hyr

306

hýða

d. s., men rettere hyrbroti, Ingj 2, 2, hauka strætis, armens, h., d. s., Hl 41 a.

hyrbroti se foregående.

hyrdraugr, m, Hid-stav', h-ar fornbauga heslis, armens ild, guld, dets stave, mænd, Åsgr.

hyrfeldr, adj, ild-fældet, ødelagt ved ild, pjóðA 1, 20.

hyrflœðr, f, 'ild-flod', h-år hreytir = hreytir flœðar hyrjar, 'flod-ildens, guldets, kaster, uddeler', mand, EGils 3, 6; i verset findes også hringa, hvis dette er rigtigt (hvad det næppe er, hringum er vel det rigtige), må hyrflœðar ₌ flœðar hyr-være —. gull- og sammen med hringa = gullhringa.

hyriors, /re, 'ild-fos', skreytir h. — fors hyrskreytir, som pryder sig med fos-ilden, guldet, EGils 3, 16.

hyrgeymir, m, 'ild-gemmer', haukborðs hyrr, armens ild, guld, dettes besidder, mand, PI 27.

hyrgildandi, m, 'som giver ilden værd', járnsveims (kampens) hyrr, sværdet, dets g., kriger, Sturl 6, 3.

hyrgildir, m, s. s. foregående, hrafnvins (blodets) h., kriger, PI 49.

hyr-Grund, /, 'ild-jord', hauka klifs hyrr, armens ild, guld, dettes Grund, kvinde, PI 55.

hyrketill, m, 'ild-kedel', 'arneildens kedel', hus, h-s stafnar, husgavlene, disses Gnóð (skib), må betegne 'lejet'," et enkelt sængested i huset, Korm Lv 41.

hyrlestir, m, 'ild-beskadiger', hríðar h., kriger (hríðar, kampens, hyrr, sværd) Bbreiðv 2, (jfr hríð), bQru h., gavmild mand (bóru hyrr, guld), Greltis 16.

hyrlundr, m, 'ild-træ', h. (ved rettelse) styrjar, kriger, (styrjar hyrr, sværd), Svarfd 8, h. herleiks, sværdets træ, kriger, PI 16.

hyrmeiðr, m, 'ild-træ', hafstéttar, havstiens, havets, hyrr, guld, dets 'træer', mænd, Gyd 1.

hyrmildr, adj, 'ild-gavmild', ósa h., gavmild på guld (ósa hyrr, 'elvens ild), Anon (XII) B 14.

hyrna, /, 1) næb (af horn, 'det hornede'?), of h-u þeröi, aftörrede sit næb, Harkv 4, hvis ikke h. her betyder 'klippe-hjörne', klippepynt. — 2) navn på øksen (efter spydbladets 'hjörne'), pul IV m, men teksten er ikke helt uforvansket, og der bör vist læses járnsparða. Jfr Falk, Waff 107. Jfr arg-, jarð-.

Hyrningr, m, nordmand (omkring 1000), pKolb 3, 5, Rst 21.

hyr-Njorðr, m, 'ild-Njord', hóps, søens, h., mand, Rst 35, h. fleystéttar (havets), d. s., Hl 27 a.

hyrr, m, (-jar og -s), ild, pul pp 2, ijóss h. brann Nj (XII) 2, h. es á sveimun Herv II 5, hyr sék brinna Hyndl 49, h. gerði þá kyrra Am 6, 8, flýja hvárki hyr né malm Am 2, 17, bjóða þara rauðum hyr, om en saltbrænder, Anon (XI) Lv 9, h-jar ljómi, ildens flammeglans, Am

2, 12, h-jar leistar, ildens fødder (jfr sammenhængen), Yt 27; — i uklar og uforståelig sammenhæng findes h-jar Audun 2, h-jar baugr(?) Haustl 14, og forvansket (for hyggju?) Korm Lv 4. — I henninger, for guia: hyrjar hrannbrjótr, for hrann-hýrjar, bølgeildens, guldets, bryder, mand, EgAd 1, flóðs h. Styrkårr, h. vága SnE II 230, hyrs lá-reiðir for láhyrs, guldets, reiðir, lindr 1, 8, má-grundar h. (ved rettelse) GSúrs 22, btá-foldar skafla h. GSúrs 20; geirs eyrar, armens, h. (ved rettelse) Korm Lv 15, h. haukláös PI 44, h. haukstrandar GSvert 9, h. handa EGils 1, 27, — for sværd: h. pundar Gunnl Lv 7, Vell 20, h. hjaldrs Ht 50, hjalma h. Ht 58, h. geirnets (skjoldets) GUdds 1, hjorlautar h. Vell 31, h. hrafnvins (blodets) Hfr Lv 12, — for solen: heiðs hyrjar (solens) tjgld, himlen, Has 14. ~ h. ástar, kærligheds ild, Pet 3; urigtig for hverr, Yt 30. — Blandt sværdsnavne, pul IV l 8. Jfr flóð-, lauð-, sund-.

hyrrjóðandi, m, 'ild-rødner', hildar hyrr, sværdet, dets rjóðandi, kriger, Olsv 5.

Hyrrokkin, /, jættekvinde, især kendt fra myten om Balders bålfærd, (egl. hyr-hrokkin, 'den ved, af, ilden rynkede'), pul IV c 2, H. dó fyrri pdis 1, 2.

hyrrunnr, m, 'ild-træ', gunnar h., kampildens, sværdets, træ, kriger, HolmgB 6. hyrsendir, m, 'ildsender, -uddeler', húna h., gavmild mand (jfr 2. hunn), Sigv 12, 16, vágs h., d. s., Kdr 19.

hyrsenna, /, 'ild-strid', hildar h., sværd-strid, kamp, urigtig v. 1. pmáhl 9.

hyrskerðandi, m, 'ild-ødelægger', arms h., gavmild mand (arms hyrr — guld), Leid 9.

hyrskerðir, m, s. s. foregående, Hropts h., sværdets bryder, kriger, pmáhl 9.

hyrsløngvir, m, 'ild-udslynger', hval-

ranns h., gulduddeler, gavmild mand, PI 3.

hyrstríðir, m, 'ild-bekriger³, lægis h.,

som bekriger guldet, gavmild mand,

Ód 14.

hyrsveigir, m, 'ild-böjer', som böjer 'ild' til siden, svinger den, skjaldar hríðar h., sværdets svinger, kriger, Dagst, hafs h., som böjer, uddeler, guldet, gavmild mand, GOdds 1.

hyrtælandi, m, 'ild-besnærer, -ødelægger', heiðis gatna (armens) hyrr, guld, dets tælandi, gavmild mand, Sigv 13, 14, f jarðar h., d. s., GGalt 1. Hyrvi se HQrfi.

hyr-Þróttr, m, 'ild-Odin', odda pings (kampens) hyrr, sværd, dets Odin, kriger, PI 48, hjaldrserks (brynjens) h., d. s., PI 40.

hyrþgll, /, 'ild-fyrr', hafs h., kvinde (hafs hyrr, guld), Kolb 1, 4.

hý, n, tyndt, kort, uldagtigt hår (på hovedet), stóð hnakka hy Anon (XII) B 12.

hýSa, (-dda, -ddr), hudstryge, piske, kun i gåden om væven, Heiðr 36, hýddi