líf

376

Hk

pTref 2, 1-s sorg Sigv 13, 14, 1-s stundir Krm 29, 1-s ørvænn Sigsk 53, fénaðar 1., liv som kvægets, Merl I 55; i pl. at 1-um hQlða Vell 11 (men som v. 1. til lifi); 1-s vegr líðr Mdr 13, lifs lattr, berøvet livet, Yt 14, 1. lagðisk Hfr 3, 8, hverfa af 1-i St 10 se aflífi, brá fira 1-i Krm 14, ræna 1-i Krm 17, Jorns 12, týna 1-i Guör II 12, fara 1-i Reg 10, firra e-n 1-i Am 42. 1. es liöit Grí 53; halda 1-i Brot 8; una 1-i Hhund I 55, II 36, Gudr II 27; sofa 1-i Sigsk 11, Ghv 2; gen. abs. 1-s, / live, Mv II 19, Katr 38. — 2) i religiøs betydn., 1-ið sjálft, gud, Lil 83, 1-s greinar = kristeligt liv(P), Mdr 34, 1-s fórn, om Kristus, Likn 37, 1-s hQfn, det evige liv, Likn 33, 1-s hgll Likn 31, 1-s land Nik 2, veitt es 1. LU 22, taka 1. allra jarðar fyrða ESk 6, 3. — 3) moderliv, 1-s ávgxtr Mdr 17. — 4) personificeret og da f. Lif, den eneste kvinde, der overlevede ragnarok, Vafpr 45. Jfr gleði-, gœzku-, óska-, rausnar-, viðr-.

lífdagar, m. pl, levedage, livstid, Nkt 61, Merl II 75.

Hfdvol, /, livets udstrækning, livets bibeholdelse, Sturl 5, 14.

lífga, (-aða, -aðr), levendegøre, Jesus er 1-ar þjóðir Lil 51, lífgaðar andir Heilv 1, svát lífguð verði (ferö) Lil 21; 1. þrif þjóðar, göre menneskenes frelse levende, virkelig, Heilv 1.

lífgalli, m, liv-ødelægger, hallar 1., ilden, Sturl 5, 11.

Hfgan, /, levendegørelse, 1. þjóða, jomfru Maria, Lil 89.

lifgari, m, livgiver, 1. dauðra manna Lil 63 (som v. 1. til lifgjafi); her findes også v. 1. lifgjafari, stridende mod metrum.

lifgjafi, m, livgiver, 1. manna, om Kristus, Has 9, jfr 14, Gdf] 52, 1. dauðra manna LU 63. — 1. Ellu geitunga, som giver ravnene føde, kriger, ESk 3, 5.

HfhgtuSr, m, dødelig fjende, par ák launá 1-uö pmáhl 3. Jfr J. Jonsson Arkiv XIV, 365.

lifkaldr, adj, kold for livet, som lader livet fryse (ihjæl), 1-kQld Laufa veðr, livkolde sværdstorme, kampe, Vell 11.

lifligr, adj, levende, fyrig, 1-ast jóð E Gils 1, 40, 1-g orö Lil 2. (v. 1.) 95.

lifsbraut, /, livsvej, Heilv 7.

lifsgrand, n, liv-ødelæggelse, død, fáa 1. Hharð 2, bíöa 1. (el. i to ord?) pjóðA 4, 27.

Hfsgrein, /, livslærdom, fremja sveina 1-um Pet 13.

lifshvatr, adj, rask i livet, Gudr II 31 (måske rettere i 2 ord).

lifsmein, n, livsmén, sygdom, der truer med døden, Mv II 12.

Hfsnjallr, adj, udmærket i livet, EGils 1,3.

lifspell, n, livets fordærv, døden, bíða

1.   HolmgB 10, ráða 1-i e-s Bkrepp 9, 1. (pl, v. 1. -spjgll) veittusk mQnnum EGils

2,  15.

Hfstré, n, livs-træ, 1. þjóðar, korset, Likn 22.

lifstund, /, livstund, livet, i pl, Gong 2.

lífstýrir, m, livstyrer, 1. láös ok lofða, som styrer jordens og menneskenes liv, Likn 5.

lifsvanr, adj, berøvet livet, bera vgpn af e-m 1-um, forlade en som dræbt, Yt 5 (urigtigt er á lífsvanan), lógu 1-ir pTref 5.

líítjón, n, livsfordærv, død, bíða 1. Rv 25, vinna 1. Leid 18.

lífþjónandi, part., tjænendc ved og i sit liv, 1. lærisveinar, om Kristi disciple, Lil 46.

Lífþrasir, m, den eneste mand, der overlevede ragnarok, Vafpr 45 (egl. Hivet fastholdende'; v. 1. Leif- er sikkert urigtig).

1.  Hk, n, 1) skikkelse, form, i joldu 1-i Har-níð, standa í Steins 1-i HHj 30, 1-i fogr, herlig ved sin skikkelse, Bjhit 2, 1, vitka 1-i fórtu Lok 24 (hvis ikke 1. her er mase.). — 2) legeme, haldi pér 1. at liöum, bevare du dit legeme helt, Gróg 12, með heilu 1-i ploft 3, 5, láss helt 1-i drósar Valg 9, i 1-i móður jotna dolgs, i jordens legeme, i jordens indre, Eyv Lv 9, auga es liggr í ljósu 1-i Korm Lv 7, nema viö pat 1. at lifa, undtagen at leve sammen med den person (kvinde), Håvm 97, an pat ljósa 1., end den lyse kvinde, Sól 12. — 3) lig, kveikva 1. sitt með Qnd Likn 23, mitt 1. dauðs Ormr 1, 1, 1. Norðimbra Ótt 3, 6, 1. Valkera Hfr 2, 7, ljós brann yfir 1-i visa ESk 6, 20, jfr 22, 1. hans þeir drógu Sól 23, háls á 1-i Heil 23, lérept (er gótt) 1-i Hálfs IV 6.

2.   Hk, n, tov som udgor sejlets kant (Falk, Seew., 64), blandt navne på skibets dele, pul IV z 7, jfr no. lik lig på et sejl, kant, side" (Aasen).

líka, (-aða og -ta, -at), behage, alt es her (dat.) 1-ar Halli 5, hinn es hvgt 1-ar Hfr 1, 7, pat getr 1. lauka lind (dat.) Hrafn 1, seggjum 1-ar snarræði pGísl l, þjóðum 1. þínir haukar Sturl 3, 21, þér 1-ar hylli Mdr 30, lét sér 1. gjafar, modtog med behag, Mark 1, 26, sér lét eigi illa Áslák i fQr 1. Jóms 13, ef (honum) 1-ar lof ESk 6, 69, pér 1-ar at auka vald Sturl 3, 20; Hkti hann at gera Mv III 18; upers. una 1-ar vel sliku pKolb 3, 7, pars vel 1-ar, hvor man finder behag, befinder sig godt, Stúfr 2.

líkami, m, legeme, várr veikr 1. Helv 14, þrútinn 1. Nj 2 (her nærmest om avlelemmet). Jfr det følg.

Hkamr, m, legeme (for lik-hamr), hreinn 1. Lil 30, ljóss 1. LU 35, sannr 1. Lil 69, limir 1-s Mv II 18, 1-s æðar Lil 11, 1-s lygöir, legemets lögne, d. v. s. et falsk legeme, et legeme der var andet end det så ud til, Lil 65, taka meyjar 1-m, sst, 1-s munúð Hsv 74, úr 1-m sinum Gd 20, á 1-m pinum Has 19.

Hkbjartr, adj, med lyst legeme, men urigt. v. 1. til Hknframr, ESk 6, 16.