ieipt

368

leng

/. leiptr, n, (-rs) lyn, LU 93, alnar 1., armens lyn, guld, pmáhl 14, ægis grundar 1., d. s., Has 41, 1. stafna jarðar, d. s., Refr 2, 2; 1-ra glóða hróts láð, himlen, (leiptra gíœðr omtr. — leiptr) Has 53; Hildar 1., sværd, Hildar 1-ra vgrðr, kriger, Hallv 3. — Jfr enni-, hræ-, vig-, vægi-.

2.  leiptr, /, 1) s. s. foregående, ór þeim ljómum leiptrir kómu Hhund I 15. — 2) solen, pul IV gg (bis) jfr nn, 1-rar skjold-ungr, gud, EGils 1, 27. — 3) elvenavn, Ori 28, pul IV v 6, at enu ljósa Leiptrar vatni, om en ed, Hhund II 31.

3.  leiptr, m, (-rs?), en hvalart, pul IV y 2.

leiptrhrjóðr, m, navn på himlen (egl. 'lynudsender'), pul IV nn.

1.  leira, /, leret sted, dyndet terræn, vér hofum vaðnar 1-ur, om det smudsige Grimsby, Rv 2, færa kerlingu of 1-u, slå smut(?) henover den lerede strand, Bjhit

2,  14. Som tilnavn (til Torkel) Jorns 42.

2.  Leira, /, elven Loire, Sigv 1, 14, pul IV v 5.

leirbrimir, m, uvist hvad menes, (garð, hann) gorvan hefk ór 1-is limum Fj 12; egennavn?

Leirhofn, /, kun i Leirhafnar-Hjalti som tilnavn, Ingj 1, 5.

leirr, m, ler, dynd, skarn, 1. (v. 1. saurr) fellr grár af gauri Rv 30, hjarta ór 1-i Korm Lv 45, 1. ara ens gamla, orne-skarn, o: den dårlige digterdrik, pstf 2,

3,   arnar 1. Gdft 2, sævar hrægamms 1. Anon (XIII) B 13 (sammenhængen ikke ganske klar).

Leirvor, jættekvinde, pul IV c 5 ("den med den beskidte læbe"?), EGils 3, 11.

leistr, m, sok, den ældre betydning var vel 'fod' (jfr KGisl. Aarbb. 1881 s. 237), húsþjófr sté hyrjar 1-um ('med ildfødder ) i gggnum goðkynning Yt 27; 1-a heiðr, gulvet (i en smedje; skæmtsom hentydning til Onitaheiðr, jfr sammenhængen), pjóðA 4, 15, magister maks ok 1-a, ironisk betegnelse for en garver(?), Anon (XIV) 2.

Ieit, /, søgen, leden (efter noget), vesa á leit eller 1-um e-s, være i færd med at søge efter noget, Mhkv 15, Fj 2.

leita, (-aða, -at), 1) lede, søge (efter noget; egl. kausativ til lita), med gen. rei, hvers þú 1-ar Fj 2, 1. sauöa Nj 16, 1. œðra vegar Sól 52, orða er 1-at mér i munn, man søger efter ord i min mund, man vil vide, at ordene hidrører fra mig, Mhkv 29, 1. staðar pmáhl 2, Háv 4, 1. matar pRolb Lv 11, 1. sér innan út staðar (s. d.) Hávm 112; 1. ráös GSúrs 20, 1. í líkna, søge hjælp deri, Am 48, 1. sér ágæta Jóms 11; — med præpp., 1. eptir, lede efter, undersøge, Lil 2, 1. at brauði ESk 6, 35. — 2) søge, besøge, 1. til lýða sinnis Akv 17, 1. upp til Lundar Eg Lv 6; 1. kynnis St 18, vilka pess (kynnis) 1. Am 13. — 3) søge, søge at bevirke, få, 1. e-m hgðungar Hávm 102, 1. e-m harma HHj 38, 1. e-m vamms Oddrgr 5, 1. e-m munar,

søge at skaffe en glæde, Guor 1 S, 1. e-m eitrs munar GSúrs 26, 1. sér friöar við e-n lv 18; 1. lærisveina, søge at få, vinde, Lil 46, orð mér af orði orðs 1-aði, søgte, førte (fra det ene) til det andet, Hávm 141. — 4) med., 1-ask fyrir ₌ 1-fyr sér, se sig for, tage sig iagt, Isldr 15. — 5) med infinitiv, søge, forsøge at, 1. at teygja Sigv 13, 1, 1. at hefna Ghv 3, 1. hræra Hym 33, 1. drýgja munuð, l. finna ynði vanða Nj 2. — 6) part. aet., 1-andi bauga, mand, EGils 2, 8.

leiti, n, höj, bakke (egl. 'et sted, hvorfra man har udsigt'), pul IV æ 2, dýja of 1. Bjhit 2, 7; 1. linna, guld, Ratr 44, góms 1., d. s., SnE II 198.

1.  leka, (lak, lekinn), dryppe, af legi es 1-it hafði ór hausi Hoddropnis Sigrdr 13.

2.   Leka, /, ø ved Namdalen (Norge), pul IV bbb 2, L-u belti, havet, ESk 13, 12.

lekstolpar, m. pi, se leggstolpar.

lemill, m, knuser, udmatter, lýða 1., (det berusende) øl, Heidr 1.

lemja, (lamða, lamiðr), egl. 'göre lam' (lamr), 1) lamslå, knuse, lamiðr fótr ESk 6, 61, lamdr ok meiddr LU 61, veita lgmðum (de halte) at standa Lil 46, 1. til heljar Am 43, ætt jotuns alla lamði, knuste, slog ihjæl, pry 31, lamðir prívalda Vetrl, gll muntu 1-jask HHj 21, grjót lamði seggi pGísl 7, 1. alla í liðu, her er i adverbielt og liðu obj. for 1., Lok 43; 1. grgð, stille sulten, Nj 19, 1. synð, knuse, udrydde, synden, Heilv 1, 1. angr, d. s., Likn 39, lamið rót es þá SnE II 202; né landvgrn lamðisk, landsforsvaret hæmmedes ikke, var kraftigt, Sigv 7, 5. — 2) slå, konungr lemr Hléseyjar garð barði, slår, bryder, pjóöA 4, 23, jfr upers. breka lemr á snekkjum Ht 38, húfar lgmðu bórur Jóms 16, lomðu Jésúm, slog /., Lil 49; musteri eigi lamit með hamri, ikke slået, tildannet, med hammeren, Mdr 14.

lend, /, lænd, Ádáms 1-ar Lil 19.

lenda, (-da, lent), 1) lande, 1. við Dan-mgrk Mark 1, 5, 1. at fróni Hskv 2, 3 (i disse tilfælde er skipi, skipum underforstået). — 2) transitivt, komtu i land ok 1-ir Áðalráði, skaffede A. land, satte ham fast i landet, Ótt 2, 8; láta e-n lendan, skaffe en land (til beboelse), her om gravhöjen, GSúrs 8. — 3) upersonligt, sjá hvar lendir, egl. 'se, hvor der landes', se sagens udfald, Rolb 2, 5.

lendingar, m. pi. indbyggere i et land, álhimins 1. — ís-1. — Islendingar, Eyv Lv 14. Jfr Mb-.

lendr, adj, egl. 'en som har fået land' (at forvalte, styre, på en konges vegne), 1. maðr, 1-ir menn Sigv 7, 10, pham 1, 1, Oddi 4, Bj Kálfs, Nkt 33. — jofurr víða 1., fyrste, som ejer vidtudstrakte lande, Ólhv 2, 2.

Iengi, adv, (lengr, lengst), 1) længe (i tid), sitja 1. Hdvm 35. lifa 1. Håvm 50, bíða 1. Haustl 17, bera 1. Yt 18, fara 1. Vafpr 8, ráöa 1. Hhund I 10, svá 1. sem