jafn

327

Jar

jafnskjótt, adv, lige så hurtig, straks, Mey 3.

jafnsnjallr, adj, lige så modig, j. sem geit (geden betragtedes som særlig fej), Bjhit 1, 3; Hálfs IX 11.

jafnspakr, adj, lige(så) vis, allir menn urðut j-ir, ikke alle fødtes lige kloge, Hávm 53.

iafnstórr, adj, lige så stor, j-ir partar ijórir Gd/3 33; ráða j-t, foretage lige så store handlinger, Mark 1, 14.

jafntrur, adj, lige trofast, j. skal så hvárra liði, han (opmanden) skal være lige ærlig mod bægge parter, Mhkv 10.

jafnvel, adv, lige så godt, höjt, unna j. Mey 18.

jafnviss, adj, lige så sikker, j-t es pat (vist: Lista) Sigv 3, 18.

jafnparfr, adj, lige så nyttig, j. hrafni Am 3, 18.

jaga, (-aöa, -at), snakke, pludre, være vidtløftig i sin tale (jfr nyisl. stagast á e-u), hvat þarf ek of slíkt at j. Mhkv 9. Jfr Bugge i Tidsskr. f. Phil. VII, 243. I nutidsisl. bruges jagast — at mundhugges.

Jaki, m, blandt dværgenavne (men v. 1. er toki; hvis dette er ₌ tóki, er jaki metrisk det rigtige, men dette er atter vist kun forvansket af Jari), pul IV ii 6.

Jala, /, ø, vistnok Yell blandt Shetlandsøerne, pul IV bbb 4.

jalda, /, hoppe, stœðilót j., brunstig hoppe, Anon (X) I B 3, í j-u líki Har-níð, ríða j-u Grettis 26.

Jalfaðr, Jglfuðr, m, (-s), Odinsnavn, Jalfaðs svanr, ravn (jfr svangœðir), Sindr 1, pul IV jj 8 (skr. iolfQör, iófoðr), J-s él, kamp (jfr élþollr), porm 2, 23; som synonym for Auðunn (også et Odinsnavn), Orett 2, 3. Jfr Falk, Ark. XLIV, 321 f. Jfr jolfuör.

Jall, m, fjord på Shetland, pul IV ccc.

Jalkr, m, Odinsnavn, Ori 49. 54, pul IV jj 7, J-s brik, skjold (jfr bríktgpuðr), Sigv 6, J-s ský, d. s., HolmgB 5; i en uklar sammenhæng Vetl 24 (mulig er navnet identisk med jalkr, vallak); — søkonge-navn synes ordet at måtte være i J-s mærar, havets, skær, skib, Hást 3, uagtet ordet ellers ikke findes i den betydning.

jalma, (-aða, -at), knitre, brage, (som en skurende lyd, der frembringes ved at to ting stryges mod hinanden, om årens lyd idet den bevæges i tollen), j-ar hlumr við hilmis hendr, i eller mellem fyrstens hænder, idet han rór, pór.

jalm-Freyr, m, 'larm-Frey', malma j-, våben-larmens, kampens, Frey, kriger, Hallv 6.

jalmr, m, bragen, stajen, (jfr jalma), j. geira, kamp, Am 5, 10, Ilmar j., kamp (jfr Ilmr), Hróm 2, j. fjornis, d. s., pSíð 3, j. hjalma angrs, d. s.,° Grettis 16. Jfr geir-, sverð-.

jamn se jafn.

Jamtr, m. pi, indbyggerne af Jæmtland, J-ta kindir Hfr 2, 4.

japr, m, blandt slangenavne, pul IV qq 4.

japra, /, — foregående, pul IV qq 1.

jara, /, kamp, pul IV k 1, joru gnýr, kampbulder, Gldr 2, randar(?), pjsk Lv 4, joru skript, skjold Has 44, j<jru snót, valkyrje, dens mót, kamp (jfr mótruðr), pBrún 3, joru fægir, kriger, Hfl 19, jgru (ved rettelse) runnar, d. s., Háv 6, ]Qru þollar, d. s., Ht 53, joru draugar, d. s., phreð 9.

jarða, (-aöa, -aðr), jorde, begrave, Nkt 61, SnE II 248.

jarðar-megin, n, (vistnok rettere som to ord), 1) jordkraft, jordens, o: muldens, urkraft (om den elementære urkraft, mulden tænktes at besidde), så vas auk-inn jarðar(-)magni, om et mystisk-mytisk væsen, Hyndl 43; pat vas of aukit jarðar(-) magni, om trylledrikken, som Grimhild blandede til Gudrun, Guðr II 21; dette sted er sikkert ved lån optaget (indkommet) i Hyndl 38: så vas o. s. v., hvor det synes at skulle indeholde en beskrivelse af Heimdal. — 2) stykke jord, kjós þér jarðar(-)megin, vælg dig et stykke jord (for at dens kraft kan virke helbredende, rusfordriv ende?), Hávm 137 (sammenhængen er dunkel og forståelsen af stedet er endnu ikke klar). Jfr BMOlsen, Ark. XXXI, Reich.-Kjennerud sst. XL.

jarSbelti, n, 'jordbœlte', hav, gjalfr j-is, havets brusen, det brusende hav, Sturl 5, 1.

jarðbyggvir, m, jordbo, d. v. s. odels-bonde, betegnelse for Hakon som jarl (og ikke som konge), Vell 37.

jarðfastr, adj, jordfast, urokkelig fastsiddende i jorden, á j-um steini Gróg 15. Jfr Saxo I 22: Lecturi regem veteres af-fixis humo saxis insistere suffragiaque promere consueuerant, subjectorum lapi-dum firmitate facti constantiam ominaturi. Jfr Hannaas, Ældre sprogm. II, 6—7.

jarðgróinn, adj, se erðgróinn.

jarðgofugr, adj, 'land-ædel', udmærket ved sit land (det land, hvorover der herskes), Eg Lv 45.

jarðhljótr, m, (rettelse for jarðhlutr), 'landbesidder' (egl. 'som kommer i besiddelse af land'), om Sigurd jarl, Korm 1, 3.

jarðhlutr se foregående.

jarðhyrna, /, øksenavn (egl. 'med et blad, hvis ene ende når jorden'?), pul IV m.

jarðligr, adj, jordisk, j-g tunga LU 26, j-t eðli Hsv 143.

jarðráðandi, m, 'jord-styrer', fyrste, konge, Hál 11. 13, Mlag 3.

jarðríki, n, jorderig, jord, á j. ESk 6, 62. 13, 7.

jarðsparða, /, fejl for járnsparða, s. d.

Jari, m, dværgenavn, Vsp 13 (pul IV ii 6 findes iaki, v. 1. toki, mulig fejl for Jari).

Jarizkárr, m, (skr. iarizsk-), navn på en fyrste, Guðr II 19; navnet er vist hybrid