leyg

370

létt

bjart-, flýii-, gjalfr-, haf-, harö-, myrk-, Rin-, und-, unn-.

2. leygr, m, (-s og -jar), hav, 1-s leiðir Sturl 5, 7, 1-jar ormr, fisk, Sigv 13, 1 (jfr eitr).

leygstafr urigtigt for lógstafr, 5. d.

leygvarðandi, m, 'ild-bevarer', 1. Ions, guldets (Ions leyg-) bevarer, besidder, mand, GSvert 4; iøvrigt beror leyg- på rettelse af lavg-.

Ieyna, (-da, -dr), skjule, gæmme, med dativ, skjule noget, Håvm 28, Lok 36, Am 56, 1. loskum þótt, skjule sin ladhed, Has 13, 1. stríöi Korm Lv 4, 1. tru PI 30, absolut, med følg. þóít, Grip 22; med acc. pers., for at betegne for hvem noget skjules, og dat. rei, old leynik því aldri Sigv 13, 25, hofðungr 1-di þegna hgleitri gæzku ESk 6, 13, jfr Eg Lv 2, Oddrgr 6. 27, Hsv 60, leyndir kraptar, skjulte, ikke kendte, jærtegn, Mgr 37, leyndir lestir Hsv 114, leynd vit, uvidende sanser (egl. 'for hvem alt er skjult'), Heilv 14, — medium, 1-ask, skjule, gæmme, sig, være ubemærket, 1-ask i holti Hoddmimis, om Liv og Livtrase, Vafpr 45; jfr Bjhit 2, 5, 1-umk lítt miðli liðs skjoldunga, jeg færdes åbenly st,^ pjóðA 4, 7; 1-ask at speki, skjule sin visdom, Hsv 73.

Ieynd, /, Ion, skjul, með flærð ok 1-um, med falskhed og skjulte anslag. EGils 2, 1.

leyndardómr, m, hemmelighed, mysterie, blómi 1-a, jomfru Maria, Mdr 17, men teksten er her usikker.

leynigata, /, skjult, afsides, sti, Sól 23.

leynir, m, skjuler, gæmmer, 1. lýta, som skjuler sine synder, Mv 111 7. Jfr Mr-.

leynisikr, m, 'sig gæmmende fisk', 1. lyngs, fisk som gæmmer sig i lyngen, slange, Sveinn 4.

leysa, f-ta, -tr), 1) løse (hvad der er bundet), 1. ór hoptum Lok 37, 1. hvelpa Akv 41, 1. e-n ofan Bjarni 4, Fornjóts sunr 1-ti gørvar afjofri, om ildens fortæren, Yt 29, 1. ond af holdsins bondum Lil 83, 1. ond ór banni Lil 64. 80, lofðungr hafði 1-tan elris garm, o: tændt ilden, Sturl 4, 8; befri, 1. frá nauðum, kvol ESk 6, 33. 68, 1. hofuð sitt ór helju, løskøbe sit liv, Reg 1; leystr frá meinum, for sygdomme, GSvert 4, 1. af glæpum Mdr 34, 1. klerk, befri ham for hans synds-straf, Mv III 2, 1. frá mýrkrum Likn 22; 1. blóði, om Kristus, Lil 85, jfr 23, 1-ask ór e-u, slippe ud af, Hálfs VI 7. ~ 2) forløse, 1. kind frá konum Sigrdr 9. — 3) 1. belg egl. 'løse båndet af en skindsæk, så at den åbnes', overført, udtale sig, bryde tavsheden og tale, Hamð 26; 1. Hlakkar veðr, løsne valkyrjens storm, begynde kamp, HolmgB 4, men som (mindre rigtig) v. L; 1. e-m illan enda, løsne en en slem ende, påføre en slemme vanskeligheder, Korm Lv 33 (jfr BMolsen, Aarbb. 1888 s. 66); 1. brap. afslutte et digt, ESk 6, 71; 1. svarðakr, løsne håret, lade det falde udslagent, SnSt 4, 7;

— byrr 1-ti flota, førte flåden bort, ESk 9, 4, men peysti er rigtigere læsemåde; lo 1-ti skeiðar við austrleið, førte skibene afsted ved o: fra, Sigv 1, 3, lggr 1-ti flaust ór festum Sturl 5, 15; landa stýr-andi 1-ti húfum bládúfur, løsnede dem, spaltede, furede dem, Sturl 5, 5. — Medium 1-ask, 1. ór garði Qunnhildar, slippe ud af, Eg Lv 5.

leysigaldr, m, (-rs), trolddomssang, der løser, befrier for bånd, 1. læt ek fyr legg kveðinn Gróg 10.

lé, m, (for léi, gen. léa, yngre ljá), le, ljósan léa skalt í lúðr bera Fj 30, frænu-skammr es enn deigi lé Mhkv 13.

léa, (-öa, -ðr), låne, give, med gen. rei, 1. fjaðrhams pry 3, 1. tyggja jarðar Ht 12, 1. baztrar ævi Am Am 1, 1. hgrar giptu ESk 6, 57, 1. friðdrjúgrar farar Gróg 11, lér oss oröa of pat, det skaffer os (mig) ord om det, GSúrs 18; med acc. 1. vápn Fj 30, 1. annspjoll Herv V 4, ljái (yngre form) mælsku gnótt Katr 2.

lébrigðir, m, lesvinger, en ringeagtende kenning, Qgm 1.

léó, léón, m, løve, hugskœðr 1. flœði PI 23, gen. léónis Merl II 57, léó-vargar Merl II 52; bóru léón, skib, Svtjúg.

léparðr, m, leopard, 1-s hofuð Merl I 44, lépartar Merl 48, måske fejl for -ðar.

lérept, n, lærred, 1. (es bezt) liki, for legemet (som underbeklædning), Hálfs IV 6.

létta, (-tta, -ttr), 1) lette, (af léttr), göre let(tere), 1. e-m, gøre en noget lettere (her at bære korset), Mgr 13, 1. byrði (acc?), göre byrden lettere, Gd 54, hirð léttandi, om gud, gårende det let for sin hird, befriende den for tryk, EGils 2, 15; 1. e-m grandi, befri for men, EGils 3, 18, 1. gumnum stríðum, befri mændene for kummer, ESk 6, 18 (stev), så es 1-ir pisl-um, om gud, Ingj 2, 5, 1. synda fári, lade det holde op, Lil 91. — 2) holde op med, trans, og intrans., 1. verki ljótu ptjald, 1. at semja, holde op med at digte, Merl II 93, munkak 1., áðr... Guðr II 31; mann-dráp 1. pSkall 2, mitt of 1-i, mit arbejde høre nu op, Grott 17 (jfr dog Dal s. 78), sædrif 1-i Valg 5; upers. áðr 1-i darra dyn, för end den holdt op, Jorns 39, 1-ir hvárki ugg né ótta Lil 20, síð 1-ir mér stríða (gen. pi.) Arn 5, 4, pegar frerum 1-i Qrv IX 24, absolut, áðr 1-i, inden enden var der, Ótt 2, 9. — 3) løfte, 1. upp hendr Mey 32; med dat. 1. steinum, løfte stenene (kværnens) og lægge dem til rette, Grott 3.

Léttfeti, m, en af gudernes heste (egL 'som går, træder, let'), Gri 30, pul I a 1, VI rr 2.

léttfærr, ad], let bevægelig, som bevæger sig med lethed, 1. hestr Korm Lv 9.

létti, m, lethed, sætt vasa gor með 1-a Obreið 1; af 1-a urigtigt for of leika (s. d.) Hálfs IV 3.

léttir, m, som letter, gör lettere (tit létta), 1. bols, som befrier for synd, om