kan

334

kas

5. 6, k. byggð Jórsala Mark 1, 28, k. Jór-sali Ólhv 3, 2, k. sjgt lv 4, k. konungs holl Qrv VII 10, annan heim at k. OSúrs 26; mær ef gQrva k-ar Hávm 102, k. vef-Gefn, nyde kvinders elskov, pjóðA 4, 3, k. hugi Nj 15, nýtr at k. Stúfr 1, maör es þat k-ar Líkn 19, skap svanna k-ask mér, jeg kender kvindesind, Anon (XII) C 31; allar gøroir eru kannaöar, undersøgte, LU 71; k. hervi, lære h. at kende, blive tvungen til at Ude (jfr herfi) Akv 16, — mønstre, tælle, k. her Hhund I 31, k. koni Hhund I 23; — medium k-ask við e-n, genkende, PI 56, ville vide af en, Merl I 54. Jfr helkannandi.

kanpr, m, overskæg, skæget på overlæben, hendi drap á ka Hamd 20.

Kantaraborg, f, Canterbury, Sigv 1, 8, Ótt 2, 10, Merl II 30.

kapali, m, hest, brimis kaplar, skibe, ýtir brimis kapla, mand, PI 49.

kapp, n, iver, energi, kraft, kappelyst, BjH 1, k. ok orka Grett 2, 3, með œrnu k-i Rv 26, Kraka prautat k. Hl 24 b, yppa k-i, beskrive i digt, Am 2, 1, kvíða k-i, være bange for (en andens) kappelyst, stridbarhed, Bjhit 2, 18, gjalda e-m k. porm 1, 5, dat. k-i, kraftig, Vell 7, af k-i Qrv VII 9, brjóta k. sitt, anvende hele sin kraft (til strid), Gisl 1, 11, k-s of lystir, begærlige efter at kappes, efter strid, Harhv 7, strengja k., kappes, Mark 1, 32; k-s hvitdreki, stridbarhedens hvide drage, Merl II 41; gen. k-s adverbielt, forstærkende, k-s hgr Ólhv 1, k-s gálig Am 6, k-s vel Bjhit 2, 11, Gisl 1, 12. — Plur. findes kun Grott 15: kendar at kQppum, kendte ved deres stridbarhed; og som v. 1. til sing Qrv l. c. — Jfr ofr-, rausnar-.

kappfuss, adj, kappelysten, energisk, k. Magnus BjH 6.

kappgirnð, /, kappelyst, stridbarhed, Heinr.

kappgirni, /, s. s. foregående, Anon (XII) C 6.

kappgjarn, adj, kappelysten, stridbar, Anon (XII) C 5.

kappgóðr, adj, meget god. Merl II 80.

kappi, m, kæmpe, helt, pul IV j 2, átti áör k., en mand der var helt, Am 100, ólusk í ætt æztir k-ar Hyndl 18, konungr, sás k. þykkir Hák 14, kjósa til k-a, vælge, göre en til en hovedhelt (jfr sådanne tilnavne som Sygnakappi), Ásm II 1; som et slags tilnavn pórarinn k., Isldr 26; om bersærken Ljot, Eg Lv 30. 31. Jfr Dala-, Hitdœla-, Húna-.

kappmæli, n, kappelyst i ord, gensidig æggende ord, Grettis 19.

kappsamr, adj, fuld af kappelyst, energisk, Nkt 4. 14. 33, Merl II 35.

kappsauSigr, adj, meget rig, k-ig borg Merl I 9 (måske rettere i 2 ord, jfr kapp).

kappsmaðr, m, mand som er tilbøjelig til at kappes, energisk, stridbar mand, Merl II 92 (men ordet er måske urigtigt).

kappsnúinn, adj, fuld af kappelyst, energisk (— snúinn á kapp), k. karðínáli Sturl 4, 29.

kappstuddr, adj, støttet af kappelyst, energi, stridbar, Sturl 5, 19.

kappsvinnr, adj, stærk ved energi, energisk, stridbar, en k-a Am 79.

karðínáli, m, kardinal, Sturl 3, 1. 4, 29.

1.  karfi, m, et slags fartöj, bygget således, at det rullede stærkt (ifr få e-m karfafótinn i prosa), Eg Lv 22, Sigv 3, 2 (valtr k.), pul IV z 2. Om k. se Falk, Seew. 93 f.

2.   karfi, m, fiskeart, søaborre, pul IV x 4.

Karkr, m, Hakon jarls banemand, K. præll Nkt 21.

karl, m, 1) mand, modsat kvinde, konur ok k-ar Helr 14, brigðr es k-a hugr konum Hávm 91, jfr Am 73, klukku peir k-ar, endogså de mænd, Am 66. — 2) ældre mand, gubbe, k. af bergi, den gamle mand, stående på klippen, o: Odin, Peg 18, og vistnok som egennavn for Odin SnE I 180, hvor Balder kaldes K-s sonr; om Hyme, Hym 10. 31. 32, E Vald 1; hárr k. es så Gunnl Lv 5, k. i feldi Sjórs 2, k. afgamall Eg Lv 46, sagðak k-i Qrv IX 5, jfr Nj 14. 25. — 3) fri mand, bonde af lavere rang (husmand), k-s ætt Hhund II 2, k-a ættir Rp 25; heraf egennavnet K. Rp 21. 23, k-ar borgar Lids 5; — i ringeagtende betydning, hverr es k. k-a Hárb 2, eins k-s synir Korm Lv 16, jfr k-a bQrn ok kerl-inga Vitg; her kan der også menes gamle mænd og kvinder. — 4) som egennavn Arn 5, 6. Jfr bu-, hus-, land-, salt-.

karifolk, n, bønder, bondebefolkning, modsat jarlar, Sigv 11, 5; SnE II 248.

Karlhgfði, m, navn på Olaf d. helliges skib, 'Mandshoved', således kaldt på grund af et mandshoved (kongens eget) i forstavnen, Sigv 2, 4.

Karli, m, mandsnavn, Ólhelg 6.

karlmaðr, m, mand, mandfolk, Vigl 12, i pi, Hl 38 b, Mv I 13, Pet 46.

Karlsefni, n, tilnavn til pórfinnr (egl 'håbefuld mand'), Anon (XI) Lv 1.

karmr, m, beholder, karlignende gæm-me, eller måske ligefrem vognfading, k-s Týr, vognens Ty, Tor, pdr 19, slceðu k., kappe-gæmme (₌ eski), dets Sif, kvinde, Hfr Lv 19. Jfr ey-, mjgð-, gl-.

karskr, adj, karsk, glad, esa maðr k. St 4. Jfr kerskr.

kartr, m, kærre, arbejdsvogn, k-a at gørva Rp 22.

kast, n, kasten, fieina k., kamp, Snjólfr 5, bylja k., stormvindenes stød, LU 81.

kasta, (-aða, -at), 1) kaste, smide, k. brynju Hhund II 44, Tindr 1, 1, k. kópu Qrv VI 2, k. skjoldum Krm 6, sák k-at steini pjóðA 4, 1, k. sandi i augu, kaste sand i öjnene, Ófeigr 5; k-ask e-u á Gdf} 17; k. náir (híýr) kjalar stig, skibet kaster søen (fra sig), Ht 76. — 2) skyde, k. (or)