ket

338

Kíarr

Klyppsson, Hyndl 19, — historisk (10. årh.), Eg Lv 18. Jfr hraun-, hyr-, run-.

ketilormr, m, ' kedel-(gryde-)orm', pølse, (jfr ketill), Korm Lv 13.

Ketilríðr, /, kvindenavn, hovedperson i Víglundarsaga, Vígl 12.

ketla, /, blandt skibsnavne (dimin. af kati), pul IV z 3 (v. 1. kiatla, kotla).

keykva, (-ða, -ör), — kveikva, göre levende, kalde til live (af kvikr), lik sitt fór kennir krapts (Kristus) k. með ond, kalde sit legeme til live igen, Likn 23. Jfr kveikva.

keyra, (-ða, -ðr), drive, jage, piske frem, drive med sporer, k. e-n hoggum, drive en (til arbejde) ved hug, Ouör I 10, k. e-n ofgan ofan (o: af skipi) Jorns 38, k. út djofla Gdfi 12, k. strandhogg ofan pjóðA 4, 1, k. (volsa) i mik Vgls°9, malmr magni keyrðr porm 2, 25, k. járn, drive jærnnagler, LU 49, k. nagla Likn 16, k. vefi á stag Gisl 1, 15; k. jóa oddum Hhund II 40. 41, k. mara Akv 37, k. eyk Ólhelg 10, k. hross at garði Sigv 3, 12, k. Grana sverði Brot (FJs udg.) 2; k. plóg, drive ploven fremad, Rp 22; k. borð á log Krm 24, stillir k-öi flota noröan Ólhv 2, 2; med dativ, hlífum k-ði hersa reifir of land et ýtra Mark 1, 24; hreggi keyrðr, drevet af stormen, om hagelbygen, Jorns 32, þjósti keyrðr, dreven frem, ophidset af vrede, VGl 5.

keyrir, m, driver, kjóla (skibenes) k., søfarer, psnep. Jfr fram-, jó-.

Kéfás, m, Kefas, St. Peder, Pét 27.

ki, tilföjet partikel, se gi.

kiS, n, kid, pul IV bb 2.

kiðlingr, m, et lille kid, pul IV bb 2, ESk 13, 6.

1.  kilja, (-aða, -at), kives, mundhugges, k-jar kvón ok elja pul III 2 b.

2.  kilja, /, kappe, dække, ilvegs k., sko, pjóöA 4, 15. Jfr Falk, Kleiderk. 192 og Ark. XXXIX, 72.

3.  kilja, /, væske, strøm, vQrm k., den varme (blod')strøm, Anon (XIII) B 44, dette er åen naturligste forklaring.

kilpr, m, hank (i en kop), Snjólfr 6, synes her at være en mands tilnavn.

kind, /, afkom (kollektivt), også om en enkelt efterkommer, ætling, leysa k. frá konum Sigrdr 9, hver k., hvilket afkom, hvilket barn, Korm 1, 6, pær k-ir, det afkom, de slægtninge, nogen af den slægt, Guðr II 31; om sönner: k-ir Eiriks Sindr 7, Rognvalds k. Am 5, 15, Jesse k. SnE II 188, om brødre: Oamla k., medmindre gamli her er — Qormr enn gamli, k. altså 'dattersønner', Eskál 1, helgar k-ir, helligt afkom, alle gudebårne, alle guder, Vsp 1; — afkom betyder k. i alle følgende eksempler, hvor k. kan siges at være brugt perifrastisk: ragna k., guderne, Hyndl 35, hyppig om menneskene: ljória k-ir Vsp 14. lýða k. LU 19, virða k-ir Rst 4, Sturl 3, 7, rekka k. Mark I, 17, holða k. Rst 9, seggja k. Gldmr 1, 2, Bjkrepp 7, fyrða k. Sól 1, gumna k. Likn

35, skatna k-ir Gd 11, ýta k-ir pfagr 9; Svia k., Svearne, Yt 5, Jamta k-ir Hfr 2, 4, bjarmskar k-ir Gráf 5; Ellu k., Ang-lerne, Sigv 1, 7; Sýslu k., Syslas befolkning, Yt 25, — om jætters afkom: Hrimnis k. Hyndl 32, Ymsa k. pdr 2, miðjungs mellu k. Nj (XII) 3, — om ulve: gylðis k. ESk 6, 48, Fenris k-ir Vsp 40, — om slange: linns k. Gunnl Lv 1 — om sværd: logöis k-ir (hds. kindar) pmáhl 13.

kinga, f, brosche, brakteatprydelse, k. vas á bringu Rp 29; Bil k-u, kvinde, E Gils 1, 17. Ordet er vist dannet af kengr 'bøjle', altså: 'metalstykke (mønt) med øsken'. Betegnende er det, når k. anvendes til at oversætte 'drachme'.

kinn, /, 1) (pi. kinnr, kiðr) kind (d. v. s. den del af 'kinden', der er nærmest under øjnene, vangi derimod 'siden af hovedet', foran er ene; dog kunde k. bruges om det hele), kiðr vátar af gráti Likn 18, tór af k-um LU 35, ljós k-a, øjnene, Korm Lv 2, k-a él, tårerne, G Sur s 4, k-a I9, kindernes, d. v. s. mundens, væske, spyt, ^sPy, Eg Lv 35. — 2) sidestykke(rne) i en tremmeslige (trappe), k-ar tvennrar ástar (jfr sammenhængen) Likn 34. —-3) ønavn (Søndfjord, Norge), pul IV bbb 3; sili K-ar, søen, ESk 13, 14. — Jfr Kalda-.

kinnarr, m, orn (på grund af en ejendommelighed ved dens 'kind'?), pul IV vv (ginnarr, SnE I 490, er vist identisk hermed).

kinngrár, adj, grå, bleg om kinden, Máni 5.

kinnhestr, m, 'kindhest', slag på kinden, lussing, híjóta k-a Likn 15.

kinnkjalki, m, kind-kæbeben, kæbe, Gautr II 14.

Kiiiiiliiuasroa, /, nordvestkysten af Holland. (Frisland), Sigv 1, 5.

kinnroði, m, rødmen, skamrødme, skamfølelse, ka gætir, om St. Peder, Pét 43.

kinnskógr, m, 'kind-skov', skæg, Hym 10.

kinnungr, m, forstavns-side (jfr hlýr), pul IV z 9.

kippa, (-ða, -ðr), rykke, k. upp hofuð-synð, rykke op, fremføre, Mv III 18.

kirkja, /, 1) kirke, kirkebygning, k. Krists, Trondhjems (dom)kirke, ESk 6, 34, Nkt 35; pi. Merl II 23. — 2) kirken, kirkesamfundet, k-jan þolði hneyxl Gd 30. Jfr hofuð-.

kirkjuganga, /, kirkegang, banna k-gongur Kolb 2, 5.

kirkjugarðr, m, kirkegård, Gdfi 23.

kista, /, 1) kiste, æske, kómu til k-u, hvori der mentes at være kostbarheder, Vol 21. 23, om Bue digres guldkister, pGisl 11„ Jorns 36. 37, læsa i kistu E Gils 1, 33. — 2) ligkiste, steind k. Am 103, fara i k-u Sigrdr 34; ESk 6, 25, Nkt 56.

Kiarr, m, sagnperson (opfattet af Falk som — Cæsar), en Volum (réð) Kíarr