lid

372

ligg

lejligt øjeblik, Hdvm 66, (der foreligger sikkert et liðr jfr ef þú hittir í þann lið Ksjá 77, jfr N. Lid MoM 1925, s. 18 f.); herhen hører også: Ijótr 1. i bíða ljótan lið lagagangs, blive slemt behandlet med hensyn til rettergang, SnE II 198. Og endelig vistnok talemåden: láta e-t fyr liö, give slip, afkald på noget, Has 15, hvordan udtrykket end egl. skal forklares; fimr í lið, behændig til at bevæge sig, Likn 35, haldi þér lík at 1-um, med hensyn til alle ledemod (kan også henføres til den følgende betydning), Gróg 12. — 2) ₌ limr, lem, ben eller (og) arme, 1-ir allir, alle lemmer, Merl I 16, biðja e-m læs hvers á 1-u Hdvm 136, ok of 1-u spenna, her vistnok snarest lårene, Sigrdr 9, ok lem ja alla i (adv.) 1-u, og knuse alle lemmer deri, Lok 43, lykja 1-um, med armene, Hávm 113, at lið, til armen, Ht 45, í Víð-ópnis 1-um, i benene (benpiberne), Fj 18;

—  arm i guldkenninger: hanga-leygr 1-ar Halli, 1-ar eldr Vigl 23, 1-ar sker Ht 46.

—   3) slægtled, kasta trega i alla 1-u virða Leið 10. — Om gen. Hos se følg-Jfr ulf-.

2. liðr, m, ₌ linnr (s. d.), slange, orm, Merl II 17, jfr pul IV qq 4. Tvivlsomt er liðs (f. linns) Hl 10 b; mulig er liðs at henføre til 1. liðr (liðs /. liðar yngre form). Jfr randaliðr, se ved linnr.

liðrœkjandi, m, som plejer, benytter hjælp, hjalms 1., som beskytter sig med hjælmen, kriger, Od 14.

liðskelfir, m, (fjende)skarens forskrækker, skrækindjagende modstander, om kong Magnus barfod, Gisl 1, 17.

liðskjalfar, Akv 14, kan ikke stå for hliðskjalfar, da 1 (ikke hl) her er hoved-staven; det er mulig af et liðskjcjlf 'mandskabs-hal'; da sammenhængen er forstyrret, er det umuligt at sige, om formen er gen. sg. el. nom. (acc.) pi.; jfr Brate i Namn och Bygd I 103 ff.

liðskjalfr, Fj 34, snarest personnavn (dværgenavn), men formen er usikker (lið- el. líð-?).

liðskostr, m, mandskab, som står til ens rådighed, eigi gaztu 1-t lágan Arn 2, 5.

liðsmaðr, m, mest i pi, kriger, Arn 6, 15, pjóðA 2, 1, ód 22.

liðstórr, adj, dygtig til hjælp, om Kristus, Pét 16 (i øvrigt en rettelse, for det umulige liðsljór).

liðveljandi, m, mandskabs-vælger, anfører, Ingj 1, 5.

liðþroti, adj, manglende mandskab, verða 1. Sigv 13, 19.

Lidda, /, by i Judæa (nu Ludd), Pét 54.

lifa, (-ða, -aðr), 1) leve, ptjald, Sigv II, 6, meðan fjor 1-ir Ski 20, hyggjask ey 1. Håvm 16, 1. fengi Hdvm 50, Steinarr 1, 1. i Krists holl ESk 6, 11, jfr 63, 1. í hárri sœmð LU 91, 1. framla, føre et fremragende liv, Ht 4, 1. sæll Oddi 2, Hf heill Grip 17, 1. lauss, fri, ubunden, Fåfn 8, 1. sœmðarorðalauss Fj 3, 1. ánauðr "Da-nir", 1. bazt Håvm 48, 1. óþarft Sigsk 64,

I.  at holdi, efter kødets lyst, Merl I 57, 1. at munum sinum Oddrgr 34, 1. læknar, som læger, Håvm 147; 1. langan aldr Lok 62, 1. kveld eptir kvið norna, leve en aften udover, Hamd 30, 1. ok deyja Sigv

II,  18; 1. at e-m, leve hos, sammen med, en, Hhund II 18, 1. við pat lik, leve sammen med den skikkelse, Hdvm 97; 1. við lQst, leve ved, sammen med, fejl, leve brødefuldt, Hávm 6S, 1. við sútir Giz 2, 1, 1. fénaðar lífi, føre kvægets liv, leve som kvæg, Merl I 55. — 2) bestå, meðan old 1-ir, medens verden består, Vsp 16, Grip 23 o. s. v.; være fremdeles i live (efter at andre er døde), 1-ið einir ér þátta ættar Hamd 4, pat eitt 1-ir pHjalt 2, 1. eptir, d. s., Valg 9, Am 54; bestå, leve, om ord og ry, þróttar orð 1. Hfr 3, 2, lof mun æ 1. Ht 96. atkvæði 1. Hard 3, 1. mun pat Anon (X) II B 9, med eptir, þrámæli mun 1. eptir Am 105. — 3) overleve, med acc., auðr 1-ir e-n Ragn VI 1. — 4) leve, nære sig, 1. við vín, veiðimat Grí 19, Hym 16. — 5) være i fuld kraft, létu 1. íþrótta (f. íþróttir?), viste deres fulde kraft Am 67. — Part. 1-andi, i religiøs betydn., 1. guð LU 57, 1. brunnr LU 25, 1-anda vatn Gd 2, 1. ljós LU 22, 1. prýði, om jomfru Maria, Gd 28, part. pass. lif-aðr i samme betydn. som part. aet., betra es lifðum an sé óliföum, Hávm 70.

lifinn, part. til et ellers ikke forekommende *lifa, leif, levende, lifna myndak kjósa Hhund II 29, sem lofðungi lifnum myndak, sst 47.

lifna, (-aða, -aðr), blive levende, leve op, Bragi 1-aði, i en forvansket sammenhæng, St 3.

lifnaðr, m, (-ar), levevis, 1-ar smiðr, om den hellige Rusticus, 1. betyder her vist helligt (eneboer-)liv eller kloster-liv?, Heil 11.

lifr, /, (-rar), lever, svins 1. soðin Guðr II 23, rex ljóssa 1-ra, spøgefuld betegnelse for en, der har med tran og garvning at göre, Anon (XIV) 2.

lifra, /, søster, 1. ulfs, om Hel, Rdr 9.

lifri, m, broder, pul IV j 8, Merl II 53.

liggja, (lå, leginn), 1) ligge, være i liggende, hvilende, stilling, om mennesker og dyr, 1. heima Vigf 2, 1. nær gauri, ved hans side, Korm Lv 60, 1-jandi ulfr Håvm 58, ulf sék 1. Lok 41, hapt så 1. Vsp 35, 1. i lyngvi Fåfn 21. 28. 29, 1. á Gnitaheiði Grip 11, ormar 1. und aski Gri 34, 1. of menjum Fåfn 16, 1. á arfi Fáfn 18; om syge eller affældige, 1. i kor Guðr II 44, 1. borin verkjum Oddrgr 4, 1. kvaldr Lil 99, 1-jandi drakk Yt 16, jfr 1. úti, måtte opholde sig, sove, ude i det fri, GDropl 5, være ude på søen, 1. uti herskipum Há-rekr 1, 1. viggjum Gráf 9, — om sårede, dræbte, begravede, 1. i fjorbrotum Fåfn 21, 1. í blóði Hamd 23, 1. halfdauðr Hym 37, 1. hQggvinn Guðr II 7, 1. veginn Yt 12, 1. dauör Hfr Lv 13, Jorns 40, valr of lå Hfl 3, valkQstr lå Arn 2, 13, 1. lifsvanr fyr e-m pTref 5, jfr 1. eptir Hast 1, ESk