kristn

348

kund

kristni, /, 1) kristentro, halda k. PI 24, farask mun k. Merl II 23. — 2) kristenhed, fgst k. Pet 24, alþýð k. ESk 6, 6, stýrir k. Sturl 3, 1.

kristnibrot, n, nedbrydelse af kristentroen, Merl II 29.

kristnihald, n, overholdelse af kristentroen, reisa k., påbyde den kristne tro, Sigv 12, 2.

Kristr, m, (-s, dat. -i), Kristus, Steinunn

2,   Hfr Lv 7. 9. 10, prándr, Sigv 9, 2, Mark 1, 14, ploft 3, 7, Od 28, ESk 6, 4. 11. 68, o. s. v., LU 5. 37 o. s. v.; den lat. form Christo, Od 8; K-s kirkja. i Nidaros, ESk 6, 34. Jfr Hvita-.

kripr se gripr.

Krit, /, Kreta, pul IV bbb 3, lita of qxl til K-ar Árm 4.

krjúpa, (kraup, kropinn), krybe, d. v. s. lægge sig, falde, på knæ, k. at keldu, lægge sig ned ved kilden (for at drikke deraf), pórh 1, k. at fótum e-m (v. 1.) LU 79, k. e-m Mv III 27, k. til kross Likn 30, k. at JQrðu, i en kirke, Mv I 15, herr krýpr at gagni, til gavn, helbredelse, for sig, ploft 3, 8: k., abs., böje sig for en, underkaste sig en, Bersi 1, 3; böje sig, dukke sig (for at søge læ), k. i bug skjaldar Hhard 19.

kropna, (-aða, -aðr), böjes sammen, sammensnærpes af frost og kulde, ef hér skal k. hverr fingr Orett 2, 2.

kroppinn, adj, sammenbojet, krøget, kropnir knúar Rp 8.

Kroppr, m, gård (i Borgarfjordsyssel, Island), Grettis 24.

kross, m, kors, ESk 6, 3. 65, Has 22, Likn 26. 27 o. s. v., LU 49. 54 o. s. v.; — krucifiks, bgru skrin ok k-a Mark 1, 29, k. hangir fyr brjósti þul þessum Rv 29.

krossask, (-aðisk, -aðr), tage korset, omvende sig, Mey 15.

krossfestr, adj, korsfæstet, SnE II 142, LU 96, Alpost 2.

krossmark, n, korsmærke, kors, Likn 13.

krosstré, n, korstræ, kors, Pét 34.

Krókaskógr, m, skov på grænsen mellem Hadeland og Ringerike, Kolli 3.

krókasteik, /, de kvindelige genitalia, kominn ertu úr k. Eyst Lv.

krókr, m, 1) krog, fiskekrog, eigi mun ormr agn svelgjandi á k-i fagna LU 60; jærnkrog, hvassir k-ar Mey 48, stinnr k. LU 78, bitr k. LU 82; — ankerflig, auka kaf k-i pjóöA 4, 11, k. ór járni heldr skipum Anon (XI) Lv 6, — jærnkrog, på roret, hvorved det fastgøres i stævnet (på en islandsk fiskerbåd), ef stýrir støkkvi k-ar Bós 5. — 2) krog, indsnævring, af rundagtig form, aka e-m i ongvan k-k, bringe en i knibe, pjóðA 2, 1. — 3) kroget ord, forsætlig dunkelt udtryk (lat. ambages), skili pann k-k SnE 11 232. — 4) figurligt brugt er k. i udtrykket færa starf til k-s, føre arbejdet til ende, til den endelige afslutning, men det er ikke klart, hvorfra udtrykket er hæntet, pjóðA

3,  22: — nú es ulfs hali einn á k-i, nu

er det kun halen af ulven, der er tilbage, (hæntet fra fiskefangst?), Ófelgr 4. Jfr gfund-.

krumma, /, den krumme(de) hånd, lab, pul IV öö, ef mér i k-ur kømr (her skr. krymm-, men y er her næppe en omlyds-betegnelse) HHj 22, hvárt betr dugir broddr eða k. Lod I 5, hrista k-ur at e-m, ringeagtende for 'at omfavne', Vigl 23.

krummi, m, ravn, pul IV tt 2.

krumsi, m, s. s. foregående, sst.

kriina, /, 1) krone, k. Englands, kong Edmund, Heil 5. — 2) tonsur, Heil 2, klif k-u, hovedet, Árni 2, 1.

krúx, krúz, krus, m, kors (lat. crux), Likn 39, merki krúzis, ₌ krossmark, Likn 52 (her er z rimbestemt), lúta helgum krúzi (z ligeledes) EMI 1, 1; hvés ef ek hleyp at krúsi Bjúgvís.

krymma se krumma.

kryplingr, m, krøbling, v. 1. for kyrp-ingr, Orett 2, 2.

kropturligr, adj, stærk, kraftig, róa k-an (adverbielt) Hym 28.

krcjs, /, kræs, lækker ret, krásir allar pærs konur skyldu pry 24, kalfr krása baztr Rp 4. 18, så hefr k. es krefr Sól 29; geta k. PJóðA 3, 7. — l kenninger for 'lig', ulfa k-ir Hhund I 36, k. arnar Hæng VII 3, k. hjaldrmós Hl 25 b. Jfr ol-.

kuðr se kunnr.

kufl, m, kappe, Grettis 24, k. Hogna, brynje, Krm 10. Jfr boð-, hring-, (kofl).

kuflbúi, m, kappeklædt mand, Grettis 28.

Kuflungar, m. pi, Kuvlungerne (oprørs-parti i Norge, kuflungr — munk), Blakkr 2, 1.

kuggr, m, handelsskib, pul IV z 4.

kulði, m, kulde, ofan (etr) k. Grott 16; frost ok k. Styrbj; LU 35. 81. Jfr hræva-.

Kumba, /, en af Træls døtre ('den klodsede'), Rp 13.

kumbl, n, 1) mærke, k. konunga ór kerum valði, her synes 'hjælme' (jfr herkumbl) at være mente, Ghv 7; k-a smiör, om Högne, Akv 24, men en sådan kenning er ikke blot enestående (om en 'helt), men også unaturlig i sig selv (undt. når der var tale om en våbensmed), derfor er det sandsynligt, at der skal læses k-a meiðr, kriger. — 2) gravhöj, k-a brjótr, opbryder af gravhøje, ringeagtende kenning, Korm Lv 20. Jfr her-, jgtun-.

kumbldys, f, dysse, der danner et mærke, (stateligt) gravsted, Gróg 1.

kumbrskr, adj, cumberlandsk, k-ar þjóðir Hfr 2, 9.

Kumrar, m. pi, egl. Cumberlands indbyggere, hellis hringbalkar K., fjældets Kymrer, jætter, pdr 13.

kund, /, brynjenavn, pul IV t. Jfr Falk, Waff 177.

kundr, m, (-ar), 1) son, pul IV j 9, k. hilmis Am 2, 11, Sturl 3, 15, k. lofðungs Arn 5, 6, k. fylkis ESk 6, 44. — 2) efterkommer, ætling, hersa k. Arbj 14, jofra k. Sigv 1, 1. —3) som egennavn på en af Jarls sönner, Rþ 41.