jar

328

jár

form, sammensat af (det slaviske) jariz-(se følgende) og (det nordiske) kárr.

Jarizleifr, m, sagnfyrste, Guðr II 19; navnet er det slaviske Jaroslav. — Den russiske fyrste (død 1054), pjódA 2, 3.

jarknasteinn, m, ædelsten (sikkert låneord fra ags, hvor det hedder eorcnán-og eorclan-stån; Sievers, Beitr. XII 183, afleder dette af det kaldæiske jarkån "gullig ædelsten'; i norden har man vist ikke haft nogen forståelse af det förste led), ór augum [gerði] j-a Vol 25. 35, j., apposition til bjartr steinn, Guðr I 18, upp of tók j-a Gudr III 9.

jarl, m, 1) fribåren mand og ikke hørende til de ringere bønder; denne betydning synes på få undtagelser nær at være den almindelige i Eddadigtene, Óðinn á j-a (modsat præla kyn) tiårb 24, hlaðið ér j-ar eikikostu Ghv 20, j-um Qllum óðal batni Ghv 21, œðra myndi j-um þykkja Gudr III 1, eggjak yðr j-ar Am 58, j-s ynði Hávm 97; rudda ek sem j-ar VGl 8, eitt mein (ein glop) sœkir hvern j. ÓI helg 10, karifolk ok svá j-ar (hvor der næppe menes jarler som kongelige embedsmænd) Sigv 11, 5, oddar gerva j-i megin Mhkv 6. — 2) jarl, som den höje-ste mand i riget næst efter kongen, kongelig embedsmand, således vistnok allsnotrir j-ar Gudr I 2 og j-a brúðir sst 3, i modsætning til konge, Vell 20, samt i kenningerne: j-a einbani Hák 3, j-a bági Hák 16, Hal 5; j-ar Fróða Yt 20, átta j-ar Krm 3, itr j. Rst 21, heið-inn j. Rst 7, annarr j. in frægri Krm 5, þrekforlaðr j. Jorns 33, Nóregs j-ar, om Hakon og Erik, Jorns 18, og ellers hyppig om disse to, pórir j. TorfE 1, gerðak j-i grr at vári Jómsv; j-s ríki Vell 13, j-s synir (ét ord?) Vell 12. Som egennavn, Rþ 34. 35. 40. 41. Jfr berg-.

jarladómr, m, jarledömme, hirðar j-s, indehavere af jarlemagt, Ólhelg 11.

jarldómr, m, s. s. foregående, Ht 39.

jarlmaðr, m, mand der er jarl, jarl, Eg Lv 10, Darr 7. — Som egennavn, ESk 13, 6.

jarlsmegin, n, frimands styrke, kraft, Ht 54, Qrv VIII 1.

jarmr, m, brægen, skrig, fogls j. SnE I 94.

jarpi, m, fugleart (no. jærpe, tetrao bonasia, egl. 'den rødbrune') pul IV xx 5.

jarplitaðr, adj, brunfarvet, rødbrun, om ornen, ESk 6, 29.

jarpr, adj, rødbrun, om håret, på Atles mænd, Gudr II 19, på Jðrmunrekk, Hamð 20, om en kvinde, jorp arm-Hlin Mberf 5, — om brikker, enar j-ari, de mðrke, Heiðr 13. Jfr hvít-. Samme ord er Erpr, s. d.

jarpskamr, m, 'brun-kort', den lille brune (med rødbrunt hår), ironisk med hensyn til navnet Erpr, Hamd 12.

jartegn, jartein, /, den förste form er rimbestemt ESk 6, 67, Leið 6, Mv II 1, den sidste Leið 26; den samme digter har altså kendt bægge; dog er den sid-

ste vist den yngste, mærke, kendetegn, bevis, vita j. at ætt ok nafni, fuldt bevis for, Fj 46, sliks eru j-ir pTref 4, bjartar j-ir dýröar, vidnesbyrd om kraftige gær-ninger, Rst 31; ud fra sådan brug som i det sidste eksempel går ordet over til at betyde 'jærtegn, mirakel', ESk 6, 7. 20. 34. 49. 67, Leid 6. 26, Vitn 2, Mv II 1, Gdfi 44.

jartegnagøro, /, udførelse af mirakler, udførte mirakler, Gdfi 12.

Jassarfjoll, n. pi, (v. 1. jossar, iosur), sagnfjælde, Herv VII 9. 11.

jastostr, m, en slags ost (adskilt ved tmesis), Anon (XI) Lv 6.

jast-Rin, /, 'gær-Rin, gær-elv', øl, fen-tanna (stenenes) Sýrar (jættekvindens) greppa, jætternes, j., digter drikken, Rorm

1,  1.

jaxl, m, kindtand, trda vel jgxlum Am 83, kljúfa i j-a, kløve ens hoved lige ned til tænderne, Háv 4, Gautr II 14. Jfr blå-.

jaxlbróðir, m, 'kindtandens broder', tanden, Eg Lv 33.

Jákób, m, apostlen Jacob Zebedeus' sön, J-s fundr, møde med, o: pilgrimsrejse til, St. Jacob, d. e. St. Jago di Com-postella i Spanien, GSvert 3, — Isaks sön, SnE II 246.

Jákóbsland, n, St. Jagos land, Galizien, ESk 1, 2.

járn, n, ældre éarn (af endnu ældre isarn, s. d.), jærn, j. ór afli, herunder skjuler sig et fuglenavn, Gát 2, — om jærnringe (brynje-), járni séðar Hfr 1, 2, ----- om jærnplader, j-i varðar støor Grott 21, — om ankerspidsen, bjúgt j. pjódA 4, 23, — om lænke, bjúg j. Rv 5, j. taka oss at orna at beinum Gisl 2, — om jærn-nagler, keyra j. (ved korsfæstelsen) LU 49, -~ særlig, og især i pi, om våben, navnlig sværd, jfr 9II vópn saman (heita) j. pul IV p, om sværd, kynbirt éarn Sigsk 22, egghvast éarn Sigsk 68, eggjar né éarn Hamd 25 (her måske spydsod), eldr né \.Fj 20. 21, dreyma j. (hJQrr i foranstående vers) Gudr II 39, snorp jgrn bitu Úlhv 2, 11, jórn sungu Mark 1, 19, Krm

2,  eld né j. et felda Stúfr 8, rjóða j. Refr 2, 1, Bkrepp 3, kyrra e-n j-um Eg Lv 30, arnar matr feksk j-um ESk 12, 8 (v. L), stinn j. GSúrs 2, j-a glymr, klirren af sværd (eller våben), Hhund I 27, men kamp, Jorns 7, j-a þruma, kamp, Kolli 4, j-a leikr, v. 1. til isarnleikr, Sigv 12, 14, j-a dreyri, blod, Sol 76, — om en pil, hætt-ligt j. porm 2, 25, — om en kniv (eller sværd?), þarfat j. at eggja ptjald. Jfr A. Torp, Arkiv XXIV, 91. Jfr seg-, skíði-.

járnborg eller mulig rigtigere éarnborg. /, jærnborg, d. v. s. jærnpanser, jærnplader til værn i skibets forstavn, é-ir eru of oðlings flota HHj 13.

járnfaldinn, adj, med hjælm af jærn (stål), j. Eirikr Bbreidv 6, j. aldar oddr Sturl 1, j-it lið Ólhv 2, 10, j-in hirð Sturl 5, 19.