kunn
349
kunn
kunna, (kann, kunna, kunnat), 1) kende, forstå, forstå sig på, k. rúnar Rp 45, k. sigrunar o. s. v. Sigrdr 6—12, k. skil allra Håvm 159, k. skil rúna Am 9, k. e-t Hávtn 146 o. s. v., k. ekki Håvm 5. 27, k. hóf Kolb 2, 4, k. mål magaffavm 21, k. mjot e-s Håvtn 60, Hil 20, k. ellilyf ása Haustl 9, k. slœgðir Mhkv 18, k. skynjar Sigv 13, 29, k. fogls rgdd Harkv 2, k. íþróttir Gráf 13, k. pakkir, egl. 'forstå tak, at takke', og så blot 'takke', porm 1, 3, k. ilt GSúrs 15, ils k-andi Bjhit 2, 7, k. fátt minna frama Korm Lv 60, absolut: sem k-um ESk 6, 71, als vel k-uð Sigv 13, 6, k. svá Hávm 159; k. betr, være klogere, Vpl 28, Rp 45; herhen hører også: k. mart viö veifanar orði, forstå at tale meget imod et løst rygte, Hfr 3, 24. — 2) kende, vide (være i besiddelse af kendskab til noget), k. konung Harkv 5, k. foöur sinn, vide hvem der er ens fader,° Bjhit 2, 19, k. alla allvalda SnE I 512, k. greppa ferðir Harkv 18, k., prøngvi e-s Bersi 1, 3, þik munu fáir k. Alv 5, pik kank fullggrva Lok 30, jfr Vpl 33, Helr 7, Hárb 8, kunnak báða Hyndl 20. 25, k. øoli e-s Helr 3, k. fræði Lil 4, k. minni til margs, huske meget, Sigv 1, 1, k. kleppdogg, kende (en andens) digtning, Audun 1, hvars bol kant, hvor du end kender, véd at der er ulykke, Hávm 127, k. vega, kende vejene, Sigsk 3; hertil må henføres udtryk som k. boga, kende buen, vide hvorledes den skal bruges, Qrv IX 18, med viö: k. við gný Gunnar, forstå sig på kamp, Hl 33 a, absolut: erfitt verðr þeims illa kann Mhkv
24. — 3) meget hyppig findes k. med infin. og allevegne er grundbetydningen helt eller nogenlunde gennemsigtig; deraf udvikles så betydningen 'at kunne, være (fysisk) i stand til', men de herhen herende eksempler er forholdsvis få — i nogle tilfælde kan man være i tvivl —, k. vel kjól at ríða Rp 48, sem hagast k-ak (o: hvessa) Vpl 18, k. deila vig, mat Lok 22. 46, k. hafa (ástrgð) Fáfn 35, k. bregða hjorum Hhund I 51, k. svara Hhund I 33, k. bera andspjoll Guðr I 12, k. bera tilt Lok 38, k. fregna Hávm 28. 33, k. segja Hávm 103, Rp 3 o. s. v., Alv 8, Rst 23,. k. segja satt Vafpr 43, k. séa Sigrdr 11, Fáfn 37, Re g 23, Mhkv 22, k. galdr at gala Hávm 152, k. skilja gorr Hym 38, k. at varask Reg 1, k. helga hver Guor III 6, k. vinna e-m Vpl 41, k. sliks synja Am 70, k. yrkja Mhkv 2, k. vel ráða Eg Lv 38, k. illa nýsa fyr sér Eg Lv 4, k. beita pmáhl 9, porm 2, 4, k. fylgja Isldr 11, k. halda log Mark 1, 8, k. fylla log Isldr 22, k/hleypa (skipi) Ht 71, k. hætta (skipum) Am 2, 16, kankat lasta porggod, k. velja slikan hlut Rst 8, k. sarka Hfr 3, 6, k. gorva darra gný Jorns 15, æpa kann i mærum frQskr Mhkv 5. — 4) kunne være i stand til, kannat veig vanask Gri
25, kannat firrask Sigsk 26 (eller forstår?), seið hvars kunni Vsp 22, k. hræðask Helr
9, k. heyra Am 66, k. veröa kløkkr Am 62, keppa svá kunni Am 65, k. róa krgpturligan Hym 28, veröa kann Mhkv 26. 28, vera kann Lil 99, k. at grata Lil 42. — 5) med aec. pers. og gen, rei, at beskylde en for noget, hvers kunni pér mey Katr 37, eller med of (um) e-t, k. Gapamunn of pat E Sk 13, 2, k-um eigi konungs mål (= konung) of pat Hálfs VI 13. — 6) med dativ, forstå, kann þjóð kerski minni Hår 1, vel k-um pvi, det forstod jeg godt, Has 13, fár k-i þeim fljóða lcjtum, ingen forstod den opførsel, Brot 15. — 7) være (vel eller ilde) tilfreds med, JQÍurs falli kank illa, urigtig v. 1. til jofurs hylli varðk alla, Sigv 13, 26; men sætningen kan også betyde 'jeg forstår ikke rigtig kongens fald (at han kunde falde)'. Jfr mis-, kunnfákr, m, 'kendt hest, berømmelig hest', Rakna k., skib, dets kennir, søfarer, pmáhl 8.
1. kunnigr, adj, kyndig, vis, qss k., om Heimdal, Rp 1, k-ig kvón Níðaðar Vpl 25. 30. 35; k. salr míz\lu Pét 36, k-t lof, kyndig lovprisning, Lil 34. Jfr fjol-, for-, happ-, mál-, Ó-.
2. kunnigr, adj, af en vis herkomst, kun i sammensætninger: alf-, ás-, goð-, regin-,
kunnleggr, m, slægt-linje, slægt-række (af kunn- i kunnr, kunnigr 'af en vis herkomst', jfr ættleggr), et enkelt slægts-medlem, k. kveldrunninna kvinna, jættekvinders ætling, jætte, dens prøngvir, Tor, pdr 16; kunn- er rimsikret. Jfr K-Gisl., Tidsskr. f. Phil. VI, 240 not.
kunnleikar, m. pi, bekendtskab, vesa i k-um við e-n, være ens bekendt, ven, Harkv 19.
kunnliga, adv, på bekendters vis, kveðja e-n k., hilse en som bekendt, venlig, Hsv 6.
1. kunnr, kuðr, adj, (former med ðr findes nogle gange: Leið 36, Has 16, Likn 5, Sigv 1, 4), 1) kendt, bekendt, hverjum (v. 1. herjum) k. Anon (XII) C 22, herjum k. Vell 15, seggjum k. ESk 6, 23, k. niQrgum manni Isldr 24, oldum k. Arn 2, 5, þjóðum k. Arn 2, 15, maðr verðr manni k. Håvm 57, kunn engla skepnu réttlætis sunna, om Kristus, ESk 6, 4, dáöir k-ar goði einum ESk 6, 13, k. men ja runnr Grett 2, 8, k-ir eldviðir Hfr 3, 6 (her er dog måske k. fejl for Gunnar), menn Skónungum k-ir, kendte med Skåningerne (som har talt med Sk.), ESk 6, 35, Suðr-vík Donum kunn Sigv 1, 4, k-ir menn, bekendle, venner, Merl I 54, k. styrr Sigv
1, 13, kvæði kunn þjóð Ht 69, gera k-an ódauðleik Lil 67, gerva nafn sitt k-t Ótt 3,
2, k-t es austr of mar (v. 1. frétt) Hfl 18, bat erum k-t Sigv 2, 4; k. at e-u Ht 27, Leið 28, k. elsku Has 16, kunn veðfs dýr, skibe, kendte (ved de idelige krigstog), Anon (XI) Lv 5, dagr sunnu friðar k., kendt ved (dens) fred, Leið 11. — 2) kyndig, vis (jfr kunnigr), k. seggr Akv 1, kunn kona Sigsk 54, kunn vas Olrún Vpl 15, k. i Kristi greinum, kyndig i Kristi