keld

336

kenn

Keldhverfingar, ni. pi, beboerne af Kelduhverfi, Grettis 33.

Kelduhverfi, n, egn i det nordlige Island, Grettis 40.

kelisjúkr, ad], et uforklaret ord (jfr Laf f ler, Festskr. til Feilberg s. 682), der Fj 22 bruges om kvinder; af sammenhængen kan det ikke ses, hvad det er for en sygdom, der menes; der er tale om lægedom ved hjælp af (Mimameids) frugt, kastet på ilden; Bugge har antaget, at der var tale om kvinder i barnsnød og foreslog at læse killi-, (— got. kilþei) —■ moderliv (ordet eksisterer ellers ikke); mulig er der simpelt hen at læse kæli- (af kól-), 'syg af kulde', 'febersyg' (syg af feber, opstået ved stærk forkølelse).

kella, /, (f. kerla dim. af kerling), kvinde, pul IV yy 1.

kellir, m, hjælm, pul IV s 2; fjarðar k., fjordens (vandets) hjælm (dække), is, fjoll eru fjarðar k-i faldin (falda passer til k.) Korm Lv 34. Ordet er dannet af kali-, der står i aflyd til kuli- (kollr, hoved), altså egl. 'hovedbedækning'.

kemba, (-öa, -ðr), kæmme, rede hår (af kambr), k. tiQfuð Vsp 33, Bdr 11, Ormsp IV 1, Gyrðr, k. of kúlu, kæmme sit hår, når der er buler (af hug) i hovedet, Korm Lv 20, k. ok þerra, om et lig, Sigrdr 34, kembðr ok þveginn Re g 25.

Kengála, /, hoppenavn, Grettis 9 (af kengr halvring, bøjle, og ála, af áll en stribe af mørkere farve langs ryggen af gule heste).

kenna, (-da, -dr), 1) egl. og oprl. lære (en) at kende, lære (noget; kausativ til kunna), med acc. rei og dat. pers., es æva k-ik mey né manns konu Hávm 163, k. e-m brautir, lære en vejen at kende, Hárb 56, ilt es blauðum hal brautir k. Hamd 14, k. e-m stoðna, landingspladsen, sige hvor den er, Hárb 7, k. e-m konungs nafn HH] 12, jfr Firm 9, k. e-m ástráð, l/ere, give, e/i e/ godt råd, Hym 3&, k. e-m rúimr O rip 17, /?fi 36, så kir pér Anon (XI) Lv 2, mk k. mér óð ok bcenir ESk 6, 1, k. fátíða frœði pdr 15, k. tru Rst 9, skaði k-ir mér minni Giz 2, 1, ungr k-dak mér annat, jeg lærte, vænnede mig til, noget andet, Ulfr, Bjprn k-di stollurum, hvé dugði halda dróttinhug, underviste, kunde lære, være forbillede på, hvorledes, Sigv 12, 18, (pórgeirr) hefr kent, hvé skal veita frændum porm 1, 13, k. at forðaz Lil 44, k. auka Yggjar leik, give anvisning på, hvorledes kamp skal føres, PI 34, svanni k-ir mér sofa litit, lærer mig, o: bevirker, Mberf 3, slikt k-ir mér at sofa lítit Hálfs IX 19, dráp mun k. mér drúpa Sigv 7, 8; en vis ironisk farve har k. i de følgende — med de sidst anførte formelt analoge — tilfælde: es peim flœja k-di Harkv 9, k. e-m at falda rauðu Ht 63, k. e-m at lúta í grås tsldr 25, k. e-m hoggva skeggi niðr Tindr 1, 6, k. at hniga Am 5, 20, k. e-m at ganga

fyr borð Tindr 1, 10, k. Uplendingum at eiga auðan plóg pjóðA 3, 18, kenduð brynju kyndóm, lærte, lod føle, Am 5, 6, k. at binda sgr Rauðsk; — kenduð Magn-úsi til landa, du lærte Magnus vejen hjem, BjH 6; — k. e-m hervig, lære en kamp, o: kampstedet, udfordre en til kamp på et bestemt sted, Herv VII 8. 9 (jfr BMÓlsen, Arkiv XXV, 292); — sem Durinn k-di (v. 1. til sagði), lærte (eller meddelte?), Vsp 10. — 2) kende, iagttage, se, Hogna mær Helga k-ir Hhund II 13, k. Helga í flota miðjum, kende, se Helge, Hhund II 20, pat skyldak kyn kvinna k. Korm Lv 5, kendu hvar liggr, kend, se, hvor, pjóðA 4, 18, þá sókn má k. Rdr 12, kendu hendr sem fætr, men her er kendusk, sås, rigtigere, Rdr 4, Mæringr kendr roðinn Bjhit 2, 20, ekkja né ung mær munat k. at, vil ikke få at vide, Hharð 6, þrenning mátti k-ask Lil

37.  — 3) mærke, prøve (lære at kende), Ooðmarr kendi val, om de faldnes lig, der drev hen til Gulmaren, Tindr 1, 11, peir kunnu k. egg Rp 48, láta vandar fáka k. oldur Qrv IX 37, føle, k. hjalms vond Hl 12 b, Kolfinna læzk k. fult Hfr Lv 18, k. kulda Lil 81, k. dygð EG ils 1,

38,  k. tru PI 53. k-andi krapta prong, en lgstinn ongan Lil 90, leik, er hafðan k-ir Lil 47." — 4) medium, k-ask, genkende hinanden, k-dusk brœðr PI 54, — k-ask við, huske, Lil 69, — prenning er guð kenniz, treenighed, der viser sig at være (er) gud, Vitn 1. — 5) tillægge en noget, beskylde en for noget, k. e-m fieira Eindr, hvat of k-um pat henni Korm Lv 48, yör es pat k. Am 54, als engi parf k. Inga pat ESk 9, 2, jfr Nj 29, vasat mér at k. of gang Korm Lv 25, k. e-m vgld Hsv 39. — 6) med gen., mærke, føle (især om noget ubehageligt, trykkende), k. allvalds, få en fyrstes magt og betydning at føle, lære (her i god betydning), Mark 1, 12 (iøvrigt v. L), k. rikis, fd <?ns magi at føle, Start 6, 5,

k. odds, benja Am 63. 90, k. allra landa endiseiðs Rdr 15, k-ir hins, at gleðjumk nú Mhkv 4; i medium, sliks ek mest k-umk Am 56. — 7) part. pass. kendr, iagttaget, set, — befindende sig, k at fundi BjH 1, k. á knorrum Sigv 13, 26, — tillagt en, tilhørende en, egg kend ór hendi GDropl 3, hregg hpnum kent Steinunn 1, — kendt som, erklæret, værende, k-ir at pegnum, værende (ens) undersåtter, Ótt 2, 19, landreki hefr k-an sér enda, tilegnet sig, Sigv 12, 21, kendar at koppum (jgtunmeyjar), bekendte for kraft (hvis kraft man havde iagttaget), Grott 15, enn Gondlar dóms k-i Tindr 1, 5, snilli k. Mark 1, 5, þjóð lýtum kend Has 38; k. til, opkaldt efter, hella k-d til Hfjkonar Nkt 16; k. við, som ofte sættes i forbindelse med noget, k. við styr, kri-gersk, HolmgB 4, porm 2, 16, k. við morð HolmgB 11, — Nótt, Norvi kend, Nat, tillagt Nör, Nat Nörs datter, Alv 29,