hglðr

312

hgnd

vist fejl for hglu (s. d.), Hókr 1 fejl for hildar. Jfr Aarbb. 1866 s. 264.

Hglgi, m, sagnperson (Hálogalands eponym), H-a (v. 1. holða ætt) Harkv 14; haugpok H-a, guld, Skúli 1, 4 (jfr SnÉ I 400). — HQlga brúðr (ét ord?), Torgerd (hans hustru), Jorns 32, pul IV c 2. Jfr OStorm, Arkiv II 128 ff.

hglkn, n, stenet grund (klippeflade), h. þutu Hym 24; orðinn sem h. GdfS 3.

Hglkvir, m, Hognes hest, pul II 4, IV rr 3, h. hvílbeðjar, sœng, Akv 30. Jfr borð-, golf-.

/. hgll, /, hal, sal, hus, om Odins hjem (Valhal), Vsp 21, Hávm 109. 111, Qrí 25. 26, Eirm 8, Hák 14, Krm 25. 29, om Ægirs hal, Lok 3. 4. 6 o. s. v., om jætters bolig, Ski 30, Vafpr 6. 7. 19, Hym 7, pdr 18, om en konges eller høvdings hal, Vol 33, Rp 39. 48, Sigsk 69, Ouðr III 2, Akv 1. 41, om Afi og Ammas hjem, Rp 14, om Borgnys hjem, Oddrgr 3; om hus, gård i alm., h-ir purru Am 5, 16, h-ir loga, Atli, h-ir fellu Sturl 3, 11, jfr Mark 1, 22, varða h-ir Arn 2, 12; om en islandsk gård, hvat merkir nu h. Rorm Lv 15; — om en gravhøj, fyr h-ar dyrr Herv III 13. — / kenninger, for klippe(huler): gallópnis h. pdr 3, — for himlen (himmerig): veðrs h. ESk 6, 2, h. solar Rst 10 o. s. v., h. stjornu Mgr 16, dags h. Leið 15. 45, h. foldar Hafg 2, h. f jalla pKolb 3, 5, h. Krists ESk 6,11, allsráðandi œztrar h-ar ESk 6, 5, h. goðs ESk 6, 7, heims h. Leid 21, lifs h. Likn 31, — for jomfru Maria: h. himna drottins Gdf5 57, h. miskunnar dróttins Mdr 8, h. heilags anda LU 90, — for pavens bolig: h-ir Péttars Gdfi 36, — for brystet: h. hjarta sals Nikdr 2, — for havet: h. hæings Nkt 4, — for ild: h-ar gandr Sturl 3, 10, h-ar lifgalli Sturl 5, 11, bani h-ar Arn 3, 8. Jfr él-, gollor-, regn-, sól-, Val-, veðr-, pys-.

2. Hgll, /, elvenavn, Gri 27, (egl. f. af hallr, 'den hældende').

liQllfara, f, elvenavn, pul IV v 2 (næppe to navne; 'som farer hældende' ned ad stejlt landskab).

hgrnlungr, m, et slags fartåj (af hamla), pul IV z 2.

hond, /, (-ar, hendr), hånd, arm (hvilken betydning, der hvert sted foreligger, må om muligt afgöres efter sammenhængen, men undertiden er det næsten umuligt med bestemthed at skælne mellem de to betydninger; en yngre form hånd findes Vitn 8), 1) hånd, pul IV åd, h-ar bak Sigrdr 7, þváa hendr Vsp 33, Bdr 11, hondum, hendr sláa Guðr I 1, II 11, Sigsk° 25. 29, hendr sviönuðu Guðr III 11, helfús h. Akv 41, hendr úrsvalar Hhund II 44, h. en hægri Vsp 5, Lok 38. 39. 61, hendr (loddu) við enda Haustl 7, hafa i hendi Ski 23. 25, Hhund II 22, bera i hendi Lok 14, liggja i hendi Akv 21, í hvára h. pGisl 11, ór siklings hendi, udaf (— i) fyrstens hånd, Hák 5, men

ór konungs hendi, udaf, Sigsk 22, vega ór hendi sér VGl 8, Hrólfs ór hendi TorfE 1, h. Olafs ESk 6, 61, h. Várar (s. d.) pry 30, h. í (blóði), blodig, GSúrs 27, kljúfa at hondum HolmgB 2, leggja hendr at, á, e-m Hfr Lv 14, Brot 4, taka i hånd e-m Vitn 8, h. verðr fús á venju Nj 24, bregðr h. á venju Ht 26, trauð verðr h. af venju Has 42, fullar hendr, håndfulde, Gyd 3, sæk ja heim h. e-s, komme (tilbage) til en, besøge en, Sigv 13, 30, Hhund II 14_y halda hendi of e-m, beskytte en, pKolb 3, 7 (jfr Hafg 2), drepa hendi við e-m, støde en bort, Eskál Lv 2, festa hendr, gribe stærkt fat, Am 49, neyta handa, bruge sine hænders hele kraft, pGisl 6, snúask R£n ór hendi, vride sig ud af Rans hånd, befri sig for skibbrud, Hhund I 30, sendask framtn af guðdóms hendi LU 22. —

2)  arm, hendr sem fætr Rdr 4, hofuð ok hendr pGisl 5, Sigsk 23, Sigrdr 34, stytta h. í hófi Sigv 11, 13, i tiQndum e-s, i ens arme, Hfr Lv 19, á hvárri tveggja hendi Sigv 11, 16, und hendi, under armen, Vafpr 33, Rst 28, handar væni í hvern heðin Hávm 73, holdgróin h. Harnð 13, fljúga, losna af hendi Guðr II 41. 42': hendr hergauts, krigers (kraftige) arme, St 11, handar vaf, armring, Sindr 6, handar giröi, d. s., Rorm Lv 60, handa hrapmunnar, de gribende hænder, pdr 17, handa hnigreyr, sværd, pmåhl 4. —

3)   i forskellige fraser, især med præpositioner, ver ja hendr sinar, forsvare sin egen person, Akv 19; taka himin hondum Sigv 11, 6; — med af: bera mærð af hendi, afslutte (digtningen eller fremsigelsen af) et digt, Húsdr 12, fella får af hQndum e-s, befri en for ulykke, Oddrgr 9, harmr tóksk af hQndum PI 38, reka af hondum Eg Lv 19, gjalda af hemdum Anon (XII) B 6; —- med at: bera e-m bjór at hendi Hyndl 49, dánar dœgn sent at hendi Sigv 12, 26, koma at hendi, hQndum Yt 26, Hhund I 41, Fáfn 31, Jóms 14, Hsv 93 (i egenlig betydning derimod. Hym 29); — med á: 1) med acc.: standa á hægri h., til höjre side, Sigv 12, 22, fellr á hendr mér elli Eyv Lv 10, ganga á h. e-m Am 99, Mark 1, 21 (jfr Rst 8), mæla hart á hendr e-m, anklage en, Ólhv 2, 2, fara með her á hendr e-m Sigy 10, 4; — 2) med dativ, standa á hendi, modstå en, undertrykke en, St 19, vesa e-m á hendi, være i ens tjæneste, PI 35, binda harm á hendi e-m Jorns 3; — med fyr: 1) med acc., fyr h., på ens vegne, Rdr 11; — 2) med dativ, eiga, vesa fyr hQndum, have noget i vænte, være forestående, Grip 26. 36, Sigv 3, 13, Has 38, Vigf 2; — med i: koma i hendr e-m Am 56; — med með: hafa með hgndum, have mellem hænder, Merl II 81; med til: til hægri handar, til höjre side, LU 68, búa e-m til h-a Bersi 1, 3, sækja e-n til handa stramme sammen til en, Arn 2, 5, leggja til handa Sigv 13, 20, til handa e-m, for (til bedste, gavn for), Grip 35. 36, Gróg 9_r