land

358

lang

L, slangens (klippejiand, guld, dets lind, kvinde, Ólhelg 4; 1-s Lofn, kvinde (sten = steinasørvi), Bjarni 4.

land-rggnir, m, 'landsstyrer', fyrste, konge, Akv 12.

landr^ð, n. pi, 1) landsstyrelse (til ráða landi) Gisl 1, 5. — 2) landsforræderi, (forræderi mod fyrsten, til ráða land [undan e-m]), Sturl 4, 8. (sing.j; 6, 6.

landsbyggð, /, et lands hele bebyggelse, Gdfi 34. 41. 59.

landsfolk, n, et lands befolkning, Eyv Lv 3, Nkt 68, Am 2, 5 (i 2 ord rettere), som v. 1. ESk 6, 16. 66.

landshofoirigi, m, 'lands-høvding', et lands stormand, EG ils 2, 4. 3, 11.

landsmaor, m, (et lands) indbygger, mest i pi., Sigv 13, 19, Valg 8, Gisl 1, 14.

landsréttr, m, et lands ret, lov, Sigv 4.

landvgrðr, m, 'et lands bevogter, forsvarer', fyrste, konge, Hfr 3, 21, Ótt 2, 4, Korm Lv 35; Hcjrða 1. ₌ Hgrðalands vgrðr, Norges konge, Eyv Lv 7.

landvgrn, /, landsforsvar, láta 1. standa af sér ÞjódÁ 1, 19, né lamðisk 1. Sigv 7, 5, taksi 1., omtrent = landsstyrelse, Nkt 62.

landóss, m, 'landets as, gud', gud som styrer landet, vistnok Odin, Eg Lv 19.

1.  langa, /, torskeart (gadus molva, af langr, 'den langstrakte'), pul IV x 1, pfisk 1.

2.  langa, (-aöa, -at), længes, langar mik þangat Vígl 11.

Langatún, n, by i England, ESk 7, 9.

langbarðr, m, 1) sværd, pul IV l 2, 1-ar lutu at lýða fjorvi Hák 7, 1-s eggjar Od 18. Jfr Falk, Waff 54. — 2) blandt slangenavne, pul IV qq 3. — 3) langskæget, 1-s liðar, der menes Atli, Hunnernes konge, Gadr II 19. — 4) som navn på Odin, pul IV jj 7. — 5) i pi. Lombarder, Langbarða JQrð, o: Italien (Syditalien), PI 55, L-a land, vistnok d. s., pjóðA 3, 5.

Langeyjarsund, n, sund ved Langø (Nordmor), Kolli 5.

langfeðr, m. pi, fædre i en opadstigende, lang række, forfædre, Nkt 6, 1-ra láð SnE II 224, 1-ra grund SnE II 226.

langhvass, m, sværdsnavn, (enten 'lang og hvas' (sål. Falk, Waff 54) eller — snarest — 'hvis skarphed varer længe'), pul IV l 8.

langhofSaðr, adj, 'langhovedet', med lange, d. v. s. hö'je (håjtr agende) (drage-) hoveder, 1-ðuð skip Hhund I 24.

langleitr, adj, med langt (og smalt) ansigt, 1-t ertu fóstra Hæng V 8.

langminnigr, adj, hvis hukommelse når, går, langt tilbage; det eneste sted, hvor ordet findes, 1-ig kvinna Gd 20, er det dog spørgsmål, om det ikke snarest skal betyde 'som erindres længe'.

langnefjur, /. pi, dele af skibet, pul IV z 8 (— senere isl. fellinefjur?, Lærdoms-lis tafél. rit IX 4). Jfr Falk, Seew. 71.

langniðjar, n. pi, — langfeðr, 1-ja tal til Lofars hafat Vsp 16; her kunde der dog

måske være tale om 'lang række efterkommere' ned til Lofar, så at denne var den sidste.

langr, adj, 1) lang, især i horisontal retning, om vej, rejse, 1. vegr Hym 11, Lok 6, Vol 8, Gróg 4, Mark 1, 10, Haustl 8, Eg Lv 20, long for Gróg 4, long ganga Sigsk 43. 45, 1-t es at fara Hårb 56, jfr 50, 1-t es at leita Akv 17, 1-t heðan sendr Lok 35, 1-t kominn, kommen langvejs fra, Fj 45, fregna 1-t til e-s, om noget langt borte, Mhkv 6, jfr 1-t yfir, höjt op over, LU 72, bara in lengra frá sæ Vell 31, ganga lengra Rst 28, reiða lengra Sturl

3,  20, róa lengra Hym 20, Htlu ok lengra Am 38; — om skibe, lgng skip pjóðA 1,

4,  lung et l-a Hfr 3, 14, 1. sæmeiðr Sigv 1, 1, 1-t pvinnils dýr Steinunn 1, 1. láös dynmarr Hárekr 1, 1-ir festa hestar Ht 71, 1-ar skeiðar Tindr 1, 4, 1-ar súðir ploft 2, 6, long borð Steinn 3, 11, kilir 1-ir Hhund I 28, ráar 1-ar Hhund I 49, Ormr enn 1-i Rst 15. 19. 22. 23, ~ om hus, 1. legvers knQrr (mærk dette led) Arbj 21, long kvi Hfr Lv 17; — om spyd, sværd, long spjót Eyv Lv 3, 1-t premja svell porm 2, 6; — om andre ting, 1-ir hælar, om trællens hæle (se hæll), Rp 8, 1-ar limar pjóðA 4, 10 (her er udtryn^et dog uegenligt og mere temporalt 'langvarige følger', ^:*r limar); 1. ormr, om en søslange, Jorns 37, 1-ar nætr Eyv Lv 13. — 2) om tid og tidsafsnit, 1. aldr Lok 62, 1-t Hf Sigrdr 37, 1. timi LU 20, long nótt, Ski 42, 1-ar eigu peir bersi nætr, om vinteren, Mhkv 6, dagr lengstr Bbreiðv 1, 1. es konungs morginn Sigv 13, 14, Mhkv 13, long stund Sturl

3,   3, long heiðni, langvarigt hedenskab, Ód 14. °— 3) langvarig, lgng pr<? Sigsk 7, 1-ir munir Gróg 4, 1. oftregi Eg Lv 38, 1. tregi Sól 34, 1. tírr pjóðA 3, 18, 1. orös-tírr Mark 1, 2, 1-t ríki Sturl 6, 5, long eru lýða læ Sigrdr 2, long bjorg Svarfd 12, dóð in lengri porm °1, 9, lgng tala H hund 43, tala lengra LU 29, long tíðendi, enten tidender fra en lang rejse, eller tidender som det tager en lang tid at fortælle, pry 10; 1-t pykki mér, tiden falder mig lang, jeg keder mig, Eg Lv 46, 1-t liðit síðan Hamð 2, vasa 1-t af pvi, det varede ikke længe fra den stund af, Oddrgr 18, framm sék, sér, lengra Vsp 44 o. s. v., Hyndl 44, Grip 20, framm telk lengra Hyndl 20, segja lengra Grip 12. 18, pvigit lengra, ikke så meget længere, Sigsk 60, vilt enn lengra, endvidere, end yderligere, Hyndl 17 o. s. v., auka lengra, yderligere at forøge, LU 95. — 4) med præp. fyr: fyr lgngu, for lang tid siden, forlængst, Yt 29, Haustl 6, Snæbj l, Grett 2, 3, Hl 1 b, Krm 1, Jorns 4, fyr lengra, for længere siden, pfisk 1, også uden fyr: pat vas longu Hharð 15, pjóðA

4,  13, sås lgngu vås Yt 33; med at: at lengrum, så meget længere, Bjhit 2, 22; — dativ longum, jævnlig, ofte, Rorrn Lv 59, ESk 13, 14, Kolb 2, 5, Likn 47, LU 55. 77. — 5) hverr skal hafa sjalfan sik