illr

319

inna

svá i. at einugi dugi, lidet værd, Håvm 133, ill tunga Katr 45, ilt járn, dårligt af kvalitet, Run 3. — 8) karrig, i. af aurum (jfr góðr) Jóms 36. Jfr vándr, hvor der findes eksempler på verri, verstr. Jfr firin-, marg-, raun-.

illsggull, adj, som bruger onde, ubehagelige (eller om dårlig tænkemåde vidnende) ord, Eg Lv 37 (v. 1. illhugaðr), (ved rettelse), Frp I 30. "

Illugi, m, Gretters broder (navnet = Ill-hugi), Orettis 31.

illúð, /, ondskab, fjendskab, opin vas i., ondskaben var åben, den ondskab som den åbnede kiste var fyldt med (jfr sammenhængen og fortsættelsen), Vpl 21. 23.

illúðigr, adj, ondskabsfuld, vred, om Odin, Hák 15; allar (rúnar) ro i-gar, alle bebuder de, tyder de på, fjendskab, Am 13.

illvirki, m, en som udfører slette, forbryderske, handlinger, misdæder, ugær-ningsmand, om Venderne, Arn 3, 8, om røveren ved Kristi side, Has 23.

illpræli, n, slet træl, œpði i. (hds. ill-præ) Am 63.

illþræll, m, slet træl, Hjálmp VI 2.

ilma, (-aða, -aðr), dufte, rót i-andi litil-lætis, om jomfru Maria, LU 25, grijs i-andi LU 93, i-ar slíkt of hólmann Gdfi 60.

ilman, /, duften, Gdfi 47.

1.  ilmr, m, duft, reykelsis i. Hsv 138, om oljeiræets og cederens vellugt, Gel 70. 73; í. guðs, fra gud, Mdr 10.

2.  Ilmr, /, en asynje, pul IV h 1, jfr yy 3, eller valkyrje, jfr kenningen: I-ar jalmr ₌ kamp, Hróm 2. Hyppigt i kvin-dekenninger: sørva I. Korm Lv 39, 1. ly-skala bála Anon (XII) C 30, I. unnar dags Hfr Lv 20, I. armleggjar orma Bjhit 2, 22, erma I. Korm Lv 6. 29, isungs I. (ved rettelse) G Surs 24. Jfr år-, hall-.

3.  ilmr, urigtig v. 1. for imr,ulv. ilrjóðr, m, 'fod-rødfarver', i. ara, kriger,

iv 18, i. arnar, d. s., pjóðA 1,3.

ilska, /, ondskab, ondskabsfuldhed, Hsv 27, ilsku eyðir, from mand, Gdp 11. 35, Pét 16.

ilskufullr, adj, fuld af ondskab, Od 51, Gdp 4.

ilskulyndi, n, ondsind, ondskab, slethed, Katr 46.

ilskuskóli, m, 'sletheds-skole', om et ondskabsfuldt væsen (Selkolla), Gdfi 29; ordet betyder egl. 'væsen som lærer andre — og selv udøver — hvad der er slet'.

ilsporna, (-aða, -aðr), betræde med foden, orn getr i-at haus Ht 51.

ilstafn, m, 'fodblad-stavn', kløerne (på en ravn), bua i-a hrafni sveita (dativ) Ht 32.

ilstri, n, pil (samlingsord, jfr jolstr, salix pentandra), pul IV kk 3.

iltiin, n, 'fodsålens tun', foden, vann bvegit i. (Kristi) Mfl (XII) 2.

ilvegr, m, 'fodsålens vej', foden, i-s kil ja, sko, pjóðA 4, 15.

ilþorn, m, 'fod-torn', klo, standa (lúta) und i-a arnar TorfE 4.

Imbólur, /. pl(P), stednavn i Orienten, i I-um Rv 30. Vistnok gr. emboloi ₌ stræde (bazar) Meissner, Ark XLI, 183.

Imð, Imðr, /, jættekvindenavn, pul IV c 3; I-ar dóttir Hhund I 43, i-ar faxi, ulv,. Gisl 1, 1. — En af (Heimdals?) mødre, Hyndl 37 (her formen -r).

imnasgngr, m, hymnesang, hymne,. Katr 44.

in afsvækket form af enn, s. d.

Indialand, n, Indien, Alpost 9.

indæll, adj, behagelig, kær, eigi es járni bjúgu (ankret) i. skaði lindis (vinden) pjóðA 4, 23.

ingi, m, egl. s. s. Yngvi (s. d.), konge, fyrste, pat vas inga (ingva?, hds hringa) gJQÍ hingat (mærk rimet) Skall 3, óþjóð inga, om en skotsk fyrste, Sturl 5, 15 (rim ing : gørning-), jfr at gramr substituerer ingi- i navnet IngibJQrg Olhelg 8, jfr ESk 6, 49. — Søkongenavn, hringkofl i-a, brynje, Anon (XI) Lv 8, jfr Yngvi. —Kong Inge Haraldsson (d. 1161), ESk 4, 1. 6, 8. 9, 2.

Ingibjorg, /, Torkel leiras datter (10. årh.), I-u, acc., Jorns 45.

Ingifreyr se Ingunarfreyr og Yngvifreyr.

Ingimundr, m, isl. høvding (12. årh.), pvazf 1.

Ingjaldr, m, sagnkonge, I. Udrade, Yt 27, — islænder (10. årh.), GSdrs 20.

ingjan, f(?), pige (det irske ord ing-hean), Mberf 6.

Ingolfr, m, forskellige personer, I. Thorsteins sön, Anon (X) I B 7, — en anden (11. årh.) porm 1, 2, — landnamsman-den(?), Anon (XII) B 25, — drömmeper-son, Anon (XII) E.

Ingunarfreyr, m, betegnelse for Freyr (måske —. Inguna-ár-Freyr, herskeren som råder for Ingvinernes åring, A. Kock Hist. tidsskr. sv. 1895 s. 161), Lok 43.

Ingvarr, m, I. Ragnars sön, Heil 7; jfr Yngvarr.

/. inn se enn.

2. inn, adv, ind, ind i, især om bevægelsen ind i et hus, koma i. Håvm 2. 3, Lok 33. 58, pry 29, jfr Gri 45, i. kom andspilli, blev bragt ind, Am 45, koma i. i sali Eirm 4, ganga i. i sal Hym 10, ganga i. Korm Lv 14, Vafpr 5, Ski 16 o. s. v., ganga i. at (manni), trænge ind for at slå ihjæl, tsldr 8, ganga út ok i. Vpl 4, bjóða (e-m) i. Eirm 5, bera i. hamar pry 30, hlaupa i. Ej 17. 18, fljúga i. Am 19, falla i. of ljóra Vsp 38; grafask i., grave sig ind (i kødet), LU 78; komparativ, lita innar til kvinna. længere indad i hallen, Olhelg 8, sittu innar meirr Ragn X 6, sitja i-ar á bekkjum Lok 11; i en uklar forbindelse Ej 22.

inna, (-ta, -tr), 1) berette, meddele, ud-