivise-ret, Helgu 1., Helgas mand, Gunnl Lv 11. Jfr hug-, Ó-.

ljúga, (ló el. laug, loginn), sige usandhed, Hárb 49, Fj 45, Grip 25. 37, Am 97. 102, Sigv 11, 8. 12, 23, Hl 22 a, drjúgr vas Loptr at 1. pdr 1, es vætki ló Arbj

II,  1. halft GnóðÁsm, 1. mart Mv III 12, 1. hvert orð Vitn 16, íjóð login Sól 81; — transitivt, hel 16 sumum frelsi, berøvede (egl. 'gjorde friheden til usandhed'), Valg 8; þá vas friðr loginn, brudt, Hfl 14, lognir eiðar, brudte, svegne, Brot 2, þú telr logna stefnu við pik, du regner at jeg har snydt dig for, er udeblevet fra, Korm Lv 24, 1-umk fgr, jeg skuffes med hensyn til rejsen, den bliver ikke til noget), Sigv 13, 27; — med. lóskat (rettelse for láskat), det glippede ikke, pKolb Lv 10. Med præpp., 1. á e-n, belyve en, Grip 48, Reg 4, Sól 67, jfr så es verðr lýtutn loginn Hsv 101; 1. at e-m, lyve for en, Am 33, Sigv 6, Halli, Hharð 10, draumar 1. at e-m Steinarr; 1. til, tillyve sig noget, skaffe sig noget ved usande foregivender, 1. til penninga Nj 7.

ljúgfengr, m, en del af sværdet, pul IV l 10. Jfr Falk, Waff. 55.

Ijúgorð, n, lyveord, usandhed, lögn, kúga 1. af e-m Mdr 22.

ljúka se lúka.