knprr

343

kom

(hvor mun- dog vist er rigtigere), hyggju k., d. s., Hl 37 b, — rastar k., jordens skib, hest, Sigv 14, 2 (jfr forklaringen), — legvers k., sængens skib, hus, Arbj 21, — Pétrs k., St. Peders skib, den kristne kirke, Gd 4. Jfr geð-, hún-, mun-, sól-, stef-, q1-.

kogling, v. 1. til kolginng, se koglingr.

kol, n, kul, efter — resterne af — brændte bygninger, leigir par k. Eirikr, kold k. ktiarrar, skibets kul, skibet opbrændt til kul, pjsk Lv 5, Imiþrœndir hafi kold k. Msa sinna porm 2, 18 — kols Svarfd 10 er vist forvansket.

Kolbeinn, m, isl. høvding (d. 1208), Gdp 17; — en anden (13. årh.), Giz 2, 2.

Kolbrún, /, Tormods elskede, K-ar visur porm 2, 2.

Kolfinna, /, Hallfreds elskede, Hfr Lv 2. 18.

kolfr, m, stump pil (cylinderformet stok), fleygja k-i Rp 46; formå k-i, danne o: rette, sigte med, pilen, Ormsp IV 5.

kolga, /, 1) bølge (egl. 'den svale, kolde'), pul IV u 4 (jfr SnE I 324), k-u systir, bølgen, Hhund I 28 (her som egennavn), k. fellr ESk 12, 17, láta húf klífa k-ur Mberf 1, — benja k., blod, Am 2, 6. — 2) kulde, frost, k-u Svíþjóð = Svíþjóð en kalda, om jætternes hjem, pdr 12.

kolginng se koglingr.

Kolídónisskógr, m, i England, Merl I 11.

kolla, /, ko uden horn, ko, hali k-u p Kolb Lv 5. Jfr Sel-, Soðul-, Torfár-.

kollóltr, adj, 1) skaldet, uden hovedbedækning, k-ar meyjar Rv 4. — 2) uden horn, k-tt kýr Gát 3.

kollr, m, hoved (især den øverste rundede del deraf), hoved uden hovedbedækning, ball i Keilu k-i pdis 1, 2. Jfr Hos-.

kolmúla, /, en med mörk mund, gab, gedenavn, pul IV bb 2.

Kolni, n, Köln, K-is kirkja Mey 54.

Kolr, m, sagnperson, Qrv IV/} 5.

kolsvartr, adj, kulsort, k-ir viðir, om skibene, ploft 2, 4, k-ar váðir Ragn II 5.

kolviðr, m, ved, hvoraf der (skal) gores kul, esa sem k-ð ídjúfi Anon (XII) D 2.

1.  koma, /, se kváma.

2.  koma, (kørn; kvam, kvómum eller kom, kómum; kominn), 1) komme, indfinde sig (på et bestemt sted), nær apni skalt Óðinn k. Hávm 98, mun Baldr k. Vsp 62, ef k. hygði Hhund II 50, ef k. geröi Vol 5, pyrstr ek kom, törstig er jeg kommen, Lok 6, kom heill HHj 31, vel þú nú kominn Ej 48, jfr Eirm 8, biðia e-n k. heilan Hák 18, par bað mik k. Gróg 3, pars k. skyldut Oddrgr 25, skyldak þar k. HHj 33, k. hingat, hinig Am 28, Grott 19, hvaðan eruð komnir Harkv 3, hykk kómu vítt Tindr 1, 2, láta k. í orm-garð Akv 16, k. i hus e-s Am 100, k. i

prœnda byggöir Am 2, 6, k. í býskeiðs bæ St 18, ljós kœmi i heim LU 22, k. i betra heim HolmgB 9, k. i krummur e-s HHj 22, k. i hendr e-s Am 56, k. i folk Hávm 158, k. til kumldysjar Gróg 1, k. til heimisgarða Hávm 6, kom til Vorva Yt 8, k. til vigs Harkv 21, k. til drottins LU 36, q kømr til sævar, i figurlig betydning, 'nu er det slut', Hiisdr 12, komin til moldar Gróg 2, k. á sæ Gró^ 11, komi orn á hræ Eg Lv 30, k. af pingi, komme levende fra, Sigv 1, 11, jfr kominn braut, undsluppen, Hfr 3, 24, kominn ór éli stála Hfr 3, 22, k. at vági Yt 31, k. at blóði Hfr 2, 3, k. at tafni isldr 10, es at hondum kom Hym 29, syng ja komnum kdngi lof LU 34, vas frá rómu kominn Hák 15, k. með horskum, blandt kloge, Hávm 20, jfr 62, k. aptr með vonum Vafpr 39, k. með aldir Hávm 27; k. aptr, vende tilbage, Fj 28, k. framm, dø, Sigsk 52, k. framm á himna Líkn 34; k. inn Håvm 2. 3, pry 29, Fj 15, k. út Vafpr 7, k. ór eggi Harkv 4, k. yfir is Håvm 81, k. upp Håvm 107, k. upp ór láði ESk 6, 25, bára kom niðr pGísl 11, k. á vit e-s Alv 3, Bdr 14, HHj 43, k. við e-n, komme til en, Vafpr 10, k. víð styr Bjhit 2, 16, k. við, berøre, heldr kømr opt við sáran fót Áíhkv 16, hnyðja mun k. við eyra Korm Lv 20, malmr kom viö h'alma Arn 6, 4, men: mér hefr hjprr komit hiarta et næsta HHj 40; kominn und gunnfana, kommen, stående under, Hák 2, skjgldr, kominn ór hgll Kíars, bragt fra, Akv 7, — med acc. alene, k. heima Vafpr 43; upersonl. vas par at kveldi komit snimma, man kom der tidlig om aftenen, pry 24; — kómu Hhund I 48 må snarest opfattes som infin., spgðu stilli kómu, meldte at en konge var kommen. — 2) komme, være i bevægelse (henimod, henover), men en absolut grænse mellem denne og den første betydning er der ikke, k. munu lýðir Vsp 51, mundu k. til hjalpar Oddrgr 29, sogðu að ódæmin kæmi, var i anmarsch (eller: var komne?), LU 61, k. at regindómi Vsp 65, kømr enn dimmi dreki fljugandi Vsp 66, es kømr af viði SnE I 94, k. útan ása garða t>ry 5, jfr 9, k. ór helju Bdr 2, k. ór himni Hhund I 54, jprð kømr upp ór ægi Vsp 59, k. upp und skipi HHj 23, k. á flótta, gribe og være på flugten, Graf 2, jfr brandleikr kom á (menn), var i færd med at ramme (eller ramte), pjóðA 1, 8, komk einn til peira, jeg bevægede mig ene mod dem, gav mig ene i kamp med dem, HolmgB 10; ofte med infinitiv: k. at séa Hák 13, k. at gjalda LU 70, k. at vitja Akv 14; frost kømr sœkia Gróg 12. — 3) om forskellige andre forhold, hvor bevægelsen tildels er tænkt, indfinde sig og lign., es enn sétti (dagr) kømr Håvm 51, gód ór komin Hhund I 7, upersonl., es at morni kømr, når det kommer til morgen, når mor-