Jár

329

jóln

Járnglumra, /, jættekvindenavn (egl. 'jærnraslende'), pul IV c 4.

járngrár, adj, jærn-, stål-grå, j-ir serkir, om brynjerne, Ht 7.

járnhlið, n, jærnport, oll j. helvítis Lil 61.

járnhrammr, m, jærnhánd, jærnlab, o: hånd, lab, så hård som jærn, etja framm j-um tijálmþ III 9.

járnhringr, éarn-, m, jærnsværd, é-ar {denne form er her krævet) hoföu gang Ótt 2,7.

járnleikr, m, ' jærn(sværd-)leg', kamp, i j-i Hfl 8; her kan der læses éarn-.

járnlurkr, m, jærnstang (til at slå med), œgja j-i Hárb 39.

járnmunnr, m, 'jærnmund', gína (sværdene) é-um, gabe med sine jærnmunde, o: ægge, Hókr 7, her fordres éarn-; hgggvinn é-um (således også her), hugget med ægge, Hfr 3, 6.

járnnagli, m, jærnnagle, doglingr (Kristus) hekk á j-um SnE I 196.

járnofinn, adj, jærnvævet, o: sammen-föjet af jærnringe, serkr j., om ringbrynje, Brot (F. J.s udg.) 4.

járnrQdd, /, 'jærnrøst', kamp (járn — sverð), óss j-ar, kriger, SnE II 628.

járnsaxa, /. jættekvindenavn (egl. 'udstyret, bevæbnet, med járnsax, jærnsværd'), pul IV c 3, Hyndl 37 (en af Heimdals? mødre), faxi j-u, ulv, ESk 12, 8, j-u veðr (urigtig v. 1. -saxa), mod, djærvhed, pjóð 'A 2, 2. Ifg. Snorre hed Magnes moder Járnsaxa.

járnserkr, m, jærnsærk, jærnbrynje, Hæng IV 2.

járnskjgldr, m, jærnskjold (jfr járn-varðr), tilnavn, Hyndl 22.

járnsparða, f, øksenavn, pul IV m (af járn og sparða "irsk stridsøkse").

járnstafr, m, jærnstav, jærnstok, Anon (X) II B 8.

járnstúka, f, jærnærme, bera á armi j-ur Sigv 5, 2.

járnsveimr, m, 'jærn(sværd-)bevægelse\ kamp, j-s hyrr (jfr hyrgildandi), sværd, Sturl 6, 3.

járnvarðr, adj, jærn-bedækket, omgivet af jærn, j. yllir Darr 2, j. balkr brodda gangs, om skjoldet, hvis rand er jærn-beslået, Grettis 22.

járnviðja, /, jættekvinde (egl. 'en der bor i járnviðr', i. d.), pul IV c 4, om Skade, Hal 3; jfr SnE I 58.

Járnviðr, m, Jærnskov (jfr Isarnho — Jærnwith), om store, tætte og mðrke skove, austr sat en aldna i J-i Vsp 40.

játa, (-tta, -ttr og -aða, -aðr), sige ja til, gå ind på, seggir jgttu, var villige dertil, Steinn 2, játti sgttum Anon (XII) B 6, guð játar þat framm at láta Heil 17, j. siklings boði, gå ind på, modtage, Sturl 4, 42; bekende, erklære at tro på, hjortun játi LU 32, med dat, j. Kristi Katr 27; j. Kristum Pet 54. Jfr játta.

játari, m, bekender, j. guðs Od 18, Od/} 63.

Játgeirr, m, engelsk konge, Ótt 3, 3.

Játmundr, m, engelsk konge, Ótt 2, 8.

játta, (-tti, -ttr), ₌ játa, j. e-t, gå ind på, underkaste sig noget, pjóðA 3, 10.

jáyrði, n, jaord, ægteskabsløfte, Vitn 18.

Jesse, m, Davids fader, ]-e kind SnE II 188.

Jesus, m, Jesus, Lil 36. 62. 71; (voc). 51. 59. 63 (v. 1. jesu). 80. 82 (her jesú med følgende Kriste), 85; acc. Jésúm Lil 40. 43. 49. 50; gen. Jesu Lil 37 (her i forbindelse med Kristi). 41. 48. 64. 65. 88 (rigtignok allevegne forkortet); dat. Jésú Lil 58, Jésú (forkortet) rann EGils 2, 6, at Jésús (hds således) ráði Gd 5, ligeledes Gd 57 (Jésús þjónn).

Joppen, f(P), byen Joppe (i Palæstina), Pet 53.

Joakim, m, Annas mand, Mey 7.

Jóan, m, Joan på Bjarkø, Víðkunns fader (o. 1100), Gullás 1; J. erkibiskop (12. årh.), ESk 6, 9; J. Loptsson Nkt 74; apostlen, Nik 1, 2, men Joannem (lat.) Leid 24; Jon (denne form her) Lil 37.

Job, m, Job, J. enn gamli PI 1.

jóð, n, barn (spædt barn), afkom, pul IV j 8, om nyfødt barn, EGils 3, 1. 3, j-s alað, nyfødt barns ernæringfsmdde, drikken af et horns spidse ende), Yt 15, ala j. Rp 7. 21, Ghv 14; Vgl 33; fœöa j.„ få afkom, Am 105, gleðiligt j. Lil 33, — barn i alm., jóð, pi, Heilv 4, j. vera Bergb 3; — j. arnar, ara ESk 6, 29, Grani 2, gylöis j., ulve, Jorns 31, j. Aurnis, jætter, Drv (XI) 10. Som egennavn Rp 41. Jfr hauk-.

jóðungr, adj, barne-ung (jfr barnungr), i sin spæde barndom, mér j-ri Sigsk 36 (to gange).

jódis, f, søster (jfr SnE 1 538), j. Ulfs ok Narfa, Hel, Yt 7 (v. 1. joþis, uden betydning).

jódraugr, m, 'hest-trœ', ægis jór, skib, dets træ, søfarer, Háv 14, landa bands j-ar, d. s., pSær 2, 1.

jókennandi, m, 'hest-kender, -prøver', oldu j., søfarer, mand, (oldu jór, skib), Nj 3.

jókeyrir, m, 'hest-driver', som driver en hest fremad, Glamma j., søfarer (Glamma jór, skib), GSvert 3.

jól, n. pi, jul, fest i alm., drekka j. úti, fejre julen ved drikkelag ude (på søen), Harkv 6, geta f<)ng til j-a, om de faldne lige för jul (så at ulven kunde holde julegilde), Bj H 1, fyr j. Okik 1, 1, at j-um Sigv 7, 8, Bjkit 2, 24, á j-um Sturl 8, 1, muna j. Ry 18; — drikkelag, drik i alm., gera hugins j., foranstalte drikkelag for ravnen, Grani 2. Jfr Meringer i WuS V.

jóladagr, m, juledag, Mey 43.

jólanótt, f, julenat (o: juleajtensnat), Jorns 17, Mgr 44.

Jólfssmíði, n, Jolfs arbejde (smedegenstand), navn på berömte pile (Jólfr = Jó-olfr, se Fas II 258 f.), Qrv VIII 7. 9, pul IV o 2.

jóln, n. pi, guder (jfr jgln (goð) SnE