hóla

315

hjjr

8, h. téðu Arn 3, 17, launa h. Sigv 9, 1, unna h. Steinn 3, 10, hyggja e-m h., nære dybe følelser for, Mberf 5, jfr Sturl 7, 2; med adj. og part, h. frœkn pjóðA 4, 12; h. búinn, om skib, Sigv 12, 3, h. herðr, om sværd, ESk 6, 47, h. tgrguð borð Rst 4, h. fegnir pjóðA 3, 9.

hgleitr, adj, egl. 'som ser höjt, hvis hoved knejser', 1) höj, h-tt ljós himna friðar, om gud, Likn 36, h. dróttinn stjgrnu reitar LU 26, háleit bygð dygða, om jomfru Maria, LU 86, h-tt vif, om en martyrinde, Mey 20, h-t merki Gdfi 43, h-t vgn LU 5, h-tt vald Gd 63, h-tt vitni Gd 75, h-t gæzka ESk 6, 13, h-t jartegna gøro Gdp 12. — 2) höj, udmærket, h-t hirð Sigv 13, 18, men urigtig v. 1. for hóligt, s. d.; h. geira glymstærir, höj, udmærket kriger, Sturl 5, 1; — h. mjgðr, om digterdrikken, Anon (X) III A 2. — 3) rumlig haj, h-t hrgnn, höjt knejsende bølge, Árm 2.

Hóleygir, m. pi, indbyggere i Hóloga-land Hák 3, tv 27, H-ja synir Hálfs IV 2, H-ja byggðir GSvert 8.

hóleyskr, adj, hdlogalandsk, h-k fura tv 26, h. konungr Hålfs IX 6.

Hólfr, m, d. e. Hg-Alfr (K- Glsl. Nj II 278—82; således i to stavelser, hvor det kan kontrolleres: niðrfall Hgalfs galla, verðung H-s gerðar, gollmerkð (dette er det rigtige) H-s serki, bana H-s, jfr Hålfss, hvor versemålet ikke altid kræver tostavelsesformen; forfatteren til disse sene vers har vist udtalt ordet i én stavelse), konge i Hördaland, pul IV a 2, Hildi vas H. of getinn Hyndl 19, H-s bani, ild, Yt 6, H-s galli, d. s., pjóðA 3, 21, H-s gerðar, rustning, (v. 1. til Hgars), Steinn 3, 16, H-s serkir, brynjer, pfagr 5. — En anden sagnkonge, Guðr II 13.

hgligr, adj, 1) omtr. — hór, höj, lokalt, h-ar gótur, her er det dog ikke ret klart, hvad der menes (den lat. tekst har intet tilsvarende; dybe?, d. v. s. veje, hvis sider er höjeP), Merl I 22. — 2) haj, ædel, h-g íðja rosværdig gærning, H breiðm (v. 1. til hagligr s. d.); esa h-t hans hirð, det er ikke hæderligt for, Sigv 13, 18. — 3) om et helligt forhold (som mellem gudfader og gudsön), meðal okkar (Sigvat og Magnus den gode) es alt h-t, mellem os er forholdet höjt og helligt, Sigv 11, 18. — 4) h-t róg, den voldsomme strid (kamp), Arn 5, 20.

hómáni, m, 'höj måne', nadds h-a rodd, hvor hg- vistnok må henføres til rodd, nadds mána hgrgdd, skjoldets höje røst, kamptummelen, Sindr 6 (jfr Njgrðr).

hómerr, f, hajart (haabrand, Nord-gaard), pul IV x 2.

Hómundr, m, H. heljarskinn, Bragi Lv 1, — sagnperson, Hålfs IX 1.

hónaSra, f, 'höj slange', h. ráfiðris, rå-vingens, sejlets, höje drage, drageskib, ESk 3, 2.

hor, adj, (vokalens beskaffenhed kan ikke rimbestemmes), 1) hoj, som — fra

jorden af — rager højt op, om træer, h. baðmr, om Yggdrasilsasken, Vsp 19, h. meiðr Hhund I 5, h. viðr (viðir) Fj 23, HHj 28, h. hróðrbaðtnr, om misteltenen, Bdr 9, jfr vollum hæri, hvis ikke hæri her hentyder til misteltenens vækst på andre træers stamme (sål. Bugge Studier 1 47), Vsp 31, hótt gras Håvm 119, Gri 17, h. þgngull SnH 2, 6 — om huse, borge, hgtt rann Heljar Bdr 3, h. salr Håvm 152, hó holl Oddrgr 3, Guðr 11 13, hó borg Guðr II 36, Akv 14, Hamð 22, hgtt ból Sigv 1, 10, — om fjælde, hótt (Hindar)fjall Fåfn 42, Grog 12, — om dele af jorden (land), hg fold Steinn 3, 12, hg Kinnlimasíða Sigv 1, 5, hæst hrein-braut Eg Åd 2; — om andre ting, h. galgi Fj 45, h. valkostr Hfr 2, 3, valkestir hæri an Arn 2, 13, látið þann (eikikgst) hæstan verða Ghv 20, h. Ormr (enn langi) Anon (X) I B 10 a, om (hoj) lue, flamme, h. logi Brot (FJs udg.) 1, Helr 10, Am 15, h. hiti Vsp 57, hæstr eldr Sturl 3, 10, h. eldr GSúrs 2, hæstr hyrj ar ljómi Arn 2, 12, om helvedes ild Sigv 13, 17, — om bølger og brænding, hóvar bgrur Sigsk 62, Ghv 13, hgvar unnir Reg 16, jfr brattr breki brgndum hæri Reg 17, hgvar rastir Hl 35, h. hryn-garðr Hléseyjar pjóðA 4, 23, — om sværd og stave, o: lang, hg sverð Krm 21, hgvir fylvingar pdr 14, h. járnstafr Anon (X) II B 8; hótt forað, betegner egl. 'höjtragende farligt sted', af den art, at er man kommen derind, kan man ikke komme ud igen (hvis ikke hgtt her er fejl for hætt), overført, megen, stor, fare, Fj 40. — 2) som befinder sig höjt oppe, h. himinn Anon (X) 11 B 7, hg foldar hóll Hafg 2, esat svá maðr h. Vgl 37, hgvár (rettelse) und hjglmum, om valkyrjerne höjt oppe i luften, Hhund 1 15, fara hæst und himinskautum Grip 10. — 3) höj, om klang, lyd, tummel, skrig, hótt vápna brak Sigv 2, 7, h. gnýr hjors GSúrs 30, h. gnýr hlífa pGísl 10, h. vigra sgngr Gldr 7; ntr. hyppigt adverbielt, segja hgtt Am 45, hlæja h. Reg 15, kalla h. Brot 5, syngva h. pGisl 6, Helgól, Vígf 1, grenja h. Krm 7, blása h. Vsp

46,  hrikta h. Am 38; æpa ulfi hæra Hårb

47.  — 4) höj, udmærket, h. goð Has 18, englum hæri LU 89, hæstr skjgldungr, gud, ESk 6, 6, men hæstr Skjgldunga, den ypperste Skjoldung, Hyndl 14, enfl hæsti hilmir solar bols ESk 6, 67, h. gramr Ht 4 (forklaret ved mikill), hverri hæri Guðr I 19, hæstr borinn Grip 7, hæstr bragna Arn 5, 18, h. jarl Lids 3, enn hóvi hringstríðandi ESk 6, 44, vif et hæsta, jomfru Maria, Likn 18, hg þjóð Sturl 4, 36, hæst foruneyti Kolb 1, 1, hg ævi Mark 1, 3, hæst lif Gd 75, sit ja hæra, være mere udmærket, LU 43, hæst hald Isldr 12, h. batnaðr, höj, udmærket forbedring, om den evige frelse, ESk 6, 22, hg gipta ESk 6, 57, hæri gipta Kolli 2, hæst gipta pdis 2, hó huggun