lauss

361

lán

starf-, stjórn-, stugg-, sút-, svarf-, synð-, synða-, sœmðar-, sœmðarorða-, tá-, tál-, tírar-, trygg-, tryggðar-, ugg-, undr-, vamm-, vamma-, vá-, vánar-, vápn-, veg-, ver-, verð-, vernðar-, vilja-, vin-, vina-, vind-, vit-, vægðar-, vætu-, ygg-, þarf-, þorsta-, þrek-, þrætu-, ørlgg-. / flere tilfælde findes ordet kun i ntr.

lausung, /, løshed, løsagtighed, upålidelighed, falskhed, taka, gjalda 1. við lygi> 1^or lögn, Hávm 42. 45.

laut, /, fordybning (i jorden, af rund-agtig form, lille dal), vej, egn, sjaldfarnar 1-ir Svert 1; bruges ensbetydende med 'land, jord', jfr pul IV æ 2, heina 1. (— heinland), brynets land, sværd, Gráf 4; sildar 1., søen, ÓTranon 5, varr-L, d. s., varr-lar vigg, skib, Hfr Lv 19, Leifnis 1., d. s. phred 2; 1-ar ljótgirðandi, jordens hæslige bælte, søen, Od 11, 1-ar áll, slange, Grettis 26; 1. gljúfrs strætis bestinga, slangernes land, guld, GOdds 8; — leika við gaglfellis Ions 1-ir — leika við hendr o: fingr, 'lege med sine fingre', være i godt humor, Rv 7; her må 1-ir tage sigte på håndens indre, den hule hånd, der fremkommer ved fingrenes krumning; jfr Ion. — lauta, Grett 46, er urigtig v. 1. for lotu. Jfr hjgr-, tein-, varr-.

lautsikr, m, 'jord-fisk', slange, 1-jar lyng, guld (jfr land), Gunnl Lv 7.

lautviðr, m, 'jord-træ', linns 1., slangelandets, guldets, træ, mand, Likn 37.

lax, m, laks, pul IV x 1, át átta 1-a pry 24; i kenninger, for sværd: premja 1. phred 1, — for slange: urðar \. til 4 a (jfr œskijorð), fróns 1., fróns 1-a láð, guld, Has" 13, heiðar 1. Ragn I. Jfr goð-, sár-.

Lazarus, m, (eller Lå-?), Lazarus, SnE II 248.

lábrostinn, adj, 'bølge-brusten', med hensyn til de bølger, der brydes lige ved land, 1. logr Sturl 5, 15.

láð, n, oprindel. 'et stykke land, taget i besiddelse', land i alm., pul IV æ 1, flæja af 1-i Gldr 8, koma upp ór 1-i, om Olafs kiste, ESk 6, 25, mœðir mart á 1-i ESk 6, 27, 1-s riki Has 24, 1. Finnum skriðit Anon (X) III C 3, eyðisk land ok 1. Hák 21, i denne forbindelse skimtes den oprindelige betydning (láð som en del af land); land (i forhold til fyrsten, som politisk hele), lýðum firðr ok 1-i Hfr 3, 21, at fylkis 1-i Sturl 3, 7, ráða 1-i ESk 6, 14, halda 1-i Ott 3, 11, jfr suðr með 1-i Arn 2, 9, Sturl 3, 4. — / kenninger, for bryst: lyndis 1. Likn 5, — for hoved: svarðar 1. Ormsþ IV 1, — for guld: linna 1. Hl 24 a, 40 b, Leið 4, Fáfnis 1., Hl 4 a, fróns laxa 1. Has 13, — for slange: 1-s lýr (jfr lýbraut) puríðr, — for havet: pangs 1. Steinn 1, 2, 1-s dyn-marr ₌ dyn-1-s marr, 'donlandets, det brusende lands, havets, hest', Hárekr 1, vQgnu 1. Od 28, — for himlen: dægra 1. Likn 22, — for skjoldet: sverðs 1. Ásgr. Jfr hauk-, hrann-, orm-, rand-, varr-, þey-, þveng-.

láðbrjótr, m, 'land-bryder', linns 1., ormelandets, guldets bryder, gavmild mand, pjóðA 4, 12.

láðdýr, n, 'land-dyr', Leifa 1., søkongens lands, havets, dyr, skib, phred 6.

láðgefandi, m, land-giver', linns 1-endr, ormelandets, guldets, givere, gavmilde mænd, Gisl 1, 2.

láðgofgaðr, adj, hædret ved sit land, i besiddelse af et herligt land, Gisl 1, 6; v. 1. láðgQfugr, d. s.

láðhof, n, 'land-, jord-hov (tag)', himmel, 1-s konungr, gud, PI 31.

láðmaðr, m, ledsager, vejviser, snjallir 1-menn Mark 1, 26; ordet er lånt fra ags. låd- (— nord. leið-maðr, jfr leiðtogi); samme ord er mulig 1. i unnum lgskvan 1-mann tekinn Qrv IX 10 (prosaens byrl-ari, der benyttedes som vejleder).

láðsíkr, m, 'landfisk', slange, — Ormr (skibet), Hfr 3, 14; ordet beror iøvrigt på rettelse af læsikr.

láðskreytir, adj, 'land-pryder', barðjós 1., — barðláðs-jóskreytir, som udstyrer havets hest (skibet), søfarer, Grettis 43.

láðstafr, m, 'land-stav', lindar 1., af lind 'spyd', dettes 'land', skjold, lindar 1., kriger, pRolb 1, 2.

láðvaldr, m, 'land-hersker', leiptra hrót, lynenes tag, himmel, leiptra h-s glóðir, himmellegemer, disses láð, himmel, det hele: gud, Has 53.

láðvQrSr, m, 'land-vogter', konge, Ött 2, 8.

láðvorðuðr, m, s. s. foregående, Eg Lv 5.

láðþverrandi v. 1. for látrþverrandi, s. d.

Láfranzmessa, /, St. Laurents dag (10. august), Rv 28.

lágarðr, m, 'bølgegærde', lange bølger, der brydes mod stranden, lit um 1-a StjO II 1.

lágasongvar, m. pi, egl. 'lave sange', noget der synges, messes, med lav røst, (jfr Fritzner s. v.), lengi stóð of 1-a Gd 12.

lagr, adj, lav, 1. skapaðr, lav, ringe, skabt, Hsv 66, liggja 1-t, ligge lavt, tæt ved jorden (for at skjule sig), Bjhit 2, 8, bera lægra hlut, være den ringeste, trække det korteste strå, Hhund II 21; — ringe med hensyn til værdighed og stand, alt es lægra kynfrægjum Eg Ad 1; — ringe med hensyn til kvaliteten, eigi gaztu liðskost l-an Arn 2, 5, eigi einkar lgg drapa Rst 35 (her med særligt hensyn til formen). Jfr endi-, Ó-.

lágraustaðr, adj, lavrøstet, lavmælet, ydmygt talende, LU 52.

Láka, /, gård i Romerike, Sturl 4, 12, Ólhv 2, 8.

Láland, n, Lolland, pul IV bbb 2.

lámr, m, hånd (jfr SnE I 542) pul IV öö, lími gekk með 1-um Guðmundi, ferlen gik over Gudmunds hænder, EGils 1, 2.

Ian, n, lån, gave, lykke, af því 1-i, ved den (ham givne) lykke, Sigv 12, 21, goðs 1. es pat, det er guds gave, Sigv 13, 31, (goð) styðr 1. Ketils, Retils lykke, Ám Arn