litr

375

Am 30, fara 1-um, rejse med farverne, d. v. s. med, mellem, farvernes forandringer, d. e. fra morgengry til aftenen, hele den lyse dag, Hárb 50, Bergb 7, an-derl. Falk Stud. AK 228 /.; hvers kyns 1-ir, alle farver, Merl I 17, sól skipti 1-um við hafrgðul, solen skiftede farve med guldet, guldet lyste som solen, Sturl

4, 40. — 2) ansigtsfarve, udseende, 1. ok læti Grip 39, el. i pi. 1-ir ok læti sst 38 hafna hvitum lit, blive rød, Sigsk 31, bregða lit Qrv IV 1 (her 'blive bleg ), bq\ kollum vér ilt til 1-ar, ulykken er ikke god til at få et blomstrende udseende, Mhkv 26; i pi. lostfagrir 1-ir Hávm 93, 1-ir góðir Vsp 18, vixla 1-um Grip 37. — litar pBrún 2 er fejl for lituð,

5. d.; ligeledes er 1-ar, Håvm 107, utvivlsomt fejl for lutar (hlutar s. d.). — 3) navn på en dværg, Vsp 12, pul IV ii 6,

— på en jætte, flotnar forns L-ar, jætterne, Rdr 18, — på en okse, pul IV ö 2.

— Jfr hermðar-.

litrauðr, adj, rød af farve, om guldet, ESk 6, 33.

lituðr, m, rødfarver, 1. stála, kriger, Ólhv 2, 3, 1. almreyrs, d. s., ESk 6, 17, 1. hringserks Arn 3, 18; 1. undgjóðs K.uml 2 (her ved rettelse for sendir, der er metrisk umuligt), 1. ilja heiðingja (ulvens) pBrún 2 (lituð rett. fra litar), 1. hramma varðrúnar viggs (ulvens) Arn 6, 13. Jfr egg-, góm-, mjgk-, munn-, tann-.

litvgndr, m, farvende vånd, 1. Heðins fitjar, vånd som rødfarver søkongens kappe (brynjen), sværd, Hróm 2.

Lizibón, /, Lissabon, Hskv 2, 3.

Líbanús, m, Libanon, Gdf} 46.

1. líð, n, øl, drik (1. heitir q1 SnE I 252), drekka 1. Arn 5, 1; Yggs 1., Odins drik, digt, Korm Lv 14, Hhard 5, EilSn 1, 1. Lóðurs vinar, d. s., tsldr 1, Hóars 1. Hál 1; 1-s lind, kvinde, Korm Lv 4 (ved rett. af liðr). — Líð pul IV yy 2 (kvennaheiti ékend) er vist — hlíð.

2. líð se 2. lið.

líða, (leið og líddi, Skjspr 96, liðinn), 1) bevæge sig i en jævnt glidende fart, glide, på land, 1. yfir úrig fjgll, o: ridende, Hamð 11, 1-andi of veg Vgl 8, líðandi, vejfarende, rejsende, bjóða 1-gnd-um loð Ej 3, mart fljóð leið fyr yðr til skeiða, gik, førtes, Valg 9, áðr heðan 1-ir Herv II 2, mjgk leið ór stað, tog kraftige og raske skridt, pdr 5, framm líðr sú vættr Heiðr 26, — glide, fare, gennem luften, flyve, 1. at lopti SnE I 118, 1. lond yfir Heiðr 18, 1. mold yfir Heiðr 15, 1. mar yfir Vafpr 48, Gabriel leið firma-mentum LU 27, orvar liðu framm á lopti Hfr 3, 4, jfr (spjót) liðu gggnum vé Hggna pmáhl 13, 1. i lopt upp Has 29; merki liðu framm Ht 33; om havets bevægelse, haf líðr of lond, strammer ind over, Hyndl 42, (haf) líðr út í stað Korm Lv 37; — om sejlads, kilir 1. brimleið Sigv 10, 8, erum liðnir frá láði Anon (X) III C 3, 1. of ægi Hallv 3, 1. fyr Lista

ploft 2, 4, 1. fyr haug HJQrnagla sst 5, sunds dýr liðu frá grundu Hallv 1, sval-heims valar liðu sunnan ploft 2, 6, batt heilan 1. Bersi 1, 1, und líðondum, under de sejlende (jfr marlíðendr i prosa), Hhund I 24 — om ild, út líöandi, af Gudmunds mund, Gd 12, — 1. ór bgndum, glide ud ud af sine bånd, komme fri af sig selv, om Loke, Bdr 14, (ringe) liðnar at lið, anbragte på armen, Ht 45. — 1-andi maðr af móður moldu LU 12. — 2) om tænkt bevægelse, hróðrmgl 1. mér of hvápta Húsdr 8, fara orð þegar munn líðr Mhkv 16; lestir 1. frá, forsvinder, Heilv 2, nauð líðr yfir Merl II 32, sultr ok sótt líðr at e-m Merl II 36, lifs laun 1. eigi, forsvinder ikke, udebliver ikke, Merl I 65, líðr hver rœða, hver tale får ende, Am 20; vel hefr så es pat 1. lætr, brav er den som lader det fare, Mhkv 6; gndin leið af Jesu LU 58. — 3) om tiden, gå, forløbe, pat hefr langt liðit síðan Hamð 2, liðin es ævi Hhund II 25, líf liðit Grí 53, VGl 11, liðu mónuðr níu Rp 6. 20. 33, leið um langan tíma Lil 20, liðit ár Ht 94, lífs eru liðnar stundir Krm 29; sogur, fyr lgngu liðnar, som forlængst har tildraget sig, Hl 1 b, liðnar heiptir Hsv 71, stef eru liðin Leið 34, lands vgn liðin Qrv IX 16, — upersonl., óttu leið Mark 1, 22, enn mæra fimbulvetr líðr Vafpr 44, es líðr þína ævi Am 91; unz miðjan dag liddi Am 53, liddi randa rym, var forbi, H hund I 17, es líðr þenna heim, når man er færdig i denne verden, Leid 41; med at, leið at hausti, det led henimod, Steinn 3, 5, harðla líðr at ævi, mod livets ende, Krm 27; med dativ alene, liðit er hætti peira af láði Merl II 102; at liðnum dómi, efter domsafsigelsen, Mey 60. — 4) part. pass. liðinn, død, det oprindelige er vist 'ud af verden', eller som det hedder: 1. ór ljóðheimum Gróg 2; så forkortes udtrykket, ept 1. ræsi, Inga Nkt 62. 68, at 1. fylki HHj 42, hjá oss liðnum Hhund II 46, er liðnir ro Hhund II 29, Sigrdr 34; framm liönir fyrðar Herv III 16 (v. L); endogså om de i døden brustne öjne: sjónir liðnar Guðr I 14. Udenfor part. findes 1. i 1. heðan Anon (XIII) B 42.

líðgjafi, m, 'ølgiver', Yggs 1., digter (jfr líð), Grettis 26.

líðmeldr, m, kun i forbindelsen 1. Am-lóða — Amlóða meldrlíð, Amlodes melskib, Amlodes kværn, havet, Snæbj 1. Jfr Falk, Ark. XXIX, 62 f.

lif, n, 1) liv, bjart 1. Mark 1, 28, hreint

I. Sól 7, framt 1. Sturl 4, 10, rausnar 1. Sturl 4, 26, 1. pitt esa litit BjH 4, 1. með lækning Grip 17, ljótt 1. Lok 48, alt 1. of lagit Ski 13, jfr Lok 48, troll hafi 1. HolmgB 11, kjósa 1., bestemme livet, Vsp_ 20, séask fæst at 1-i HHj

II, hon sér at 1-i lost né vissi Sigsk 5, gótt lif vig-Freys OU 1, 2, veita 1-i e-s hlíf ód 28, pessa heims 1. ESk 6, 17, i pessu 1-i sst 64, 1-s vgn Am 90, 1-s vánir GSúrs 33, 1-s kestir, "bryst (og hoved?),