lítt

379

ljós

mun þik m. Am 80; — adjektivisk funktion, — lítit, har ordet i 1. vas þá til þrætu porm 1, 2, á 1. of hugsi Korm Lv 41. Jfr all-, ó-, raun-.

ljóð, n, sang, 1) især tryllesang, 1. ek þau kann Hávm 146, jfr 162. 163, ]. ok liknstafir Sigrdr 5. — 2) digt, sang, Oymis 1. at gamni kveðr Yt 25, skipa 1-um, med hensyn til indholdet, Hfr Lv 7, lýðr nemi 1. puríðr, her kan ordet betyde et 'vers', ligesom i 1. eitt kveðak Grott 7. Jfr angr-, fimbul-, geir-, Solar-.

IjóSa, (-aða, -at), digte, Bárð 5, Katr 45.

Ijo5agør5, /, digtning, digt, i 1-um Lil 95.

ljóðborg, /, 'sang-borg', digt, ljós mun lýðum 1. vera Merl I 4.

ljóðfrQmuðr, m, som fremmer folket (ved gaver), folkef remmer, Arbj 4.

ljóðgim, n, Leid 35, er vist fejl for ljósgim.

ljóðheimar, m. pl, menneskenes verden, ór 1-um liðin Gróg 2.

1.  Ljóðhús, n, Lewis (i Skotland), B krepp 5.

2.  Ljóðhús, n. pl, gamle Lødøse (i Sver-rig), Sturl 4, 41. 6, 7.

ljóSi, m, som hører til samme folk, (ljóðr, lýðr), alfa 1., om Vólund, Vgl 10; ordet er bleven opfattet som 'fyrste', jfr visi alfa sst 13. Jfr Arkiv XXVI, 52.

ljóSmegir, m. pl, menneske-sönner, mænd, lék við 1-mogu Hák 4.

ljóSpundari, m, 'sang-bismer', digterbegavelsen der afvejer digt-ordene, loptvgg 1-a St 1 (jfr loptvóg). Jfr BMÓlsen Arkiv XIX, 125 f.

ljóðr, m, — lýðr, i sing. kun pul IV j 3; pl. 1-ar, mennesker, mænd, íjóða læ, mænds svig, pKolb 1, 2.

ljóðvegr se ljósvegr.

ljóma, (-aða, -at), stråle, lyse, lýsheims eisa (guldet) náir 1. Ht 22, 1-andi flos Andr 4.

ljómi, m, glans, strålen, þá brá 1-a af Lo_gafJQllum, en af þeim 1-um (måske fejl for ljóma) leiptrir kómu Hhund 1 15, 1-a (dat.) laust Arn 5, 16, nema at liði lofðungs 1-a bregði, medmindre fyrstens skare viser sig (i strålende lys?), Hhund II 36; hyrjar 1. Arn 2, 12; 1. logreitar, bålstedets skin, skinnet fra ildebranden, Sturl 2, 1, ynðis 1. Hhund I 9. — I henninger, for guld: Ógnar 1. Hhund 1 21, Fáfn 42, — for sol: 1. landa Run 21, 1. himna Gdp 22, — for sværd: ógnar 1. Merl I 34, ims verðar 1. Ingj 1, 6. — Sværd, pul IV l 6, jfr Falk, Waff. 54. — Dværg, pul IV ii 6. Jfr gný-, gunn-, haf-, himin-, hræ-, veg-.

ljón, n, løve, 1-s logvarðandi GSvert 4 er vistnok fejl for lóns leygvarðandi, se disse ord; lQg-ljón skulde betyde skib. Jfr iøvrigt léó.

ljónar, m. pl, mænd (om etymologien, for ljóð-nar af ljóðr, se Bugge Arkiv II 218, Lindroth NoB 1917), pul IV j 3, Rv 32, StjO II 4, Osvinf, EGils 3, 20, 1-a lið Yt 3, 1-a kindir Vsp 14, Likn 40 (sing), lið

1-a Has 36, 1-a sveitir Likn 14, 1-a ferð Merl II 91, f jón 1-a pmáhl 15, jfr GSvert

10,  fjortjón 1-a porm 1, 2, 1-a flærð PI 13. íjóri, m, lysåbning (i taget af et hus),

fellu eitrdropar inn of 1-a Vsp 38.

ljós, n, lys, lopt fyllask af l-i Lil 31, himnar týndu l-i, om solformørkelse, Lil 59, 1. brmriESk 6, 20, om fakler, brinn-andi 1. Håvm 100; koma i 1., komme for dagen, blive født, Bjhit 1, 3; láta í 1., meddele, offenliggore, Has 13; om den anden verden, fara i 1. annat, dø, Am 87, i itru l-i, om det evige liv, Has 63; missa 1-ss Blakkr 1, 1, geisli miskunnar solar (Olaf den hellige) boðar ggfugt 1. ESk 6, 1, 1. heilags siðar, Kristus, ESk 6, 3, 1. heims, d. s., sst 2, lifanda 1., d. s., Lil 22, signað 1., d. s., Lil 63, dróttinn 1-ss, d. s., Has

11,  — 1. þjóða, jomfru Maria, Gd 28, — om korset, 1. himna friðar Likn 36. — I kenninger, for öje: 1. beggja kinna (brunnu á mik) Korm Lv 2, — for guld: 1. oldu phred 3 (jfr Gng). 1. brims vegljóma, guldets stråler, genskinnet fra guldet, Sturl 5, 4. — for sværd: 1. eggmóts Likn 9, 1. haugs Hl 34 b, er næppe rigtigt, (fejl for 1. hjaldrs?). Jfr ástar-, barð-, bgð-, dolg-, ó-, stjornu-, vísi-.

ljósfari, m, sol (egl. 'som farer lysende frem'), pul IV gg.

ljósgarðr, m, 'lyst, skinnende gærde', barða 1., skjold, EgSkj.

Ijósgim, n, 'lysende ild', 1. lopts, solen, Leid 35.

ljósgulr, adj, lysegul, om håret, Hjálmp IV 1.

ljóshamr, adj, med lys hud, lys af lød, 1. hilmir Yt 25.

ljósheimr, m, 'lysende verden, hjem', lyngs fjarðolna, slangernes, 1., guld, Eg Lv 21.

ljósker, n, 'lys-kar', lampe, skært 1., om biskop Gudmund, Gd 68.

ljóss, adj, 1) lys, skinnende, 1. hyrr Nj (XII) 2, 1. eldr Am 9, 1-t sem logi brenni Hálfs VI 10, 1-ir dagar Sól 12, Hhund II 51, 1. byrjar vegr ESk 6, 64, 1. engla vegr PI 2; 1. lagar eldr Ht 69, 1. hringr Rst 26, 1-ir aurar Sól 34, 1-t Kraka barr pjóðA 3, 27; 1. mækir Gunnl Lv 11, ljós hildar borð Ólhv 2, 8; ljóst Leiptrar vatn Hhund II 31, 1. mjoðr hausa hasl-rekka, om digterdrikken, * tsldr 1; 1. lé Fj 30; ljós ben Kolli 3. — 2) om mennesker og deres legeme, især om kvinder, 1. hauss Sigv 12, 23, 1. likamr, om Kristus, Lil 35, ljós kvcjn Vgl 5, ljós víf, Hfr Lv 15, ljós línu hllín Korm Lv 19, ljós lín-Oefn Korm Lv 24, ljós brúðr Sigsk 53, 1-ar Am 31, et 1-a man Hávm 92, 1-t lik Korm Lv 7, Sól 12, 1. faðmr Vgl 2, brjóst 1-ara hreinni mjollu Rp 29, 1. brúna himinn, om panden, Korm Lv 3, men: 1. stjórnarmaðr, Gd 26, klar, forstandig. — 3) om andet, 1-t lamb guðs Likn 37, 1. vili, tydelig vilje, Lil 98, Ijós raun, klart vidnesbyrd, erfaring, ESk 6, 46, BjH 2, vinna 1-an veg, erhværve klar hæder, Hl 40 b;