leik

367

leik

egg Anon (XII) C 21, sék sverð leika á síðu SnH 2, 1, — om skjolde, lék skjgldr við skJQld tv 36, — om åren, oldu sveipr 1-r mér i greipum Anon (X) I B 10 b, — om andre forhold 1. á (Qrmum e-rri), hvile i ens arme, Gunnl Lv 7; — 1. á vgrrum, spille på læberne, udtrykkes ved læbernes bevægelse, LU 99, orð lék á því, det blev sagt, VGl 8, Eskál 1; — 1. i mun, om et ønske der rører sig i sjælen, attrå, Sigsk 38; rninn leikr hugr á henni Korm Lv 31;

—  tungan leikr við tanna sår, bevæger sig, rører ved, Mhkv 12, ker leikr við orða sker, karret rører ved, spiller mod, Ht 87, pung hgrmung 1-r um sjóarlið, plager, EGils 3, 8; — 1. lausum hala, færdes frit og uhindret, Lok 49; 1. fingrum, bevæge fingrene ved eller under arbejdet, også tegn på indre glæde og tilfredshed, Rp 27. — !Q_lege, spille, 1. leik, lege en leg, lege, Am 72, minn dróttinn lék ok vér á óðalstoptum Sigv 13, 24, pats skatar léku, de lege, som mændene udførte, Guðr II 15, hvert farnir væri sveinar hans leika Am 79; mær of lék á mårs baki, om Erps glade, muntre fagter, Hamö 14, 1. fyr lesnis stafni, lege, gebærde sig foran en (nærmest her udtryk for sorg), Hallbj, 1. við e-n (e-ja), lege med, spøge med, Hårb 30, lék viö ljóðmogu, spøgte med mændene, Hak 4, men: 1. við e-n — kæmpe med en, Eg Lv 29, 1. við sínar gaglfellis lóns lautir, lege med sine fingre (jfr ovf. 1. fingrum), Rv 7; 1. við steik, lege med stegen, foretage stegning, porf 1; med dativ, 1. handsoxum, lege med (vekselvis at gribe) småsværd, Rst 25, 1. geirum, lege med spyd, kæmpe, Fáfn 15, 1. odd-um, d. s., Hæng II 6; 1. tveim skJQldum, lege med to skjolde, d. v. s. snart anvende det ene partis, snart det andets skjold, være svigfuld, falsk, Eyv Lv 10, Am 74, 1. læ vi, anvende svig, Sveinn 4; 1. sárt, lege bittert, smærtefuldt, om kampen, Am 49 (her bör måske léku rettes til lékusk), 1. sárt viö e-n, behandle en smærtefuldt, tilföje sår, Eg Lv 30, Isldr 20. — Transitivt, hjorr lék hijnd, sværdet spillede i hånden, Ht 36, sær lék stafn ok stýri E Gils 3, 19, jfr gJQlfrum leikinn pSær 2, 4.

—  3) besnære, overliste, tilintetgøre, eldr lék~hus Anon (XIII) B 16, ef hann sær of lék HHj 38, þau á vági vindr of lék Guðr I 7, 1. e-n til helj ar Gdfi 27, og uden obj., at þjófar né leiki Hávm 131 (eller måske her 'have frit spillerum'?); part. leikinn, behandlet, óbróðurliga leikin Herv VII 5, emka litt 1., ilde er jeg medhandlet, Am 90; allvald hefr Loka mær 1-inn, Hel har besnæret, fået fyrsten i sin magt, Yt 7; absolut, 1. svanni, om en kvinde, der havde slugt en orm, Gdfi 62; — vanskeligere er 1. Lok 19: Loptki veit at 1. es, Loke ved ikke, at han er genstand for spot og hån', synes snarest at være meningen; iøvrigt betyder 1. 'spøgefuld, munter' (dannet af leikr),

men den betydning passer ikke, mulig betyder 1. her 'forhekset' (jfr det følg.). Vsp 22: seið hon hug leikinn, hun gjorde (folks) sind til genstand for sejd, så at det blev forhekset (egl. stærkt påvirket), således vist rettere end hugleikin (f.) i ét ord: 'betagen i sit sind' om völven selv. — leika Bjhit 2, 1 er forvansket, måske for leygjar.

leikari, m, leger, spillemand, gogler, 1-ar ok trúðar Harkv 22, bleikir l-ar Máni 3; ESk 13, 6.

Leikberg, n, stednavn i Ranrike, ESk 7, 3.

leikblaS, n, 'leg-blad', 1-s reginn fjaðrar =; fjaðrar blaðs leik-reginn, han som sætter fjærbladets', vingens, leg, o: flugten, i bevægelse, Haustl 12, om jætten Tjasse.

leikborð, n, spillebord, spillebræt, skjóta ljótu 1-i fyr e-n, stille en overfor en vanskelig opgave, bringe en i en farefuld stilling, Gróg 3, skotit es heldr 1-i fyr holða, d. s., Grett -2, 8.

leikherðandi, m, 'leg-forstærker', íms verðar (ligets) ljóma (sværdets) leg = kamp, det kele¹ 'kriger', Ingj 1, 6.

leikmaðr, nu lægmand, Gd 30.

leikmiðjungar, m. pi, 'leg-væsner', odda 1., krigere, (odda leikr, kamp), Vell 29.

leikmildr, adj, 'leg-villig', Hildar 1., villig til Hilds leg, kamp, ESk 6, 70.

Leikn, /, en jættekvinde, dræbt af Tor, pul IV c 4, leggi brauzt L-ar Vetrl; L-ar hestr, ulv, Hfr 2, 6, L-ar sóti, d. s., Hl 32 b; odda L., valkyrje, kamp, odda L-ar haukar, ravne, Hallv 6.

leikr, m, (-s, -ar), leg, spil, munterhed, leika 1-k margan Am 72, nema 1-a Rp 41, fremja 1-k penna, udføre denne leg, sarkastisk om at lade sig dræbe, Am 64, þola harðan leik, tåle en hård leg, medfart, LU 47, vas så 1. betri Akv 40, meina leik ok teiti Mberf 3, standa fyr 1-i Anon (X) III D, írí 1-i veröungar Sigv 13, 24, svikva 1-um, svige ved leg, ved sin færd, Haustl 12, gáa 1-s né ljóssa daga Sol 12, bjarnar 1. Hávm 86; om kamp, harðr 1. pmáhl 15. 1. es í norðri Anon (XIII) B 46, oss es góðr 1. fyr hQndum Vigf 2; men hyppigere i kenninger for kamp: 1. Yggjar PI 34, Hildar 1., Bjark 2, Krm 13. 14, pjódA 3, 2, 1. priðja pmáhl. 5 (Reich. 194), Freys 1. Harkv 6, eggja 1. pjóð 4, 1, sverðs 1. Anon (XII) C 14, Krm 19. 22, 1. logðis Krm 21,1. Laufa Jorns 18, hjarar 1. Sturl 4, 20, járna 1. (v. 1. isarnleikr) Sigv 12, 14, stála 1. EGils 2, 16; elds reinar, skjoldets, 1. phred 4. Jfr brand-, egg-, fald-, folk-, gaman-, geir-, her-, hildi-, hjor-, ísarn-, járn-, nið-, róg-, sigr-, [skap-,] ská-, sverð-, or-.

leikstærir, m, 'leg-forstærker', Laufa 1., sværdlegens forstærker, kriger, Eg Lv 36.

leik-Pundr, m, 'leg-Odin', sverðs 1., sværdlegens, kampens, Odin, kriger, isldr 17.