lauk

360

lauss

laukjafn, ad], lige som løg, lige, retfærdig, log 1-jgfn Sigv 11, 5.

/. laukr, m, løg, sem væri grænn 1. ór grasi vaxinn Quðr II 2, verpa 1-i i Iqc, dels som krydderi, dels som giftdræ-bende middel, Sigrdr 8, vasa sem mær bæri lauk eða (— ok) q1 Sveinsfl, (volsi) 1-um studdr, omgivet af løg (til konservering), Vgls 4, kveða lítit 1-i gæft til auka (jfr gæfr, auki) Hharð 13: þá vas grund gróin grœnum 1-i, her står 1. enten i sin egenlige betydning som instar omnium (det kraftige løg særlig nævnt som "det ypperste græs i skoven") eller i bet. 'urt' i alm., Vsp 4, strokin með lífs 1-um, livets løg, livet bevarende løg (jfr stedet fra Vgls), Pet 8. — / kenninger, for kvinde: l-a feima Vigf 2, l-a lind Eg Lv 38, Hrafn 1, l-a eik QSúrs 4, l-a Vór GSúrs 33, l-a Lofn Anon (XII) C 32; for sværd (snarere dette 1. end det følgende): randar 1. Vell 9, sára 1. Ólhelg 5, Heiðr 5, Mistar 1. Ht 85; — for øl: l-a brim Korm Lv 3. Jfr ben-, blóð-, geir-, ímun-, ítr-, rand-, sår-.

2. laukr, m, mast, mastetræ, pul IV z 6 (jfr SnE I 442), lypta 1-i Ht 77, reisa l-a Bplv 5, laukar risu Sturl 4, 14, sveigir 1-k Arm 2; 1-s hestr, skib pSær 4, 1, 1-s glæsidýr, d. s., pfagr 3. Jfr remmi-.

1.  laun, /, Ion, skjul, hemmelighed, á 1., i Ion, i al hemmelighed, Sigsk 58, Am 3, GSúrs 4, fara á 1., gå hemmelig for sig, Anon (XIII) B 30.

2.   laun, n. pi, Ion, gengæld, betaling, fáa 1. Hym 38, ESk 6, 69, geta 1. góðs Hávm 123, hljóta góð 1. Jór 5, séa til l-a Eg Lv 32, leið 1. ffávtn 39, 1. óðar ESk 6, 69, 1. mægða Orett 1, 5, lífs 1., livets lön, lön for livet (livsførelsen), Merl I 65, mundangs 1. Ótt 2, 16. Jfr ást-, kvæðis-, mundangs-.

launa, (-aða, -aðr), lönne, gengælde, 1. (e-m) e-t, for noget, 1. lýðum lygi Sigrdr 25, 1. verðung (dat.) vås Steinn 3, 16, 1. e-m hnossir Kali, 1. dœtr Áleifs hnossf jolð Sigv 9, 1, 1. hodd ok brodda Hgóð' 1. gjafar Hárb 21, 1. kanginyrði Hárb 13, 1. farsynjun Hárb 59, 1. læ Eg Lv 20, 1. fagr-gotu bláserkjar birkis Rdr 6; med dativ om det, hvormed der gengældes, 1. illu Brot 17, 1. stynfullu porm 1, 10, 1. hljóði, ved tavshed, ved lytten, Odp 51, eiga (at) 1., have en noget at takke, pmáhl 3, Gunnl Lv 9, Od 14, absolut, nema 1. eigim Am 13; 1. e-m rétt, lönne den (givne) ret, Gisl 1, 7; part. bragr myndi nú 1-aðr ESk 6, 70. Jfr verð-.

laungagl, n, 'Ion-gæsling', Laufa tårs (blodets) 1., spydet eller pilen, pK.olb Lv 6, men det er ikke klart, hvad laun- skal udtrykke, 'pil skudt hemmelig ud' giver ingen god mening; bedre er det at opfatte ordet som laun, 'gengæld', 1. altså 'den gæsling, der er Ion eller som lønner (skal lönne)' tidligere forurettelser; det passer godt i sammenhængen.

launkárr, ad], 'som lægger vind på

skjul', holder sig skjult, leynask 1., om Tord, Bjhit 2, 5; iøvrigt er vokalen her forkortet, men at det er ad], kárr, der her foreligger (jfr afkárr og lign.), kan ikke være tvivlsomt; ad], er sarkastisk 'dristig, fræk i det skjulte'.

launsigr, m, 'løn-sejr', sejr vunden ved baghold, svig, bera 1. af e-m Yt 34.

launstafir, m, pi, 'løn-stave, lönruner', sák á talkni tíu 1-i, der skulde bevirke elskov, Eg Lv 38.

launþing, n, 'lönlig sammenkomst', om elskovsmøder, heyja 1. Hárb 30.

lausafé, n, løsøre, lond ok 1. Nkt 28.

laushendr, ad], 'løshændet', som ikke holder fast på, som gærne slipper noget ud af sin hånd, vera 1. á blóðorms skapti, være villig til at skyde spydene, Sturl 4, 21.

lausmæli, n. pi, upålidelighed, svig, gjalda 1. ESk 1, 2.

lausn, /, løsning, frelse, læs 1., det at blive befriet for, helbredet for, en fejl (sygdom), det vides ikke, hvortil der sigtes, Sigv 12, 23; fødsel(shjælp; jfr leysa), 1-ar lófi, hånd der har held med sig ved forløsning, fremhjælper denne, Sigrdr 16; død, beiðaz blíða l. Gdfí 20; frelsen ved Kristus, Likn 32; Has 25, Lil 57. Jfr af-, fjor-, hofuð-, ór-, rausnar-, synða-.

lausnari, m, frelseren, ESk 3, 3. 6, 30. 62. 68, Likn 11.52.

lauss, ad], løs, ubunden, fri, lifa 1. (modsat haptr) Fåfn 8, létt es 1. at fara Sól 37, leika 1-um hala, have frit spillerum, kunne göre, hvad man vil, Lok 49, veifa 1-um (hala), Sturl 8, 2, líða 1. ór bondum Bdr 14, eldr varð 1., der blev ildløs, Sturl 2, 1, spjót flugu 1-s, udskudte, Am 6, 10; ganga með l-a sjóða, gå med liste punge, med punge i hånden (løste fra bæltet), om mænd der gik omkring for at bestikke folk, Sigv 13, 16, sœmðarf-orðaj 1. Fj 3; láta 1-an þjóf Gullásp 2, láta l-a (ey) Epver 2; láta 1-t (således uanset objektet ikke er ntr.), Lil 61. 81, absolut, give efter, límsett grjót verðr at láta 1-t Rv 19; segja 1-an (1-t), opsige, dyl-gju reyr sagði hjalmi 1-an frið Ód 18; vinna haus 1-an, afhugge hovedet, Gunnl Lv II; 1. bolr, kroppen uden hoved, Ht 10; láta hausmjoll hrynja l-a (jfr laushárr, med udslaget hår) ESk 13, 10; land vasa 1-t, landet var ikke let at erobre, Arn 5, 6; launa rán laust, læmpelig, i ringe grad, SnSt 4, 5. Jfr aldr-, anda-, angr-, ann-, ásta-, beina-, bjargar-, bráða-, brynju-, dáð-, dróttin-, dul-, efa-, efunar-, eir-, eirar-, ekl-, enda-, eyrna-, fagnaðar-, fé-, fjor-, flekk-, frið-, gá-, grand-, granda-, grun-, hånd-, happ-, happa-, hlífar-, hól-, hug-, hvarf-, if-, kosta-, lasta-, lista-, mål-, mein-, meina-, miskunn-, móður-, mun-, munðar-, munar-, nef-, núf-, orða-, ó-, ógn-, ótt-, ótta-, pínu-, písla-, ráð-, rót-, sak-, sátta-, sið-, skegg-, skíð-, skoll-, skrok-, skugg-, skugga-, skyn-, ský-, skæl-, sorg-, sorga-, sóm-, sóma-, sótta-, spektar-,