lind

374

litr

lindalfr, m, 'skjold-alv', kriger (i øvrigt en rettelse for landalfr), Eg Lv 20.

1.  lindi, m, bælte, sverð á 1-a (— við belti) Vol 18, drepa und 1-a Harkv 23; i forvansket sammenhæng, Audun 2. — / kenninger for 'sø': Siggjar 1. Leiknir, Lygru 1. ESk 13, 12, Raðar 1. ESk 13, 11;

—  for slange: 1-ar lands Merl II 12.

2.  lindi, n, lindetrce(er), coll., 1. brendu hálfsviðinn hugsteinn, hjærte svedet ved tændt lindetræ, Hyndl 41; — skaði 1-is, storm, pjóöA 4, 23; 1., pi., spyd, Rauðsk.

lindihjorjr, m, 'linde-hjort', skib, Gldr 6.

Lindisey, /, egn i Lincolnshire, England, Ótt 3, 5.

Lindiseyrr, /, uvist hvor, Krm 19.

linhjartaðr, ad], blødhjærtet, blød om hjærtet, engi 1. LU 59.

linnbeðr, m, (-jar og -s), 'slange-leje', guld, 1-s Lodda, kvinde, Bjhit 2, 12, 1-jar Gng, d. s., Korm Lv 34, 1-s brjótr, mand, Nj 2.

linnból, n, 'slange-leje', guld, Hl 18 b, 1-s gjafi, gavmild mand, Gullásþ 2, 1-s (ved rettelse) lundr, d. s., Mv III 26.

linni, m, slange, — linnr (det er ikke muligt at holde formerne, særlig gen., ude fra hinanden, her anføres kun de uomtvistelige former af den svage bøjning), pul IV qq 4, ginnungs brúar 1. (acc. linna), armens slange, guldring, Rv 7, landa 1-a leygr, havets ild, guld (landa 1. — midgårdsormen — havet Nj 29);

—  Ormen d. lange, qrbragðs ærir lQgðu annat sinn at L-a Rst 18. — Jfr fjarð-, set-.

1.  linnr, liðr (s. d.), m, (jfr foregående), slange, pul IV qq 3, l-a eitr LU 80, lépartar 1-i bornir Merl I 48, 1-s blóöi, slange, Sigv 13, 3, 1-s kind, d. s., GunnlLv 1. — I kenninger, for sværd: randar 1. frandar l-a róg) Korm Lv 59, porm 2, 15 (linns), premja 1. Epver 1, rómu 1. Has 2, Mistar 1. Has 5, skjaldar 1. Rst 1 (her l-a), Yggs éla 1. Útt 2, 7, 1. sverða sennu Ht 6, benja 1. HolmgB 13, Hl 16 b, sára 1. (sveigir sára 1-s) Bersi 1, 3, sára polis 1. Hl 22 b, lggðis loddu 1. Korm Lv 18, ~ for guld: ljósundin 1-s lQnd Egils (XII) 1, 1-s láð Leið 4, Has 18, Gísl l, 2 (jfr láðgefandi), pjóðA 4, 12 (jfr láðbrjótr), 1-s grund ESk 6, 32, 1-s látr Steinn 1, 6, Od 20; formen linna (der også kunde henføres til linni): l-a setberg Edáð 3, l-a vollr Anon (XIII) B 62 (jfr vallfinn-andi), l-a fold Isldr 8, l-a grund Hl 4 a, l-a láð Hl 40 b, l-a vangr Mpórð 2, l-a laut Likn 37 (jfr lautviðr). — Jfr arm-, ben-, dolg-, gný-, grå-, hjaldr-, hræ-, morð-, of-, rand-, róg-, sár-, skjald-, und-.

2.  linnr, m, 1) navn på træ, pul IV kk 3. — 2) navn på ilden, pul pp 2.

linnsetr, n, 'slange-sæde', guld, lægir 1-rs, gavmild mand, Sigv 6.

linnsveigir, m, 'slange-böjer', 1. leiðar = linn-leiðar, guldets, sveigir, uddeler, gavmild mand, Svarf 8.

linnvengi, n, 'slange-vœnge', guld, 1-is

Oefn, kvinde, GSúrs 4, 1-is Bil, d. s., Oddrgr 33, Helgi dýrr, 1-is lundr, mand, PI 30.

linr, adj, blød, lin tunga Gd/3 50; faðmask lint, favne hinanden blødt og kærligt, Akv 40. linun, /, lindring, gefa 1. Mv III 29. lirla, (-aða, -at), nynne, lulle, 1. galdr veri sinum, nynne en sang for ham, lulle sin mand i søvn, Hhard 9, jfr no lirla 'huje syngende'.

list, /, 1) idræt, færdighed (omtr. = íþrótt), ítr l-a, i besiddelse af udmærkede idrætter, Rst 11, ganga hæst l-a, være ypperst i, Od 8, hrærðr af 1. Lil 93, með 1-um Lil 2, vinna 1-ir Hjálmþ IV 3, Eddu 1., kendskab til skjaldesproget, Gd 78, yfirmeistari allra l-a Lil 51, erindi vandat allri 1. Gd 52, så (udstrø) l-a korni, om Kristus, Pet 9, lggmáls 1., omtr. — logmál, om de 10 bud, Anon (XIV) Lv 3, 1. fiskimanna, fiskeridræt, fisker-virksomhed, Pet 10. — 2) blandt kvenna heiti ókend, pul IV yy 3. Jfr giptu-. listarfgr, /, herlig rejse, gang, Pet 17. listarorð, n, herligt ord, udmærket tale, Katr 28.

Listi, m, egn i det sydlige Norge, Lister, hestr lauks óð fyr L-a pSær 4, 1, líða fyr L-a ploft 2, 4, halda austan á L-a lv 24; L-a konungr, norsk konge, Balti 1, L-a pengill Sigv 3, 18, L-a láðvoröuör Eg Lv 5; L-a men, havet, kilir ristu men L-a Sigv 3, 9; L-a lggr, havet ved L., Ht 23; gnípu L.,fjældtindens L., fjældegn (ved rettelse), pdr 13; vallátrs L., d. s., egl. falkelejets Lister, (falken bygger rede i klipper), pdr 20. — Jfr gló-.

listiligr, adj, udmærket, liflig, 1-asta leiðar nesti Lil 83, 1-g móðir Kristi Lil 95. listugr, adj, herlig, liflig, 1-g flúr Gd 8, 1-t vif Mey 28, 1-t fljóð Mey 47, om jomfru Maria, Mv II 21, om Kristus Mdr 19. Listvpr, /, mytisk(P) person, Sål 76. lita, (-aða, -aðr), farve (især i blod), 1. Laufa HolmgB 11, drengr 1-r sverð Ht 4, jfr Ht 8, Steinn 3, 8, mun lopt 1-at lýða blóði Darr 9, 1. herskip innan blóði Arn 7, 2, 1. ulfs niunn innan blóði Drv (XI) 10, 1. blóði svan sveita HolmgB 9.

litfagr, adj, lødfager, skön af åsyn, en 1-ra armdags Eir Gunnl Lv 10, l-fogr kona Ragn I.

liti, m, ravn, pul IV tt 1; snarere således (af lit, de skarpe öjne?) end liti.

litklæði, n. pi, farvede, især røde, klæder, bera palma (ok) 1., udbrede, Leid 30. litkuðr, m, rødfarver (af litka, farve), hringa (rett. for hringi) 1., sværdenes rødfarver, kriger, Sigsk 69.

" litr, m, (-ar, -ir), 1) lød, farve, udseende, om dagens farve, dagr náðit lit ÍQgrum, dagen fik ikke sit lyse udseende, om solformørkelse, Sigv 12, 15; i pi. kan det bruges både om morgendæmringen og aftenskumringen (der tales da om forandring i, af, farverne), litu es lýsti, da farverne blev klarere (ved daggry),