hpnti

313

hgr

KG/ S (v. 1. landa), Gd //; til allra handa, til alle sider, for alle, Mey 23; i hQndum v. 1. til bondum, tiaustl 7. — 4) i ken-ninger, for guld (jfr SnE I 336): handar grjót porm l, 13, handar sker Korm Lv 26. 50, handar bål Korm Lv 40, jfr Bjhit

2,  1. Jfr fegins-, læknis-, trollendr. hgndla, (-aða, -aðr), behandle (egl. 'behandle noget med hånden'), h. hrør Gudr I 8, h. harðar trjónur Grott 18.

hgptbQnd se haptbond.

hgrbeiði-Sif, /, 'hör-, lin-krævende Siv', kvinde, Korm Lv 7.

hgr-Bil, /, 'hor-, lin-Bil', kvinde, G Surs 36.

hgrbrekka, /, 'hör-, lin-brink (land)', kvinde, Ulfr.

Hgrða-Knútr, m, Hardeknud, dansk konge, Sigv 11, 17.

Horðaland, n, Hordland (vestlige Norge), Gautr II 4.

Hgrðar, m. pi, beboerne af Hordland, H-a barmi (v. 1. hglða) Hildr; i betegnelser for en norsk konge, hyppigt, konungr H-a Vell 13, H-a gramr ESk 6, 15, H-a dróttinn sst 21, Hfr 2, 4, Am 2, 1, H-a hildingr Sturl 2, 1, H-a mildingr ESk 6, 39, H-a ræsir Bkrepp 1, H-a stillir Rst 34, H-a valdr Vell 26, H-a vinr Hfr 2, 1, Am

3,  1, landvorðr H-a Eyv Lv 7; — H-a rneyjar, hordske kvinder, Harkv 14; — H-a fold, Hordland, vorðr H-a foldar, Erling Skjalgsson, Sigv 7, 7; — barða H., jætter, pdr 11.

hgrdúkr, m, 'hör-, lin-dug', h-s Rindr, kvinde, Hfr Lv 27.

horfa, (-aða, -aðr), vige, h. fyrir, vige, trække sig tilbage for, pjóöA 4, 25.

hgrfit, f, 'hör-, lin-land (jord)', kvinde, Korm Lv 29.

hgrgbrjótr, m, nedbryder af (hedenske) helligdomme, om Olaf Tryggvason, Hfr 2, 3.

hgr-Gefn, f, 'hör-, lin-Gevn', kvinde, Fáfn 43, Korm Lv 52.

hgr-Gerðr, /, 'hör-, lin-Gerd', kvinde, pmáhl 12, Grettis 8.

1.  horgr, m, (-s; -ar), gildehus, tempel (nærmere bestemt: 'gudinde-tempel', ved en vistnok særlig norsk udvikling i betydningen, jfr F. Jonsson, Horgr i festskrift til Weinhold og Aarbb. for nord. Oldkh. 1909 s. 245 ff.), hótimbraðr h., som Njords ejendom, Uri 16, hof ok h-ar, ligeledes, Vafpr 38, hótimbra horg ok hof Vsp 7, hof munk kiósa, h-a°marga HHj 4; h-g hann mér geröi hlaöinn stein-um (nú's grjót þat at gleri orðit) Hyndl 10; her har man villet antage betydn. 'alter', men det er ikke nødvendigt; alt taler for, at der er tale om et 'hus'; og det er Freyja, der er den talende, altså 'gudindehus'; hof sviðnuðu h-ar brunnu Qrv VIII 1, brenna blóthús (₌ hof) ok h-a Rst 9; h-a herr, hedensk befolkning, hedninge, Mark 1, 19; brúna h., øjenbrynenes (gude)hus, hoved, Yt 18. Jfr gunn-.

2.   horgr, m, fjældtinde, fjæld, h-s

hcjlðar, jætter, Bergb 6; h-a hjarl, fjæld, h-a hjarlborg, fjældborg, fjælde, Bergb 4.

hQrmeitið, (harrmeitiþ R, hQrmeit A), Hym 39: véar hver jan vel skolu drekka olðr at ægis eitt h., ordet er forvansket og alle de foreslåede rettelser Uge uantagelige.

hgrmugr, adj, fuld af sorg, sorgfuld, hormug tvau Gudr III 4.

hormuliga, adv, sörgelig, Mey 14.

hgrmung, /, elendighed, sorg, EGils 3, 8.

1.  Hojrn, /, (gen. Hornar; rimet på stJQrn- StjO II, 11), navn på Freyja, pul IV h 3, jfr yy 1 (hora); hróðrbarn H-ar, Freyjas stolte barn (datter), Hnoss, o: kostbarhed, om en økse, ESk 11, 3. Hyppigt i kvindekenninger: H. hrings Korm Lv 6, EGils 1, 29, H. baugs EGils 1, 32, H. orma leiðar Katr 13, H. hvergymis (s. d.) stjornu StjO II 11, geirs eyrar hyrs H. Korm Lv 15, H. horna SnE II 218, H. hvitings ESk 6, 37. Jfr MOlsen: Hærnavi (1908), Lundberg-Sperber: Hårnevi (1912), Hellquist Nord. stud. 184 f.

2.  Hgrn, /, jættekvindenavn, pul IV c 2.

3.  Horn, /, elvenavn se horn.

4.  Hgrn, /, ø-navn (skr. horn), pul IV bbb 1.

hgr-Nauma, /, 'hor-, lin-N'auma', kvinde, Grettis 13.

hQrr, m, 1) hör, lin, især linnedklæder (som brugte af kvinder), h-s (rettelse for hers) Hrund Rst 1, drifin horvi (kona), iført linklæder, Gunnl Lv 7, \qrv\ glæst (kona) Korm Lv 3, herr horvi prúðr, kvinderne, Rst 35; dúkr hvítr af hgrvi Rp 31; horvi svartr sst 7 om Træls sön er måske ikke rigtigt (for horvi sveipðr? eller hgrundsvartr?). — 2) hörstræng, bue-stræng, boga fylgði h. Sigv 14, 2, bera bgslar at tognum hQr pjóðA 1, 10, bóru horvar af bogutn orvar Hfl 13, — galgens stræng, strikke, ho,rva Sleipnir, galge, Yt 14. — 3) om sejl (eller sejltovene?), stóð h. dreginn hQndum fjarri Qrv IX 6.

hgrskorð, /, 'hör-, lin-støtte', kvinde, Rv 21.

hgrskorða, /, ₌ foregående, Bjhit 2, 1.

hgrskrýddr, adj, 'hör-, lin-prydet', i linnedklæder, h-dd kona, om Brynhild, Sigsk 51.

hgrstrengr, m, hörstræng, h-s Jorð, kvinde, PI 24.

hgrund, n, kød, legeme, mitt es bert h. úgiRagn II 1, fara h. hungri, sulte sit legeme (ved faste), Sól 71; fjgtrar bitu h. Valg 9; gen. anomal, er h-ar i sammensætninger: h-ar-hungr, kødelig lyst, Sól 50.

horundbjartr, adj, med lyst legeme, lys ansigtsglød, lys, Valg 9, men ordet skal opløses i sine bestanddele, se foranstående ord.

hQrundmjúkr, adj, med blødt legeme, blød at føle på, om en kvinde, Arm 4.

hgrveig, /, 'hör-, lin-bærerske' (veig sy-