373

lind

6, 60, Ásms I 4, abs., Iggu landsmenn gnógir Valg 8, komask braut eða 1. hér porm 2, 20, frák 1. hundruðum Rrm 11,

1. und kló flagðviggs pSkall 1; være begravet, hér liggr skald Hhal, herkonungr liggr haugi ausinn Yt 36, 1. und lagar beinum Yt 31. — 2) om andre og døde ting, ligge, befinde sig, auga liggr i liki Korm Lv 7, sverð liggr á grundu ESk 6, 48, mæki sék 1. Gri 52, sverð veitk 1. H H'l &> liggi járn enn i milli Sigsk 68, (sverö) liggr i volum Fj 30, skjoldr 1. yfir Bdr 7, járn 1. at leggjum Rv 5, hjarta liggr i hendi, á bjóði Akv 21. 23. 25, flosur liggja fyr eggju Skall 3, dregg liggr i skeggi Eg Lv 35; skip liggja i grindum Hhund I 50, herskip lqguSturl 3, 16, dýnur lpgu G Surs 23; eitr liggr of hjarta LU 80, feiknstafir 1. á landi Gri 12, gipt liggr á láði Hskv 3, 5. — 3) om landet, jorden i dens udstrakthed, land sék 1. Gri 4, jorð liggr Alv 9, hér liggr Kaldakinn of aldr pórsnep, Bálagarðs síða lá at borði Sigv 1, 3, (land) liggr fyr e-m pjóðA 4, 8, ey liggr út við élum Rv 4, men: meðan lQnd pau l<5gu, lå ubenyttede hen, Am 96; — 1. und e-m, være en underkastet, EgAð

2, Vell 17. 37, Hallv 4, Mark 1, 23, jfr Hál 15: brúðr Val-týs liggr und bægi peim (o: Hakon); om veje, gagnvegir 1. Hávnt 34, brautir 1. Fáfn 41, grænar brautir 1. til pdr 1, brautir 1. framm Hamd 17; — om vejret, logn liggr Alv 21, byrr lå at stáli Bplv 5, — om strømmen, 1. fast framan á brjósti Grettis 44, mækis g sus mest of lå, trykkede stærkest, var kraftigst, Hfl 4. — 4) med præpp., 1. á tungu, om digtningsstoffet, Arbj 15, — Lå ferli, være i bevægelse, undervejs, pjódA 1, 13; — 1. fyrir, ligge i baghold for, 1. fyrir í f jarðar mynni, fyr skipum HHj 18. 19; — 1. e-m á halsi, göre en bebrejdelser, Kolb 2, 1; — bætr 1. til alls, alt kan der bødes for, Anon (XIII) B 9; — talit liggr gorva peim, en har let ved at tælle, VGl 7° lá mér ljós-ast fyrir, det var lettest, klarest, for mig, Grip 21. — 5) ligge nede, lásk eigi háski, faren lå ikke nede, faren var dér, Skáldh 6; láskat pKolb Lv 10 er vist fejl for lóskat.

lilja, /, lilje, Gd 68; navn på et digt, LU 98.

lima, (-Öa), hugge i stykker, limðir prí-valda Vetrl, men ordet er urigtig v. 1. til lamðir.

Limafjgrðr, m, Limfjorden, Yt 14, Gráf 9, Sigv 10, 8, ploft 2, 2, Nkt 19; derimod forekommer navnet næppe VGl 5.

limar, /. pi, 1) grene (på træer), breiö-ask of lond gll 1. Fj 19, bita af Læraðs 1-um Gri 25, (viðr) es lúta austr 1., hvis grene böjer sig mod øst, Sigrdr 11, verða at 1-um einum, blive helt ødelagt, Hrólfs 1. — 2) grene, følger (af noget), 1. ósaðra orða leiða oflengi Reg 4, grimmar 1. ganga at tryggðrofi Sigrdr 23, langar 1. stillis dauöa, langvarige følger, o: langvarig

sorg over, pjóöA 4, 10. — 3) mulig hører hertil: bjarkan er laufgrænstr 1-a, med hensyn til grenenes løv, Run 25. jfr ask-, axl-, bjúg-, plóg-.

limdolgr, m, grenenes fjende, ilden, 1. hratt eim, ilden udspyede røg, Arn 5, 16.

limgarmr, m, grenenes hund, fjende, ilden, gnógr 1. vann lýða sveit bgl (jfr ból brunnu sst) Od 7; — vinden, Ht 78.

limr, m, (-ir, -u), 1) lem (arm eller ben), egg bítr á lim lýti Ht 10, støkkr láss af 1-um Gróg 10, ór Leirbrimis 1-um Fj 12, guð lét limu sina pina Likn 14, bartu (o: korset) limu Krists við pik mista Likn 32, of limu giptumanns Gd 12. — 2) lem, som del af noget, 1. (ved rett.) Krists, om Olaf d. hellige, ESk 6, 33, 1-ir Kristi, de fattige, EGils 1, 24, góöir ástar 1-ir Jesu Mdr 19, 1. himna fylkis Ratr 23, 1. himna salkonungs ESk 6, 66, 1. aldar gætis Ratr 45, 1. himna stólkonungs Gdf) 34; 1-ir púkans, forbryderske mænd, Gd 45; — 1-ir axla, armene, Ht 2. jfr bjúg-, bog-, ná-, út-.

limrúnar, /. pi, grenruner, runer til at riste på grene eller bark, for den der vil være læge, Sigrdr 11.

limsorg, /, 'grenens sorg, ødelægger', ilden, 1. lék náar himni Bkrepp 5.

lina, (-aöa, -aðr), mildne, dæmpe, lindre, elskugi 1-ar brysti (dat.) pr<5 (acc.) Heilv 8, får 1-ask Mv III 8.

1. lind, f, 1) lind, lindetræ, pul IV kk 3, 1-ar kvistir Merl II 88, 1-ar váði, ilden, Fáfn 43. — I kenninger for kvinder, jfr pul IV yy 2: 1. Hos Korm Lv 4, 1. lauka Eg Lv 38 (her dat. lindi), Hrafn 1, 1. bekkjar Ólhelg 11, 1. lins Anon (X) III B 4, 1. námdúks Arm 4, 1. láss Hfr Lv 19, 1. (ved rett.) linbands Vitn 16, (efter guld) 1. grjótglnis landrifs Ólhelg 4, 1. strindar leynisika lyngs Sveinn 4, 1. hranna búða (af búði 'ild'), Gd 19, 1. grafþvengs grundar EGils 1, 37, 1. Leifnis lautar fagr-vita phreð 2. — 2) skjold, lavet af lindetræ (jfr lindiskjgldr i prosa), pul IV r 1, hefsk 1. fyrir Vsp 50, 1. rauð sprakk Eviðs 5, græn 1. ESk 9, 1, par létum vér 1-i barða Qrv VII 17, skelfa 1. Rp 35. 37 (snarest her 'skjold' og ikke 'spyd'), steinda 1. skerr Ht 10, verpr 1. Ht 9, bresta mun en blikhvita 1. Herv V 10, morg vas 1. fyr landi pKolb 3, 2; 1-ar váði, sværdet, H hard 2. — 3) spyd (også fordi spyd dannedes af lindetræ), egl. spydskaft, vas létt skaiin 1. i hendi Qrv IX 66, 1-ar láð, skjold (se láðstafr) pKolb 1, 2, 1-ar snarvindr, kamp, Ht 32 (kunde også. henføres til foregående); om selve spydbladet, frgn 1. beit pmáhl 13. — 4) snor, dannet af lindebast, lukði hann alla 1. baugum (rett. for bauga) vel, han omgav hele bastsnoren med ringe, Vgl 5.

2. lind, /, kilde, kildevæld, 1-ar logi (hds linar, lionar), guld, Reg 1, 1-ar log (se logskunduðr), d. s., Vell 37 (1-ar log kunde dog også betyde 'skjoldets lue' — sværd).