kunn

350

kve*

lære, Pét 12. Jfr al-, dáö-, eljun-, fjqI-, flærðar-, her-, heyrin-, hvar-, marg-, meðal-, morö-, nafn-, ó-, styr-, tir-, víð-, þjóð-.

2. kunnr, adj, beslægtet, oprunden, kun i sammensætninger: alf-, ås-, regin-.

kurfaldi, m, lillepat, lille tyksak (jfr kurfr, 'stump, kort stykke', kurfla 'hugge i stykker', kurfl de små stykker træ, der skal brændes til kul), om en dværg, hjalmfaldinn k. SnH 2, 1. Jfr nu-isl. kurfur (sá leiðasti k. Skirnir 1915 s. 396).

kursi, m, kalv, bruges for mandsnavnet Kalfr, Od/3 64. Jfr kusli.

kurteisliga, adv, belevent, høvisk, Hjálmþ IV 5.

kurteiss, adj, beleven, høvisk, Mv II 3, Mey 57.

kusli, m, kalv (kælenavn), Anon (XIII) B 10, her brugt synonymt med mands-navnet Kálfr; jfr kursi.

kúga, (-aða, -aðr), kue, tvinge, undertrykke, k. pegna til friðmála Steinn 3, 13, k aðr til sagna Mey 44, k-um karl Nj 25, k-uð náttúran Lil 31, kúguð skepna ud 61, þér munuð ekki oss of k. Frp I 22, k. ljúgorð af e-m Mdr 22.

Kugi, m, mandsnavn (egl. tilnavn), Rv 5, (en anden?), Kúgdr. Jfr of-.

kiila, /, kugle, bule (af et slag i hovedet f. eks.), kemba of k-u, rede sit hår over en bule (man har fået), Korm Lv 20. Jfr undir-.

kúluvambi, m, 'kuglevom', mand med en svær mave, Eyst Lv.

kvaðning, f, opfordring (til at göre noget), ven ja af sér k-ar e-s, lære en at lade være med, Orettis 9.

kvalaherr, m, 'pinens flok', djævlene, Mv III 14.

kvalanauð, /, 'pinens (helvedes pines) nød', Mv III 8.

kvalari, m, piner, morder, bøddel, Mey 52, om djævlene Mv III 17.

kvalavegr, m, 'pinens vej', vej til helvedes pine, Mv III 13.

kvalráðr, adj, 'som har den pine al skulle bestemme sig' (jfr isl. sá á kvölina sem á völina), vaklende, Ám Arn 5.

kvalræði, n, kval, pine, opt verðr k. af konum Sól 10.

Kvasir, m, Rvase (vokalens korthed er metrisk sikret ved Vell.-stedet), K-is dreyri, digterdrikken, digtet, heyr jarl K-is dreyra Vell 1 (jfr SnE I 218).

kváma, /, komme, ankomst, besøg, gests k. Am 32, biðja e-n k-u Am 39, æsta k-u e-s Hamd 24, Jésú k. Lil 64, við minni k-u Bergb 7; kómu, Hhund 1 48 er vist præt. infin. Jfr heðan-, heim-, pangat-.

kvánfang, n, egl. 'kvinde (hustru) man har fået', giftermål, Merl II 92.

Kváran, m, tilnavn til kong Olaf (irsk, — sko), Gunnl Sig 1.

kvátra, /, et slags brætspil (senere: kotra), k-u tafl Gdp] 54.

kveða, (kvað, kvóðum el. kóðum, kveð-inn), 1) sige, tale, udtale, (trúa) því es

kveðr kona Hávm 84, allir ní kvgðu Am 48, þat es gamlir k. Hávm 134, þá kvað bat . . . pry 15. o. s. v. o. s. v., kvað en ríkja Skggul Hák 13 o. s. v., hitt kvað þá. ■ Hamð 9 o. s. v., kvaðk fyr gsum þats mik hvatti hugr Lok 64, hví kveðum, hvad skal vi sige, QOalt 4, k. orö Hym 32, Grott 24, Sigrdr 24, kvaö ekki orð et fyrra Grott 7, Oddrgr 8, kvað pat oröa pry 2. 3 o. s. v., Brot 6, at þér Frey kveðir óleið-astan lifa Ski 19, kveðk mál fara Ski 10, kveðk pik vesa Lok 17, kvað sér nauðir (o: vesa, der ofte kan være underforstået) Sigv 1, 15, hefk kveðinn óneisan Hhund I 18, k. nornir valda Hhund II 26, kvað stiga standa ESk 6, 15, k. ráð Jorns 40, kveök rogn magna rixi Vell 32, old kveðr Áleif" vesa kominn ór éli stála Hfr 3, 22; 3. pers. pi. præs. eller impf. uden subjekt i bet. 'man siger, man sagde' med acc. cum inf.: k. vind koma Vafpr 37; jfr Snæbj 1, Jorns 22, Krm 22, par Heimdall k. valda véum Gri 13, jfr Fáfn 7, Sigrdr 22, Hávm 12 o. s. v., kvcjðu vaxa Vafpr 33, jfr Lok 24, Rp 1 o. s. v., Yt 11. 23, Hfr 3, 2; medium k-ask, sige sig, sige (noget) om sig selv (det i mediet liggende sik subj. til den følgende infin.), k. eiga, sige sig at eje, erklære at han ejer, Rp 36, kvazk vilja róa Hym 17, kvezk þykkja (— kveðr sér pykk\a)Husdr 3, kveðask hafa log Sigv 11, 8, kvazk mundu fylgja ESk 6, 28 o. s. v. — k. at e-m, sige (noget) lil en, hrafn kvað at hrafni Hhund I 5, hringa Hildr kvað at óðar gildi GSúrs 24, jarl kvað at unnviggs æri Eskál Lv 3, hringa hreytir kvað at Vagni Jorns 43; k. á, tiltale en, SnE II 202; k. at, udtale,. k. at orði = k. orð Am 32. 34, men: k. sér e-t at bglvi, erklære noget (en andens ulykke) som sin (egen) ulykke, Hávm 127; kveðin at kvæn, bestemt til' (at være ens) hustru, Fj 42. 46, hølzti mjok er at flestu kveðit, meget stærke (ufravigelige) bestemmelser er der med hensyn til alt, Mhkv 28; mér mun verða kveðit at heiptum, jeg vil blive nødt, tvungen, til at vise forbitrelse, pmáhl 9; k. við(r), sige imod, o: til gengæld, som svar på, Hávm 26, Sigsk 51, k. upp, sige åbenlyst, åbenbare, pRolb 1, 3, omskrivende, k. dul — dylja, nægte, kveðkat dul nema, jeg nægter ikke, at, Yt 7. — 2) fremsige med en vis højtidelighed og rytmisk bevægelse, austmarr kveðr Gymis ljóð Yt 25, nú eru Hávamál kveðin Hávm 164, heill sás kvað sst, k. ljóö Grott 7, frœði kveðit í draumi Sól 83, k. angrljóö Hhund II 46, k. valgaldr Bdr 4, k. leysigaldr fyr legg Gróg 10, k. framm hróðr Jór 5, laun kveðins (dette ord er dog vist galt, istf. et ord, der har hørt sammen med gæti) óðar Jór 5, k. hgtt, recitere med höj stemme, Bjhít 2, 4, k. flim porm 2, 12 (måske betyder dette dog blot 'at udtale spot'), k. betr an aörir Vígl l, vel kv^ðum vér of konung Darr 10, vom