hgf

310

h₉f

om Brynhild, Helr 2, fárgjarnt h. Qrv VIII

4,  hraustara h. Qrv IX 49, heiptrækt h. Yt 33, andprútt h. Sigv 12, 21 (her omtr. — skikkelse), slæg h. Mv III 13; omskrivende, h. þengils pjóðA 3, 18, h. vina = vinir Bjark 1, jfr h. pess's fremstr vas jgfra (v. 1. pats fremst) Anon (XI) Lv 5,

—  om dyr, fádyggt h., om ræven, der dog repræsenterer en person, Merl I 39. — 3) overhoved, h. áttar, fyrste, ESk 6, 8, h. (rettere hgfundr) aldar Ht 37; — h. tíða, den vigtigste gudstjæneste-dag, söndagen, Leið 23. — 4) hoved på et drageskib, ginandi h. Harkv 7, h. ógurlig Valg 11, gollit h. Gisl 1, 16, h. stafnviggs Edáð

5.  — Forvansket er i h. Korm Lv 62 (for harmr).

hgfuSbaðmr, m, blandt stægtskabsnavne og det i pi., pul IV j 8, betydningen synes at være 'hovedætling' o: ætling på fædrene side, (den nærmere grad, ordet har betegnet, kan dog ikke angives), Yt 38, h. Hróalds, Arinbjörn (Hroalds sönne-sön), Arbj 18, h. harra Eg Ad 1. Sideform er hofuðbarmr (jfr Gulatingsl. 117: hverfi þau — börnene af en mand, der ikke tillige er hans enkes — í hofuðbarm sinn); -baðmr synes at være den bedst afhjemlede form.

hgfuðbani, m, bane, død (hQÍuð = liv), Hard 10.

hQfuðbein, n. pi, de hovedet udgørende knogler, halda e-m at h-um Orett 1, 4.

hQfuðbendur, /. pi, 'hovedbånd' (benda af band), de tove, der går fra masten til skibets sider (modsat stag), pul IV z 7.

hgfuðblót, n, hovedofring, Sturlaugs 1 (v. 1. hofsblót).

hgfuðborg, /, hovedstad, Mv II 6.

hpfuSdómari, m, hoveddommer, Skt Peder, Alpost 1.

hgfuðdrotning, f, hoveddronning, jomfru Maria, LU 54.

hgfuðdrottinn, m, hovedgud, gud den almægtige, Mdr 40.

hgfuðdúkr, m, hoved-dug, dug, der sættes på (omkring) hovedet, falda h-um Rv 6.

hgfuðengill, m, hovedengel, LU 29, pengill h-gla, gud, ÁmArn 1. '

hofuðfaðir, m, 'hovedfader', patriark, kórr h-feðra ÁmArn 4.

hgfuðfetlar, m. pi, den del af bidslet, der går omkring (hestens) hoved (fetill

—  bånd), h. hnakkmars Yt 11. hgfuðfremstr, adj. superl, allerypperst,

h. JQfurr, omkvæd i Sigv 10 (9, 6); mulig er det rettere at henføre hofuð (ved tmesis) til jofurr, hgfuðjofurr, hovedkonge.

hgfuðfQgnuðr (-fagnaðr), m, hovedglæde, h-fagnaðir fimm, jomfru Marias glæder, Mgr 42.

h<>fuðgnípa, f, den af hovedet dannede (hovedet udgörende) gnípa (höj, egl. 'fjœldtinde'), hovedet som legemets øverste del, hjoggum hjalma með h-um Oautr II 11.

h^fuðgull, n, 'hovedguld', gulddiadem, guldbånd om hovedet, h-s Fulla, kvinde, Anon (XII) C 29.

hQfuðhvessingr, m, navn på sværd ('som er hvas mod hovedet' eller 'hovedhvas, meget hvas'?), pul IV l 5. Jfr Falk, Waff 53.

hgfuðj^furr se hofuðfremstr.

hQfuðkastali, m, 'hovedkastel', hovedborg, h. prenningar, treenighedens hovedborg, jomfru Maria, Mdr 1.

hQfuðkirkja, /, hovedkirke, virki skrýdd-ar h-jur Mark 1, 25; Nkt 53, Oddi 5, EGils 1, 16; om Skalholts domkirke SnE

II  196.

HofuSlausn, /, (Egils) Hovedløsning, Arb) 8.

hgfuðmeistari, m, hovedmester, h. á hvers kyns listir, om jomfru Maria, Gd 3.

hgfuðmerki, n, hoved-mærke, hovedvidnesbyrd, h. verka Leid 36.

hQfuðmusíeri, n, hovedtempel, h. lasta læknis (Kristi), jomfru Maria, Mdr 14, h. hildings himins birti, d. s., Has 60.

hQfuSniSjar, m. pi, hovedætlinge (Gudruns betegnelse af hendes brødre), Gudr

III   5; rann Randvés h-ja, Jörmunrekks hal, (her er pi. brugt om den enkelte) Rdr 3. jfr Krause Gött. Nachr. 1925 s. 135 f.

hgfuðsár, n, sår i hovedet, bára h-a, blodet fra sår i hovedet, Sturl 3, 9.

hgfuðsbani se hgfuð.

hQfuðskald, n, hoved-skjald, peir es firår hétu h-skold ESk 6, 12; Oddi 4.

hgfuðskeina, /, sår i hovedet, G rettis 35.

hgfuðskepna, /, 'hovedskabning', et af de fire elementer, Sturl 4, 6.

h^fuðskjgldungr, m, hovedkonge (— þjóökonungr), om danske konger (Sven Estridsens sönner), Mark 1, 11; pul IV hh 3.

hgfuðskrípamaðr, m, hovedgøgler, h-s pipa SnE II 198.

hQfuðsmaðr, m, ₌ hofðingi, 'hovedmand', anfører, fyrste, om Síðu-Halls sönner, tsldr 22, om paven (og kardinalerne) ESk 6, 65, om en konge, Gisl 1, 14, Sturl 4, 16; om Sturla Sigvatsson, pormól 1, 1, om Sæmund, Nkt 80.

hgfuðstaðr, m, 'hoved-stad, -borg', om jomfru Maria (efter undfangelsen), sú bjó hæstum jofri h-5 Mdr 2.

hQfuSstafn, m, 'hoved-stavn', forhoved, næb, gnúði hrafni á h-i Hfl 11.

hgfuðsverðir, m. pi, egl. 'hovedhud med håret', standa e-m of h-svorðum, volde ens død, pKolb Lv 9 (forvansket til -snauðum).

h^fuðsynd, /, hovedsynd, Mv III 18:

hgfuðverkr, m, hovedværk, hovedsmær-ter, Gd(S 7.

hgfuðvíti, n, hovedstraf, hård afstraffelse, skapa e-m h. GOdds 3 (v. 1. hofugt viti).

h^fuðvgrðr, m, hoved-vagt, ens personligt vagt, halda e-m h-ð Úlsv 5.