kon

345

kost

sæl k. O rip 48, k. gálig Am 6, ill k. Håvm 118, Hyndl 41, k. válig Am 56, fjglkunnig k. Håvm 113, heiptgjorn k. Sigsk 31; kristin dauð k., betragtet som et ondt væsen, Gróg 13; sorgmóð k. Oddrgr 13; gaglbjort [k.] Akv 39, hvitQrm k. Håvm 161, handfggr k. Jorns 3, hgr-skrýdd k. Sigsk 51; kveldrunnar k-ur, jættekvinder, pdr 16; — k-u skegg SnE II 432. — 2) gift kone, njóta k-u sinnar Eg Lv 37, k. annars Korm Lv 48, Håvm 115. 131, pin k. Lok 40, k-ur yðrar Hárb 17. 18, né því es kveðr k. (modsat mær) Håvm 84, sat par k. Rp 16, jfr 21, kunn k. Sigsk 54, manns k. Håvm 163, Lok 37, itrmanns k. Jorns 15 o. s. v., þjóðans k. Håvm 146, hagligar k-ur Hjgrvarðs HHj 1. — 3) synonym med hæll, en dræbt mands hustru, og dette igen med hæll, hæl, pær k-ur — hælar Eg Lv 46. — Jfr brúð-, eigin-, grið-, heit-, hus-, sal-, spå-, troll-, vin-.

konar, egl. gen. af et konr, måske identisk med konr, m, (nedenfor), art, slags, i forbindelse med adj. el. pron., alls k. ESk 6, 62, margs k. Hyndl 24, Gautr II 19, hvers k. Styrbj, Merl I 55, II 32, 77.

kongr, m, (eller kóngr), sammentrukken form for konungr, s. d.; findes forst i 14. årh., således Lil 4. 34, Gd 43, Vitn 3.

konr, m, (-ar; -ir), 1) ætling, pul IV j 9, Yngva k. Reg 14, konungmanna k. Gunnl Sig 1, k. siklinga Arn 7, 2, k. hildinga Steinn 3, 17, rogna konr, om Hakon jarl, Vell 32, bragna k., om Olaf d. hellige, Sigv 7, 6, Ótt 2, 10, sælinga k., om Sven Estrid-sen, Steinn 1, 7, haukstalla k., om Magnus d. gode, pjóöA 2, 4, Heita k., søkonge-ætling, Rögnvald Brusessön, Arn 1, 2, Ellu k., d. s., om Magnus d. gode, pjóó A 1, 6, Dúsla k. Yt 2. — 2) sön, k. Jarð-ar, Tor, pdr 15, k. Sigmundar, Sigurd Reg 13, stillis k. Ótt 3, 3; herhen hører K. som egennavn, sön af Jarl, Rp 41; denne får tilnavnet ungr, for dermed at betegne ham som identisk med konungr, Rp 43. 46. 47. — 3) mand i alm., hvé pik kalla k-ir (næppe: 'dine slægtninge') HHj 14, kanna k-i óneisa Hhund I 23; of mæran kon o: Hakon jarl, men her er vist mærr k. blot identisk med Hg-konr, mærr —. hgr, EU 1; — i kenning: k. viga Merl II 72 (usikkert). Jfr auð-, átt-.

Konstancía, /,. en helgeninde, Mey 57.

konungborinn, adj, kongefødt, af kongelig herkomst, en k-na HHj 32, Hhund II 48.

konungdjarfr, adj, kongedjærv, djærv i sin optræden hos konger, porm 2, 3.

konungdómr, m, kongedomme, kongemagt, at frá k-m kvánir gengi, forlod den kongelige ægtemand, Sigsk 14; Nkt 14, Ht 14.

konungíðn, /, kongelig virksomhed, Merl I 20.

konungligr, adj, kongelig, esa konung-ligt, det er ikke en konge værdigt,

Fáfn 40, k-t hofuð, kongeligt hoved, Sturl 4, 29.

konungmaðr, m, mand som er konge, Yt 7, Gldr 9, Eg Ad 1, Hak 20, Gunnl Sig 1, Sigv 12, 17, ploft 3, 3, Steinn 3,

17,  Nkt 29, Rst 9. 12.

konungr, m, egl. mand af den höjeste byrd, konge, fyrste, Yt 37, Hák 14. 17.

18,  Grott 1, Vell 21. 27, o. s. v., (utallige steder), k. enn kynstóri Harkv 7. 14, k. rekka Jór 3, húnskr k. Sigsk 4, estattu heilráðr k. HHj 10, Hundingr k. Hhund

II  1, Starkaðr k. Hhund II 27, ungr k. Hhund I 24, her om unge personer, hvoraf ialfald den ene var konge(sön); barn k-s Håvm 86, vif k-s Grip 49, k-s garðr HHj 2, k-s hus Grott 1. 16; om gud, k. jofra, rex regum, Likn 20, k. solar þungstóls Máni 1; — k. sprunda, konge blandt kvinder, den ypperste kvinde^ Oddi 2, k. vifa, jomfru Maria, Mdr 5, k. jarla, konge blandt jarler, ypperst af jarler, Arn 5, 13; fyrstelige personer (kardinalerne?), Gd 52. Jfr austr-, her-, Hun-, sal-, sól-, stól-, sæ-, þjóð-. — Om kongen anvendes alle mulige rosende epiteta.

konungsefni, n, 'kongsæmne'', kongesøn, prins, pjóðA 4, 26, Sturl 4, 3.

konungsnautr, m, kongegave, om sværd, Hfr Lv 5.

konungsstóll, n, konge-stol, trone, Steinn 3, 12.

korki, m, blandt sáðs heiti (havre?), pal IV ddd 1 — no. korke 'stenlav, som bruges til farve' (Aasen). Jfr Bugge, Tidsskr. f. Phil. VI, 92 f.

Kormákr, m, skjalden K- Qgmundarson, Narfi, HolmgB 2, Isldr 25.

korn, n, korn, pul IV ddd 1, særlig byg, Lil 93, hjalmþornat k. Sigv 13, 28, fljóta sem k. á vatni Korm Lv 42, óþornat k. Likn 5, her ₌ himneskt sáð. — / ken-ninger, for guld: Fróða k., Frodes sæd, SnE II 429, men denne kenning findes ikke i de bevarede digte, — for hjærte: hugar k. Mhkv 7 (ifr SnE I 540). Jfr flóð-, her-, sand-, sáð-.

Kornbretar, m. pi, indbyggerne i Cornwall, með K-um Merl I 16, eikr K-a Merl II 70.

kornél, n, haglkornbyge, Svarfd 10.

Korni, m, mandsnavn (egl. tilnavn), létk á braut of borna (o: ud af Kornes gravhøj) beltishringju K-a Anon (XIII) B 61.

korpr, m, ravn, pul IV tt 2.

koss, m, kys, fylgja skal kveðju k. Fj 48, á mey (skal orka) til k-a Håvm 82, teygja konur at k-i Sigrdr 28, tveir k-ar fémeiri Korm Lv 55.

kossmildr, adj, kysselysten (egl. 'gavmild på kys'), k. við konur Hjálmp

III  6.

kosta, (-aða, -aðr), 1) prøve, anspænde (til det yderste), megins of k., prøve sin styrke, opbyde al sin kraft, arbejde kraftig, RP 9, Grott 23, k. afis (v. 1.) Vsp 7,