Kíarr

339

kJO'

Herv V 1, hgll K-s Akv 7, Olrún K-s dóttir Vol 15. — I kenning for mand, mens K. Edáð 2. Jfr Bugge, Arkiv XXVI, 58 f.

Kili, m, dværgenavn, Vsp (12.) 13. pul IV ii 6; vokalen synes metrisk sikret; af kili, lang og smal vig?

kili, m, lang og smal vig, pul IV u 3.

Kilmundr, m, blandt søkongenavne, pal IV a 4; vokalen er ikke fuldt sikker, men snarest lang.

Kipr, /, (-rar), Cypern, pul IV bbb 3.

kjalakan v. 1. til klóakan, s. d.

kjalarfugl, m, slags fugl, pal IV xx 4.

kjalarhæll, m, 'kølhcel', d. v. s. kølens bagerste del (jfr fær. kjalarhælur), pul IV z 10.

Kjalarr, m, navn på Odin, pul IV jj 1, K. es kjalka drók úrí 49, her synes navnet sat i etymologisk forbindelse med kjalki 'slæde', altså 'slædetrækker', i hvert fald er roden identisk med roden i kjolr, K. of tamði heldr vel marapSær 4, 3; K-rs rimma, kamp, EGils 3, 15.

kjaldúkr, m, køldug', o: sejl (andet synes ordet ikke at kunne betyde), dets meiðr, mand (efterklassisk kenning), E Gils 1, 20.

kjalki, m, 1) kæbe, Frp I 16, Grettis 22. — 2) slæde (oprl. egl. 'de lange sidetræer i slæden'), draga k-a Gri 49; Hæng IL — Jfr kinn-.

Kjallandi, /, jæltekvindenavn (v. 1. urigtigt kali-), pul IV c 5, K. brauzt alla pdis 1, 2.

kjalreip se kalreip.

kjappi, m, buk, pul IV bb 1.

kjapir, m, se kjoptr.

kjarfilki, m, blandt fuglenavne, pul IV xx 6.

kjarkleysi, m, mangel på energisk vilje, kraftløshed, forsagthed, Rolb 2, 1.

kjarkr, m, mod, dristighed (til at gå på, give sig i lag med), EilSn 2.

kjarr, n, krat, kjorr ok skógar Rp 46.

Kjárr se Kíarr.

kjóll, m, skib, pul IV z 2, k. ferr austan Vsp 51, snœígir k-ar Hhund I 49, ráða djúpum k-um Harkv 5, kjól at ríða (o: kjóli) Rp 48; k-a valdr, skib-ejer, om jætten Hymir, Hym 19, k-a keyrir, skibstyrer, pórsnep, k-s hleypir pBrún 4; Ullar k., Ulls skib = skjold, fjgll Ullar k-s, armene, Eyv Lv 9; él Ullar k-a, kamp, Rst 6. I uklar sammenhæng: k-a kjgl-rýrir, s. d. Jfr arin-, eiki-, hleypi-, q1-.

kjólrennir, m, en som lader skibet løbe, søfarer, GSvert 8.

kjósa, (kaus, kurutri eller kusum, køra; kørinn eller kosinn), 1) ved valg at afgøre, vælge, kåre, k. rétt Sigv 11, 5, Sigrdr 20, kýs þaz vilk HHj 2, jfr 3. 4, k. at afli ok álitura Grott 8, liðsmenn kuru falla Am 6, 15, pundr kaus premja skyndi, valgte ham, bestemte at han skulde falde, Kveld, jódís skyldi k. kon-ungmann Yt 7, vildi þik k., vælge dig (til at dø), Am 28, k. vápndauða vera

Qri 8, jfr 14, k. val Finng, — fælde hinanden (bestemme hvem der skal falde) Vafpr 41, k. of med acc., vælge blandt, Hák 1, Sturl 3, 19, k. af med dativ, d. s., Guðr II 34; vælge (til mand) k. sér at ver Korm Lv 19, vælge (sig hustru), fljóðin verða at gldrum kørin Mhkv 25, ek hef kørna brúði þína HHj 32, køri Guðmundr sér Gd 10; bragnar køru til byskups Gd 25. — 2) vælge, ønske, lifna myndak k. Hhund II 29. — 3) bestemme, k. Hf alda bgrnum Vsp 20, Jesus kaus offraz LU 36. — 4) bemægtige sig, kurum land þaðra Am 99, jfr kjós þér jarðar megin Hávm 137. — 5) bruges enkelte gange om ting der står i forbindelse med trolddom og spådom, k. hlautvið, at spå ved hjælp af offerstave (-tene), Vsp 63, k. mœðr frá mggum, forløse mødre (ved hjælp af tryllesange?), Fdfn 12.

kjúklingr, m, kylling, om gæslinger Grett 2, 1.

kjolr, m, (-ar; u-st.), køl, pul IV z 9, kilir langir Hhund I 28, kløkkr k. Anon (XII) C 25, svalir kilir Sigv 10, 4, kili skýtr ESk 13, 12, kili skaut alda pGisl 2, þótt kjol kosti Eldj 1, stinga hQfðum i k-1

Harkv °10, kilir ristu men Lista Sigv 3, 0;

rifu k-1 halfan Am 37, klífa upp á kjol pjpk. — I kenninger, for sø: kjalar stigr Ht 76, kjalar slóð pelf, — for skib: kjalar raukn//£ 77, kjalar vågn pjóðA 1, 12; k. hlátr-Elliða, latterskibets — brystets — køl, ryggen, pdr 14, k. fótar, fodbladet, men ur. v. 1. f. skjól (s. d.) EGils 3, 10. — Som egennavn, fjældstrækning i det indre af Island, Rolb 2, 2, pelf. Jfr eiki-.

kjolrýrir, m, 'køl-ødelægger', kun i den dunkle forbindelse, kjóla k. Anon (XIII) B 59; 'ødelægger af skibskøle' er en enestående og vist forvansket kenning; i kjóla kjol- skulde der snarest, være at søge en kenning for 'skjold'.

kjglslóð, /, 'køl-vej', søen, knýja k-ir /> Kolb 3, 10.

kjolsíóð, n, 'kølhest(e)', skib, Gyd (slutn.).

kjolsýja, /, køl-planke, planken nærmest ved kølen, (i senere tider forvansket til kjölsíöa), blandt navne på skibets dele, pul IV z 9.

kjoptr, eller kjaptr (keptr), m, kæbe, gab, opt rýðr ulfr k-t (kiopt, kjapt, keypt, kept) Ótt 1, 4, kníðan lítk kjapt (: hvapt-), om en spillemand, Máni 3, arnar kjapta, i lidt dunkel sammenhæng, EgBer, i ægis kjapta (kiopta, kiapta) Refr 4, 2; beygðiz aptr í þína kjapta, om djævelen, LU 66. Jfr Hengi-.

kjpt, n, kød, hrátt k. Hhund II 7, gróðr k-s ESk 13, 6, hafra k. pjóðA 4, 14 (jfr jgtunn).

kjgtnefndr, adj, k-d kona må betyde

'kvindens vulva' ₌ gås, synonymt med gås 'gås'; i gåden, Gat 2, men hvorledes

22*