hør

316

Hóv

PI 31, h. sigr Merl II 69, hæstr kraptr ESk 6, 4, LU 96, h. sómi ESk 6, 42, hg sœmð Lil 91, hæst vegsemð Lil 7, hæra nafn Olhv 2, 7, hæst lof Mark 1, 30, hæri hróðr Ht 98, hæst friðar sýn ESk 6, 63; hgtt stef Leid 13. 25, hgtt kvæði ESk 6, 38; h. lífs ávgxtr, om Kristus, Mdr 17; hæstr hringum, höjest ved ringe, guld, udmærket ved rigdom, Ht 99, auðar hæstr, höjest ved sin lykke, meget lykkelig, Sturl 5, 5; — hæstrar tíðar, i den heldigste stund, Gldr 3; h. sára ára tími, den gunstige kamptid, Ht 61, e-m es hæra, en har det bedre, gunstigere, Korm Lv 34, jfr bera hæra hlut, gå af med sejren, HolmgB 1, Isldr 6. — 5) stor, dyb, h. harmr PI 38, hæstr harmr Krm 15, jfr hæri sakir, stærkere (måske egl. dyrere?) SnE II 226. — 6) hæstr cegishjalmr, den højeste, d. v. s. mest imponerende, mest frygtindgydende, skrækkehjælm, Am 2, 6. — 7) stolt, overmodig, synes h. at betyde, h. pórhaddr Isldr 23. — Oanga hgtt se ganga. jfr heiðum-, jafn-, krapt-, sylg-.

2. Hgr, m, dværgenavn (vist = det foregående), Vsp 15, pul IV ii 5; kunde også være ₌ hárr 'gråhåret'.

hgrann, n, 'köjt hus', h. heiðs, den klare lufts höje hal, himmel, Rv 33.

hóraustr, ad], højrøstet, h-t Rgn Ht 19.

Hgrekr, m, blandt søkongenavne, pul IV a 2; — en eller anden historisk person, H-s liðar póralfr.

hórgdd, /, höj stemme, røst, Hildar h., kamp, HolmgB 2, hrings (sværdets) h. Isldr 14.

hgsalr, m, høj sal, h. Heljar Eg Lv 5.

hgsegl urigtig skrivemåde for hg segl.

h§seymðr, adj, 'höjt sömmet', h-ir hjalmar, hjælme sammenføjede af metalplader med ophðjede nitnagler, Krm 2.

hgskutill, m, 'höj stage', brynju dyns, kampens, h., sværd, Anon (XIII) B 10.

hg-Sleipnir, m, 'höj Sleipnir', tjalda h., skib, valdr tjalda h-is, skibsfører, porm 1, 2.

hgstafir, m. pi, 'höje stave', men stafir er her blot en slags endelse, kun i grata h-um, græde lydeligt, höjt, Merl I 13.

hgstallr, m, højt underlag, hlunns h., det af rullestokkene dannede höje underlag (hvorpå skibet står om vinteren), Ht 83.

Hgstigi, m, hestenavn (egl. 'højttræ-

dende', jfr Hófeti), pul IV rr 3, - som jættenavn, pul IV b 2, — som mands-navn, Hjálmþ IV 17.

hgsæti, n, højsæde, trone, Frp I 27, h. aldar gætis, jomfru Maria, Mgr 28; gætir h-a, konge, Sturl 5, 1. 19.

hgtimbra, (-aða, -aör), optømre höjt, opføre höje bygninger af tømmer, h. hgrg ok hof Vsp 7, h-aðr hgrgr Qri 16.

hóííð, /, köjtid, fest, ESk 6, 36, Leið 36, Lil 74.

hgtíðliga, adv, højtidelig, Mey 43.

hóttr, m, (hætti, háttar), 1) måde, hvorpå noget er indrettet, måde i alm., með hverjum h-i Lil 30, meö þessum h-i, således, LU 56, skýra fullum h-i, forklare tilfalde, Lil 94, brá til h-i, forandrede sin fremgangsmåde, Lil 11, h. hilmis, kongens sæd, sædvane, Ht 89, kunna hgtt á, forstå sig på, Gd 15; i pi. om 'sæder', især i religiøs henseende, fagrir h-ir Gd 29, bæta h-u Rst 11; bjóöa þjóó hgtt, byde folk ret opførsel, tugte folk, Ht 37; með hætti, i tugt og ære, Pet 11, pungr h., tunge kår, Has 46. — 2) versets indretning, versemdl, hættir bragar Ótt 1, 1, vanda hótt pund-regns Rst 8, slikr h. Rst 35, í kvæðis hætti Lil 97, með œðra hætti Ht 95, yrkja alla h-u Ht 100, sex tigir h-a Ht 67, fagr h. Gd 23. Jfr bragar-, mundangs-.

hótunga, /, høj o: lang tunge, h-ur hjalta, hjalternes lange tunger, (sværd-) klinger, Nj (XII) 7.

hgtunna, /, 'höj tønde, tønde i det höje', regns h., luften, regns h-u rann, himmel, Heilv 5.

hóturn, m, højt tårn, h. hjarna, hjær-nens høje tårn, hoved, Hl 20 b.

hótún, n, 'höjt tun, mark', h. horna tveggja, hovedet (på en okse), Hym 19. — Navn på et sagnsted i pi., Hhund I 8. 25.

Hgvarðr, m, en Jomsviking, Jorns 13. 26. 34.

Hgvarr, m, Torgeirs fader (10. årh.), hefnd H-s porm 1, 1. 9.

hgvetr, m, vinterens strængeste tid, del, Heið 18.

Hóvi, m, Odin (egl. 'den hðje'), pul IV jj 4, H-a ráð, Odins forhold, H-a ráös at fregna, spørge, hvorledes det stod til med Odin Hávm 109, H-a hgll Hávm 109. 111. 164; H-a mgl Hávm 164.