lát

363

leg

(en andens ønske), Mv 11 3. — 2) overlade, udrede, 1. e-m láðmenn Mark 1, 26 (buna er her attribut), 1. bótir uppi H hund I 12, 1. uppi jastrin Korm 1, 1, 1. iramm boöorð LU 14 (v. L); 1. af hendi PI 41, 1. ser af hondum hringa pry 29. — 3) give slip på, miste, 1. af auði, give slip på, Hæng II 4. 5, 1. af meingøro Gdfi 63, 1. af gunni, holde op med kamp, Bply 1, jfr udtryk som 1. fyr róöa Hfr Lv 10, Has 53. 56, 1. fyr lið Has 15. — 4) miste, med acc. og dat, 1. fjor sitt Fáfn 22, Mgv 7, 6, 1. lif Nj 9, Arn 6, 10, 1. ond porm 2, 13, pSær 2, 4, ESk 6, 60; 1. fjorvi Sigsk 15, 1. gndu Sigsk 53, 1. landi ok mér Sigsk 10; absolut, dø, eða svá l. Brot 14, svá munk 1. Sigsk 71, hundrað hefr látit (V. 1. látizk) Ingj 2, 3, es ek mun 1. GSúrs 19; hertil part. látinn, død, Sigv 13, 22. — 5) lægge, anbringe, flytte, 1. (hringa) á (o: bast) Vpl 8, 1. kórónu á hofuð Sturl 4, 29, 1. af, tage af, Vol 8, 1. mog til móður ptjald. — 6) lade (en i fred), 1. hana eina vammalausa vesa, lade hende alene gå fri som den lydeløse, Lok 53. — 7) lade, te sig, opføre sig, 1. fræknliga HHj 12, 1. hyggiliga Hák 11, 1. steigurla Korm Lv 57, 1. mjok, te sig overmodigt, Ólhelg 8, 1. einart við e-n, vise venskab og tillid, Hyndl 4, 1. sem solginn séi Hávm 33, svá lét æ sem Rdr 9, svá skalt 1. sem, du skal lade som om, opføre dig som om, Quðr II 28, 1. sem hljóöast of sik, forholde sig rolig, GSúrs 7, vif mun 1. verr, vise sig mindre tilfreds, Greltis 14, 1. illa, om sværdet, give en hæslig lyd fra sig, Korm Lv 28, hvégi es lét enn ljóti landgarðr, hvorledes den end rasede, Anon (XII) B 4; 1. brátt við sgttum, vise sig villig, rede, Halli 4, 1. vorrum, bevæge læberne, LU 59. — 8) sige, foregive, mene, (jfr KGisl. Aarbb. 1866 s. 259), lótumk því valda Am 91, lézt eigi bergja Lok 9, lézt pér alt pykkja sem ekki væri Am 96, létu stórráða Am 93, nu lætk at þar þrjóti vinun HolmgB 8, ýtar 1. þat eigi smátt Sigv 12, 15, es bragnar létu vildastan Sigv 3, 7, lézt at héti morstrútr pstf 2, 2, létu at hjøggak pmåhl ° 9, 1. hitt at pmáhl 16, dýrt 1. menn dróttins orð Mhkv 5, skips 1. menn skammar rár Mhkv 12 (i bægge disse tilfælde betyder 1. menn 'man siger', d. v. s. ordsproget lyder), 1. yfir e-u, udtale sig om noget, Hsv 127; medium, 1-ask, sige sig (om sig, med følgende inf.), fyrr lézk unna Hhund II 15, voll lézk gefa Akv 5, torn lézk at eiga Am 63, mggr of læzk frækn (o: vesa) Gri 17 (jfr Dal s. 30 f.), så lézk frækn Jorns 14, hvárki lézk deila Sigsk 36, pess lézk Váli (o: vesa) verðr Hyndl 29, gorr lézk Gunnarr Guðr II 18, vesall, feginíi lézk (Hjalli) Am 62. 63, samr lézk Atli Am 75, létusk þeir fúsir Am 30, eigi látask ýtar finna fremra mann Hfr 3, 10, Kolfinna læzk kenna Hfr Lv 18, engi læzk því valda fyrst Mhkv 10, maðr læzk íúss (o: vesa) Sigv, 13, 22, búinn

lézk valdr Vell 21, Biii lézk barr Jorns 13; hertil hører også: lét sér vaxa megin, sagde at sin styrke vilde vokse (vaxa = vaxa mundu) pdr 7, es ér látið, som I foregiver, mener, Anon (XI) Lv 3. Jfr fyrir-.

látprúðr, adj, høvisk med hensyn til lader, beleven, Anon (XIV) 2; ironisk, Bjhit 2, 7.

látr, n, (-rs) 'liggested', sted hvor noget ligger, opholder sig jævnlig (f. eks. sælers opholdssted ved stranden), især hyppigt i kenninger for guld: 1. pats Fáfnir átti porm 2, 10, orma 1. Arn 6, 13, linns 1. Steinn 1, 6, sváfnis 1. Grett 2, 9, linns blóða 1. Sigv 13, 3, 1. lyngs hrøkkvi-seiðs ESk 6, 16, lyngva mens 1. Eyv Lv 11, jarðar fránbaugs 1. PI 50, dalreyðar l. (i pi.) ESk 11, 1; — for skjold: sigðis 1., pmaur, — Lista 1. val-Rygir ₌ val-látr-Lista-Rygir, falkelejets (klippens) -Lista, klippelandets, fjældets, Rygir, jætter, pdr 20. Jfr gunn-, val-.

Iátrkennir, m, 'leje-prøver', linns 1., som prøver, kender, guldet, Od 20.

látrþverrandi, m, 'leje-forminsker', engjar lúru (slangens) 1., gavmild mand, Sigv 13, 4.

TávarSr, m, herre (ags. låneord, 'lord'), Merl II 57.

leðja, /, skib, pul IV z 3; mulig — elliði (Falk Seew., 88).

leðr, n, (-rs), læder, skind, især garvet, se nautaleðr, leðrs césar, læderets kejser, spøgefuld kenning for en garver, Anon (XIV) 2; også om huden på legemet, f. eks. på penis, flenna alt 1. Haralds reðri SnH 2, 10. Jfr nauta-.

leSrblaka, /, flagermus, blandt fuglenavne, pul IV xx 4.

leg, n, ₌ látr, liggested, opholdssted, leje, fjarðeplis mærar 1., klippelandets, fjældets, 'leje', bjærghule, dennes menn, jætter, pdr 15..

lega, /, liggen, liggetilstand, liðs 1-u festr (hvis disse ord hører sammen, verset er mangelfuldt), bånd som hviler på leddet (armen), guldring, Hl 10 b. Jfr i-

leggbiti, m, sværd, egl.'læg(ben)bide-ren', pul IV l 2 (v. 1. bitr; således hed også Magnus barfods sværd, Fms VII 69), fránn 1., det skarpe sværd, hvis senna — kamp, Hókr 4. Jfr Falk, Waff 54.

leggfarmr, m, 'læg- o: arm-byrde', guldring, lind 1-s, kvinde, phreð 12; men mulig er -fróns her det rigtige, 'arm-slange', d. s. (jfr v. 1. tara., farins).

leggfjgturr, m, (-rs) 'læg-, o: arm-lænke (bånd)', guldring, 1-rs lundr, mand, Hårekr 1.

leggja, (lagða, lagiðr, yngre lagðr, se herom Skjspr 105), lægge (egl. lade ligge), 1) anbringe på et (bestemt) sted, 1. dróttin í grgf ESk 6, 22, 1. e-n i grund Nkt 53, 1. Mjollni i kné f>ry 30, 1. á lúðr (s. d.) Vafpr 35, 1. e-n í garð, ormgarð Akv 31, Oddrgr 28, 1. brúði í biiig hjá sér