isa

324

itr

islandsk) anbragt under solhestenes bove, Gri 37 (af Snorre forklaret som vind-bælge).

isarnleikr, m, 'jœrn-leg', kamp, Haustl 14, Sigv 12, 14.

Isak, m, Isak, SnE II 246.

isbjóðr, m, 'is-tilbyder', Bjhit Lv 21, åbenbart del af en kenning, hvis øvrige del er at søge i det uforståelige og forvanskede okr, således at der i "okr" iss foreligger en kenning for 'sværd', eller også 'skjold' (eller armring?); der er flere ord, der således kunde komme i betragtning.

Isfirðingar, m. pi, indbyggerne i Isa-fjord, traust I-a Háv 8.

isheimr,. m, 'is-verden', havet, i-s jór, skibet, Has 32 (jfr jóskreytandi).

ískaldr, adj, iskold, iskold jgrn pjóðA 4, 5, iskold alda Ht 27, iskold brynja Qrv IX 41.

1.  Island, n, Island (jfr Isaland), Korm Lv 8, Rst 11, Anon (XII) C 26, pormOl 3, Grettis 4, Gd 6.

2.  ísland, n, 'island', stjóri markar i-s, kenning for en norsk konge, men det er ikke klart, om i. betyder 'hav' (jfr isheimr), eller 'fjœld', så at Hsfjældets skovland' eller 'skovlandet i og ved havet' er — Norge, snarest vel det sidste, Ótt 4, 1.

Islendingar, m. pi, Islændere, Nkt 75 (jfr húðlendingar).

íslenzkr, adj, islandsk, i-k augu, siger Sigvat om sine egne djne, Sigv 3, 15, i-ir tnenn Gd 22, i. herr Od 13, í. lýðr Gd76.

ísihqI, /, lag af isstumper (som et lag af småsten), sem i. (dativ) yrpi Ólhv 2,11.

ísolfr, m, björnenavn, pul IV cc¹. — Som mandsnavn Hyndl 21.

iss, m, is, isflade, i. á ó Vafpr 16, á ísi Hávm 83, jfr 81, Nj 27, trauðla es gengt á is of vår Mhkv 12, g geisar með isi, med isflager, Anon (X) I B 8, til iss pul II 3, háll i. Håvm 90, i. einnættr Håvm 86, ganga isa, gd over, færdes på islagte strækninger, Sigsk 8 (her er isa sikkert dcc. pi. og ikke gen. styret af fyld, om Brynhild, hvilket er meningsløst), is kollum brú breiöa Rún 17. — 1 ken-ninger, for sværd: Hlakkar i. Hharð 19, almdrósar ísar Ht 60, iss gunn- — gunn-iss-, sværdets, rjóðr Sigv 13, 6, sikul-gjaroar i. Hallv 2, randa i. ESk 11, 9, me/t skjold: Haustl 17, — for armring (sølv): leggjar i. Hfr Lv 15. — isa brot, isens brud, við i-a brot, ved den tid, da isen brydes og smæltes, om foråret, Hfl 1. Jfr blóð-, hjaldr-, sár-, þunn-.

ísugr, adj, isbelagt, iskold, í-ar bórur, iskolde bølger, Jorns 16.

isungr, m, hoveddug (jfr SnE II 494), i-s Jorð, kvinde, VGl 2, i-s Ilmr G Surs 24. — Som mandsnavn Hhund I 20 (hvor Hödbrodd kaldes I-s bani). Jfr blóð-, þunn-. Jfr Falk, KJeiderk 107.

ita Korm Lv 5 er fejl, vistnok for Áta, s. d.

itaiiiga, adv, udmærket, herligt, skreyta i. Gd 71.

itarligr, adj, udmærket, herlig, i. at áliti Grip 4, i. hilmir Merl II 34, í. Qðlingr, gud, Mgr 3. 20, í-g yfirdrótning, jomfru Maria, Gdf) 4, i-g borg Pét 9; alt vas i-t of órar ferðir, vort tog var i enhver henseende prægtigt, Am 93, i-t er slikt at lita Gdfi 64.

itr, adj, udmærket, herlig, í. áliti Grip 7, i. gulli Ullar, Tor, pdr 18, i. jgfurr Hfr 3, 14, i. Rggnvaldr (jarl) Sigv 3, 17, i. konungr Grip 10. 47, jfr 23, i. landreki ESk 6, 47, i. yngvi Arn 6, 12, enn itri Jota gramr pjsk 2, i. Óláfr ESk 6, 1. 7. '54, jfr 66, i Eirikr Isldr 15, i. Haraldr PJóðA 4, 9, i. Brandr Ingj 2, 2, i. ætt-bætir Torf-Einars Arn 5, 25; ítrir búendr pKolb 3, 1, itrir menn Mark 1, 4, jfr Ingj 2, 6, itrir íþróttarmenn Harkv 15, i. ægis båls hati Ht 3, i. auðgjafi Ht 13, i. støkkvir flóös hyrjar Styrkårr, i. þegn ESk 6, 61, ítrt lið Sigv 13, 5, i. ofláti (en ret mærkelig sammenstilling, ironisk?) pKolb Lv 6, om kvinder, í. gl-Gerðr Eyv Lv 13, i. mjaðar þelía jóms 4, ítrar jarla brúðir Guðr I 3, í. velborin selja gulls Grettis 17, — om gud: i. goð Leið 32, jfr 42, í. alls grœðari ESk 6, 21, — om et land: í. Auðs systir Hfr 1, 4, jfr í. fjalla salr, himmel, Hallv 8, í. Jórðgn ólhv 3, 2, — om andre ting og forhold: i. rQnd Ht 4, i. hleyti jgfra pKolb 3, 9, i. bragr ESk 6, 71, i. orð Rv 16, ítrt ljós Has 63, i. elli Ht 30, i. lausn Likn 39, i. farmr Likn 33, — med gen., udmærket, dygtig til, i. lista Rst 11, i. þremja storms Rst 21; Od 26 er ordet vist forvansket (for ór?), í. þreks porm 1, 12, jfr itrborinn. Jfr þrek-.

itrborinn, adj, herlig født, af udmærket herkomst, om Helge, HHj 37, om Gudrun Am 104; derimod kan ordet ikke være rigtigt Hhund I 9, da almr ikke for sig kan betyde 'helt, mand'; her er itr vist fejl, jfr itr slutn.

ítrból, n, 'herligt leje', i. dalreyöar, dalfiskens herlige leje, guld, Sturl 5, 7, i. solar, himlen, Rst 33.

Itrekr, m, uvist hvilken, måske navn på Odin, da I-s jóö regnes til dennes sönner, pul IV e.

ítrfermðr, adj, med herlig ladning, om Ormen den lange, Hfr 3, 18.

ítrgeðr, adj, herlig-sindet, om Olaf d. hellige, ESk 6, 10.

itrggrr, adj, herlig dannet, syt, i-r skyrta Qrv IX 57.

ítrhugaðr, adj, herlig-sindet, i. JQfurr Ht 41.

itrlaukr, m, herligt løg (brugt ved en landsoverdragelse som symbol), Hhund 17.

itrmaSr, m, udmærket mand, i-s kona Jorns 15. 19 o. s. v.

itrmenni, n, s. s. foregående, Sigv 13, 13, ÚlBrynj.