ifla

318

illr

7, 1; som. adv., uden tvivl, sikkert, Sigv 13, 29, Steinn 3, 2, ESk 6, 4. 71.

ifli, m, blandt høgenavne, pul IV ss 2 (jfr ifill, ifjungr), ifla (kunde også komme af ifill) fold, arm, ifla foldbrandar, guldringe, Útt 2, 16, ifla foldar elding, d. s., Sturl 4, 40; ifla flaust, arm, dens J<)rð, kvinde, Hårekr 2.

ifrgðull, m, sol, pul IV gg.

ifunarlaust, adv, uden tvivl, LU 50.

igða, /, mejs (parus palustris, no. hamp-igda), pul IV xx 4.

igull, m, pindsvin (vokalen synes metrisk kort, nu igull), pul IV x 4; jfr bjarn-.

il, /, (-jar), fodsål, fell sár á il hvára Sigv 3, 3, randa iss (skjoldet) fló und iljar Haustl 17, flótti bar iljar til Hring-staða pjóðA 1, 17, aurr á iljum Rp 10, aurr etr iljar Grott 16, ilia snekkjur, fødderne, EBrún, ilja gaupnir = iljar, fødderne, pdr 3 (jfr spenna), iljar heiðingja (ulvens) pBrún 2, fjalla Finns ilja bru, skjoldet, Haustl 13, ilja blað (Hrungnis), d. s., Rdr 1, pil ja Hrungnis ilja, d. s., Ht 30.

ilbleikr, adj, med bleg, d. v. s. gul, fod (jfr fótgulr), i. hjaldrs orri, ornen, ESk 6, 43.

ilfat, n, 'fod-klædning'', sko, beskoet fod, út stendr undan báti i., en fod stikker ud under båden, pjóðA 4, 17.

ilflet, n, 'fodsål-bræt', i. Aurnis spjalla, jættens fodbræt, skjold, Sturl 4, 19.

ilki, m, fodsål (₌ il), fod, rjóða erní i-a Rv 15.

ilkvistr, m, 'fodsål-gren', 'fodgren', tå, hræra hgrpu i-um Am 66.

illa, adv, ilde, slet, 1) moralsk slet, vesall maðr ok i. skapi, ussel og slet i sind, Hávm 22 (næppe rigtig tolket af Lindroth i Xen. Lideniana 60), i. rézk Atla Am 2 (måske står i. her i betydningen 'uheldig'), hafa i., bære sig slet ad, Mhkv 18, hafa verr Mhkv 3. 26, men 'uheldig' GSúrs 19, e-m ferr verr, bærer sig værre ad,_Nj 7, alls til i. Eg Lv 2. — 2) ilde, uheldig, koma e-m i., blive slem for en, til ulykke for, Hárb 47, pat telk i., det regner jeg for en ulykke, lv 44, hugat vas pvi i., til uheld, Am 30, es verr an svá Hfr 3, 22, e-m gengsk i. Am 57, vQnu verr Mhkv 2, geta e-m i., blive til ulykke, Vafpr 10, geta i. frá e-m, blive revset, Stúfr 3. — 3) ilde, dårlig, trúa e-m i. Hávm 45. 46, kunna i., forstå sig lidet på, Mhkv 24, lika eigi i. Jorns 13, una i. viö e-t LU 15, i. kristinn ESk 13, 6, tamr i., om en hest, Håvm 90, i. heill Hávm 69, skapaðr i., dårlig formet, lavet, Håvm 126. — 4) vanskeligt, á sér pat i. Am 43, i. sátt í milli, kun vanskelig kunde man se igennem (våbenregnen), pjóðA 1, 10. — 5) bittert, smærteligt, limar leiða mik i. pjóðA 4, 10, mega harða i. Okik 2. — 6) frygteligt, láta i., udstøde gyselige lyd, om et sværd, Korm Lv 28. Jfr full-, mein-, stor-,

illgjarn, adj, ondskabsfuld, pskakk 3.

illhugaSr, adj, ildesindet (v. 1. til ill-sggull), Eg Lv 37.

illiligr, adj, som ser ond, fjendsk, ud, i-t fljóð EGils 3, 2.

illing, /, ondskab, ondskabsfuldhed, i-ar asni (oversættelse af asinus nequitiæ) Merl II 87; findes i prosa som tilnavn.

illífi (d. e. ill-lífi), n, slet lævned, ryggesløshed (måske snarest med hensyn til skørlevned), Heilv 5.

illmæli, n, bagvaskelse, reka i-is Isldr 23; Hjálmp II 7.

illr, adj, (vokalens kvalitet er sikret ved flere steder, rim som ilt : stilt, stillis : illan, vill- : ill, se Rakles Spr. d. sk. 235; i- er urigtigt i dette ord bade for og senere; den nuværende udtale er dels rent i, dels en utydelig mellemlyd mellem i og i, jfr Kock, Zs. f. deut. alt. 40, 199 f, Lindroth i Xen. Lideniana 1912). — 1) slet, moralsk slet, ill þjóð Rst 8, ill brúðr Vsp 22, ill kona Håvm 118, Hyndl 41, i. pegn St 11, i. maðr Hávm 117. 123, i. ok svartr Gunnl Lv 2, ils kunnandi Bjhit 2, 7, ilt es vin véla Am 92, vinna flest et i-a Eg Lv 32, kunna ilt G Sur s 15, ilt háð G Surs 16, i-u feginn Håvm 128, séa við i-u Sigrdr 32. 37, i. hugr gerisk margfaldr af villu ESk 6, 58. — 2) ilde, uheldig, slem, i. vas så missir Am 100, ilt es með gsum pry 7, i-u heilli Hyndl 49, Guðr I 22, launa i-u Brot 17, peygi vas sjá aflausn ill Mhkv 29, villa gerisk at i-u Mark 1, 15, fara i-a gotu pjóð A3, 6, illrar tíðar, i en uheldig stund, Hfr Lv 25, ilt mein vas pats ... Hfr 3, 27. ~ 3) dårlig,, slemt virkende, ill goð Ód 10, i. vinr, dårlig, uærlig, Håvm 34. 51, ilt spjóta mót PjóðA 4, 13, taka viö i-u ráöi pRolb Lv 8, bglit kgllum ilt til litar, dårligt til at få god lød (kulør) af, Mhkv 26. — 4) vanskelig (kun i ntr.), ilt 's blauðum hal brautir kenna Hamd 14, ilt vas eins at gæta Rrm 8, ilt es við ulf at ylfask Hildr, ilt es at eiga við e-n Jorns 26, ilt kveöa argan eggja Rrm 22. — 5) ubehagelig, smærte-lig, i. draumr Rdr 3, ill iðgjold Håvm 106, ilt fox Skall 3, brenna e-m i-an dila porm 2, 14, leysa e-m illan enda Rorm Lv 33, reka e-m i-an þveit Ótt 3, 3, ilt sveim pHjalt 2, él et i-a Jorns 32, beita e-n i-u Sigsk 59, lengja sér ilt Am 40, ill skgp Oddrgr 34, ill skepna Guðr I 24, i. ulfa pytr SnE I 94, i. hreimr Hskv 2, 8, ill orð, krænkende ord, Nj 14, Ski 2, Anon (XIII) B 18, ilt's umb at litask Am 54, ilt es fyr heill at hrapa Reg 25, ilt es at segja Am 24, ilt es á jgrð oröit VGl 11, fáa ilt ór deildum BjH 2, ill róð ór annars brjóstum Hávm 9, millum ils" lítit (måske snarere til det følgende) Am 85. — 6) fjendtlig, vred, i. hugr Hárb 21, Hym 9, Guðr II 37, Hhund II 18, ils gengsk pér aldri Am 69, ilt es með e-m, der er fjendskab mellem, Hálfs VIII 12, ils of fyld, opfyldt af vrede, Sigsk 8, eiga e-n i-an, have ens vrede over sig, Finng. — 7) unyttig, uduelig, esat