lireli

309

h₉f

tilflugt under kvindens arm, Vigf 2, leita h-is Merl 11 6.

hæli-Baldr, m, 'rosende, o: pralende Balder', h. hlautgeirs, som roser sig af (brug af) offerblodstenen, blótmand, Hfr Lv 22.

hælibrekka, /, 'rosende brink, land', h. hrannlogs, kvinde som roser sig af guldet, tager sig prægtig ud med guldringe, GSúrs 25.

hæliboj, n, 'rosende ødelæggelse', h. ryðs, hvad der kan rose sig af at ødelægge rusten (f. eks. på sværd), hen, bryne, Haustl 20.

hoelibgrr, m, 'rosende træ', h-var skjótna hljóms, de som kan rose sig af (for) kampen, krigere, Hást 4.

hælinn, adj, pralende, h-ins orði þarf eigi hverju trúa Hsv 30; Grettis 46 vistnok fejl for hæli ek, se hæla. Jfr all-.

hælir, m, som roser, h. valnaðrs, som roser (sig af brugen af) sværdet, mand, pmáhl 1, h. hvikmála, som udøver (på en pralende måde), pKolb Lv 8.

hœna, /, höne, pul IV uu, xx 2; heiðar h., rype, Bót.

hoengr se hæingr.

Hænir, m, en as (navnets betydning måske 'den som lokker til sig' o: ved sine egenskaber), óð gaf H. Vsp 18, þá kná H. hlautvið kjósa Vsp 63, H-is vinr, Loke, Haustl 3.

hæsn, n. pi, hans, pul IV xx 2.

hoeta, (-tta, -tt), true, h. e-m hamri Lok 62, h. níði Korm Lv 33, h. grandi Korm Lv 14, h. Freys reiði Qrv VIII 4.

hæting, /, trussel, SnE II 218.

hætingr, m, trussel, skændsmål med gensidige trusler, Hárb 53.

hoeverskligr, adj, høvisk, beleven, fin, Hjálmp IV 1.

hæverskr, adj, s. s. foregående, Mv II 4, h. siðr Hsv 53.

1.  hgð, /, kamp, (findes ikke l pul, hvor kun geirahoð), dat. h., i (ved) kampen, Rdr 10. h. kunde mulig være acc. og glamma mun appos. dertil (jfr Krause). Jfr geira-.

2.  HqS, f, øen Hareidland (Hareid — Haðareið; på Söndmör), pul III 3.

Hgðbroddr, m, sagnkonge, sön af Granmarr, Hhund I 18. 35. 48, II 16. 20. 21. 25.

Hgðr, m, en af aserne (oprl. ₌ 'krigeren', kampguden), som Balders banemand Vsp 32, Bdr 9. 10, kommer tilbage fra Hel Vsp 62; pul IV e (Odins sön), g. — I kenninger, for krigere, H. brynju Eg Lv 12, H. hjalmgrands Hfr Lv 17 (ved rettelse for halr), H. viga Finng., (ligeledes for horðr), H. heinlands Hallv 4.

hgfða, (aða, -aðr), smedde hoved på et söm, Hrólfs 6.

HoJði, m, gård (nordlige Island), Hallst.

hojðingi, m, høvding, fyrste, pul IV j 4, pjóðA 2, 1, Btakkr 1, 1, h. liðs pjóðA 3, 4,

h. lýðs PI 43, h. drengja Jóins 8, jfr 6. 9. 20. 21, h. engla ok manna, gud, LU 28, h. snóta, jomfru Maria, Has 61, þingríkir h-jar Kali- Jfr lands-.

hojgi, m, døsighed, blund, h. rann á LU 12.

1.  hojn, /, havn, Halli 1, taka h. Frp I 21, sinna til h-ar Sigv 13, 23, halda til h-ar Eg Lv 1, fyr h. Ólhelg 7, ijarri h-um Rst 14, hrein h. Sturl 5, 5, skoða h-ir ti Hj 26; sø i alm., EGils 3, 19; lifs h., (det evige) livs havn, Likn 33. — hafnar hest Ragn X 2 kan ikke være rigtigt, kenningen kan kun betyde 'skib', medens der åbenbart kræves en kenning for 'ulv' (f. eks. hglu hestr); h-ar fýri, guld, EGils 2, 8, h-ar ljós, d. s., Katr 35; h-ar EGils 2, 13 er uden tvivl fejl for hyrjar.

2.  ngfn, /, ejendom, besiddelse, deila h. Sigsk 36. Jfr munns-.

3.   hgfn, /, —. skipshgfn, skibsmandskab, varðat hronnum h. þingloga Hhund l 29.

4.  hgfn, /, —. yfirhofn, kappe, h-ar jQrö, kvinde, Gunnl Lv 7. Jfr Meissner 180. Jfr yfir-.

hojuð, n, (biform haufuð findes rimbestemt én gang, Bragi, Rdr 13; i sammensætninger altid hgfuð-, når det kan bestemmes ved rim, og vist f. eks. J en linje som Randvés hofuöniðja, Bragi, ikke Randvis haufuð-, jfr°dog hgfuðniðjar) — 1) hoved, det menneskelige hoved, h. ok hendr pGisl 5, Sigsk 23, Sigrdr 34, skera, stinga (augu) ór hoiði ESk 6, 37. 59, kemba h. Vsp 33, Bdr 11, hoggva h. af halsi Ski 23, vas á brott h. Hhund II 27, typpa of h. pry 16. 19, veðja hofði Vafpr 19, hofði skemri Fáfn 34. 38, halda hofði við e-m, have fortrolig samtale med en (ved helt at læne sit hoved til ham), Oddrgr 22, hnepta h-ðum í félda, stikke hovederne (som tegn på vrede, indeklemt sorg el. lign.) i skindkapperne, Sigv 11, 12, bera h. hæra, løfte hovedet (til tegn på glæde), Sigv 7, 8, stinga h-ðum í kjgl, lægge sig med hovedet nedad i kølen, Harkv 10, skaka hin LU 53, færa e-m h. sitt Sigv 13, 15, gefa e-m h. sitt, give en livet, ESk 8, 1, leysa h. sitt, løskøbe sit liv, Reg 1. 6; kylfa gor til h-s pskúm, hætta hgfði til Hávm 106, tunga es h-s bani Hávm 73; Míms h. Vsp 46, Sigrdr 14; kaupa saman h-um, kappes om livet, kæmpe på livet(P), Sigv 5, 4, of h-ðum Sindr 6, at hoföi, på hovedet, hovedkuls, Rdr 4, men 'ved hovedet', (her plur. f. sing. som oftere; jfr MOlsen i Festskr. til Torp s. 121) Sigsk 67, Sigv 12, 18, drepa hgfði i ætt Sturl 4, 1, Åsms I 3, og 'over hoveder', ganga at hofðum Vell 25; — om jætters hoved, breitt h. pår 18, 900 hgfða, på en jættekvinde, Hym 8; om oksehoved, Rdr 13, Hym 15. 22, om hestehoved, Gudr II 5, jfr hvítinga hgfði næma Guðr II 43. — 2) hoved, d. v. s. person, mand (kvinde) i det hele, berj-ask við eitt h. Hålfs VIII 8, hvarfust h.,