i da

317

ifla

Om denne korte i-lyd er der ikke meget at sige; metrum viser i reglen, hvor den skal være (og ikke i), således f. eks. i illr; i minn o. s. v. er den i visse tilfælde forkortelse af i (se de enkelte ord); overgangen e—i i mindre stærkt betonede stavelser (som berni—birni [af barn/ og lign.) kendes ikke, derimod overgangen é—i som i eyvit, -vitr. Spor af at i omlydes svagt ved v findes i singva (: ping), pmáhl.

iða, /, hvirvel (i en elv), blandt sønavne, pul IV u 3; jfr Iðunn. Jfr blóö-.

Iðavgllr, m, den slette, hvor aserne i tidernes morgen samledes og bosatte sig (betyder måske 'marken, som altid gentager sig, forynger sig, af sig selv'? Ifg. Miillenhoff, der sætter det første led i forbindelse med verb. iða 'at være i bevægelse', skulde ordet betyde 'arbejdsmarken'), Vsp 7. 60.

iSgjold, n. pi, gengæld, erstatning, sonar i. St 17, ill i. Hávm 105.

iðglíki, m (eller nP), nöjagtig lig person, i. mér, en som nøjagtig ligner mig, Bjhit 2, 19.

iðglíkr, adj, nøjagtig lig, ens, vas i-t séa, det var ganske at se (som man så), Valg 10.

iðgnógr, adj, rigelig til overflod, bjóöa i-an ógnar ljóma, tilbyde guld i overflod, Hhund I 21, hafa i-a heill Gróg 16.

iðgnótt, /, overflod, rigdom, auðs i. Arbj 18.

iðhvarf, urigtig v. 1. for iðvarp, s. d.

Iði, m, (-ja), jætte, Tjasses broder tegl. 'den bevægelige, virksomme'?), pul IV b 1, Grott 9, Iðja garðr (se garðvitjuðr), }ættens hjem, pdr 2. I kenninger for 'guld': Iðja orð Anon (XII) C 41, Iðja galdr Nj (XII) 3 (jfr Qunnr), Iðja mál Katr 38, Iðja glysmól, Bjark 5, Iðja rcjdd Katr 39, Iðja dómr pormól 1, 2, Iöja hlátr Ófeigr 3, Iðja niðleikr GSúrs 15.

iðja, /, virksomhed, gærning, mank iðju várra niðja, hentydning til skjaldskab, Hfr Lv 7, iðjur lýsa vísa Ht 20, haglig i. Hbreiðm, með œztri iðju Pét 31.

iðjagrœnn, adj, lysegrøn (eller 'atter og atter grðn', o: som stadig grønnes påny; jfr iðjar eller ifjar hos BjHald, som gengives ved viror prati; beror dette på gisning?), upp kømr jgrö i-n Vsp 59. Jfr Bugge, Eddaudg. s. 391.

iðjusamr, adj, arbejdssom, flittig, mér es i-t of erma Ilmi, jeg er meget sysselsat med, digter flittig om, kvinden, Korm Lv 29.

iðr, n. pi, indvolde eller overhovedet alt, hvad der findes i bryst- og mavehulheden, blásin iðrin LU 77, í iðrum jungfrú, om moderlivet, LU 31.

iðran, /, fortrydelse, anger, i kristelig betydning, með i. Has 5, Gd 65, fáa sanna i. Has 50, með i. sannri SnE II 230, fyr i. sanna LU 83.

iðrar, /. pi, 1) vistnok identisk med iör, n, indvolde, i. blótnar, indvolde af offerdyr, Guðr II 23. — 2) fortrydelse, anger, á munu pér i., du vil føle anger, Am 69.

iðrask, (-aðisk), fortryde, angre, i-umk þess Eskál Lv 1, Sigsk 7, (bændr) i. nu pess verks Sigv 12, 11, i. unninna lasta Likn 45, i. glæpa Has 53, i. vigs Háv 7, griða tóku at i. Grett 2, 9; absolut, Has 25, munt i. Gunnl Lv 1; part. iörandi Mv

III  27, iörQndum oss Mv I 29. iSri se innri.

iðsvol, /, elvenavn (v. 1. við-; egl. 'den meget kolde') pul IV v 5.

iðula, adv, hyppig, ofte, BjHt 7.

iðuliga, adv, s. s. foregående, Hsv 18. 46. 105. 140.

Iðunn, ISunnr (denne form, Haustl 10, idet ordet er ved tmesis delt på to linjer), f, Bragis hustru, pul IV h 1, jfr yy 1, Lok 17, på vas Ið- með jgtnum -unnr ný-komin sunnan Haustl 10. At skrive i- i dette navn er ikke rigtigt, skönt stedet i pulur kunde tale derfor, men disse er i metrisk henseende ikke fuldt ud pålidelige. Jfr Bugge, Arkiv V, 24. 43. Gemmers opfattelse (Ark. XLIV, 305 f.) er uantagelig.

iðvandr se íðvandr.

iðvarp, n, en del af sværdet, uvist hvilken, pul IV l 10 (v. I. -hvarf, pvarr, urigtige). Jfr Falk, Waff 20.

if, n, tvivl (jfr ef), if erumk á því HHj 33, hver sé if Vell 32.

ifi, m, tvivl, i. es mér á Hávm 108.

if ill, m, blandt høgenavne, pul IV ss 2. Jfr if li og if jungr.

ifjungr, m, 1) blandt björnenavne, pul

IV  cc¹. — 2) blandt høge navne, pul IV ss 2, jfr ifill, ifli.

iflauss, adj, som ingen tvivl nærer, sikker, ntr. i-st, utvivlsomt, i. es þat Sigv