kas

335

keld

Krm 15. — 3) sprede, k. leiri (om dårlige digte) pstf 2, 3, k. trega í liðu virða Leið 10.

kastai, n, (eller kastali, mp), kastel, k-s veggr Sigm 1.

kastali, m, s. s. foregående, verja k-a Ótt 3, 10, íerðir k-a Rv 17; k. glyggs hauðrs grams, Kristi kastel, jomfru Maria, Has 60; k. vins, vinkar, om messevinen, EGils 2, 12. Jfr hQÍuð-.

kastra, n. pi, — lat. castra, Merl II 76.

kati, m, blandt skibsnavne, pul IV z 3. Jfr Falk, Seew 88.

kauði, m, elendig og fej karl, Korm Lv 38, ESk 13, 6, Rv 28, Máni 3, Frp I

27,  Anon (XIV) 1.

kaun, n, byld, k. er beygja barna Run 11 (her som navn på runetegnet for k), EGils 1, 13.

kaup, n, handel, daprt k., sörgelig handel, Sigv 13, 17, kropp k., dårligt bytte, Grettis 5, gótt til k-a, let at få en kandel i stand, BjKalfs. Jfr afar-, írið-, skyr-, verk-.

kaupa, (keypta, keyptr), købe, k. magran mar Hávm 83, magran skyldi k. hest Mhkv 21, k. fullu, betale fuld værdi, Bjhit 2, 11, k. dýrt, betale dyrt, Korm Lv 22 b, k. fjor golli Akv 20, k. man Grott 8, k. skatt Bbreiðv 2, k. knorr, kistu Am 103, k. frið, k&be elskov, Ski 19, k. mey mundi, golli, baugum Grip 30, Lok 42, Ragn V 1, k. sér lof i litlu, erhværve sig ros ved lidet (liden gave), Hávm 52, pat k-ir så, det får den, det bliver dens lod, Sol 62; seldum orð sem keyptak Bersi 1, 1, k. auð meö oddi, erhværve guld ved sværd, pjóðA 3, 4; öf-keypt es gst, for dyrt købt er kærlighed, Sigv 13, 22, vel keyptr hlutr (hds litr), den ærlig fortjænte lod, Hávm 107; — k. saman, have handel med hinanden, k. vel saman HHj 3, k. saman hofðum, slutte handel om (der gælder) livet, Sigv 5, 4 (sammenhængen i verset er ikke fuldt klar); — k-ask undan, frikøbe sig (for straf), absolut, Sigv 12, 4.

kaupangr, m, købing, handelsplads (-by), særlig Nidaros, Steinn 3, 10, k-s konur Mberf 6, k-s hofn Gdfi-.U.

kaupfor, /, handelsrejse, i k. Am 2, 2.

kaupmaðr, m, købmand, i pi. Gisl 1, 8.

kaupmáli, m, aftale, kontrakt, Vitn 16.

kaupskapr, m, handel, k-ar villigalti, oversættelse af lat. aper commercii, Merl II 80.

kaupskip, n, handelsskib, Útt 2, 13, Qrv IX 10.

kálask, (-aðisk, -aðr), fortæres, gå til grunde (jfr RGisl Eft. skr. II 222), Bárð 2; kála egl. skære bladene af, jfr no. kaala?

kálkr, m, kalk, bæger (et af de ældste låneord i nord., snarest fra ags.), Hym

28.  30. 32, varðir k-ar Rp 32, gyldr k. Akv 33, k-ar i vg Sigsk 29. Jfr hrim-.

kámleitr, adj, sortsmudsig (i ansigtet), om katten, Bjark 7.

kámr, adj, mørkladen, k-ir klettar Bergb 6, k. eldr Bergb 2.

kápa, /, kappe, kasta kopu Qrv VI 2, Skoglar k., brynje, Krm 18, Merl I 34.

Kárhofði, m, mandsnavn (egl. tilnavn, 'med krøllet hår'), EGils 1, 1.

kári, m, vind, pul IV oo 1 (egl. den svage form af kárr 'voldsom'), som personifikation af vinden (Fornjóts sön), SnE I 330. — Som mandsnavn (i dette tilfælde 'den krøllede', jfr det foregående), Qrv IVfi 2, Hyndl 19.

Kárítas, /, helgeninde, Mey 58.

kárn, m (eller n?), fugleart, pul IV xx 4: formen er sikker nok; deraf er elve-og gårdsnavnet Kárnsá (nu udtalt Kossá /. Kornsá) / Vatsdalen, nordlige Island. Jfr jaðrakárn.

kárr, adj, findes kun i sammensætninger som af-, svip-?, laun, og mandsnavne som Hjall-, Lamb-, Styr-, samt alene som mandsnavn Anon (XIII) B 28; ordet betyder 'voldsom, kraftig', jfr kári. Jfr laun-, Styr-, svip-.

kátr, adj, glad, munter, lystig, k. vask opt Sigv 3, 9, k. skalk enn Gisl 2, gleðr sá mann es opt es k. Mhkv 8, litt k. Sturl 6, 11, kgt ferö EGils 3, 19, verið k-ar virða sveitir LU 97, k. elsku, glad ved (i) kærlighed, Pét 47; hirð (dat.) gerir kátt, hirdmændene bliver muntre, Ht 89. Jfr full-, megin-, ó-, ol-.

Katrin, /, den hellige Catharina, Katr

3.   13. 15 o. s. v. (dat. -u v. 22), men Káterína v. 44.

kefli, n, cylinderformet stok (af noget som en alens længde), svá es of Flosa rgð sem fari k., Floses råd er som denne stok, der farer af sted (ligesom denne fremkaldte ilds udbrud, vil Floses råd, plan, føre til ildfebrand]), Drv (XI) 12.

kefsir, m, træl, pul IV j 10; som egennavn på en af Træls sønner, Rp 12.

keikr, adj, knejsende (om en der bærer hoved og bryst höjt og lidt tilbagebojet, hvorved maven kommer til at stikke noget frem), gekk heldr keik, om en frugtsommelig kvinde, Bjhit 1, 2.

keila, /, 1) torskeart, brosme, pul IV x

4.   — 2) höne, pul IV uu. — 3) jættekvindenavn, pdis 1, 2.

keili, n, blandt skibets dele, vistnok egl. 'kile', som dreves ind for at støtte masten forneden (Falk, Seew 57), pul IV z 9.

keipr, m, træindfatning som åren under roningen hviler i (åretol), stirðr k. ESk 12, 10, knvja keip Anon (XII) B 3.

keipull, m, blandt skibsnavne (måske skindbåd, Falk, Seew 86), pul IV z 4.

keisa, (-ta, -tr), göre höj og noget krum, keisti fald, bar en faldr høj og noget bojet, Rp 29.

keisari, m, kejser, Sigv 10, 10, Mark 1, 26.

kelda, /, kilde, krjúpa at k-u pórh 1; pul IV u 3. Jfr Hróis-.