hvílð

303

hygg

hvílð, /, hvile, ro, til h-ar, til (foreløbig) hvile, for at hvile lidt, Hást 6, h. para-disar Ingj 2, 5, setja dag til h-ar Leid 14, ik& h-ðar PI 49, hafa h. Sól 46, heita, gefa h. Grott 2. 17, nema h. Alv 1, taka h. Ht 23; át ek í h., i ro og mag, Hárb 3, ekki var hann i h-um hægr, han var ikke stille i hviletider, han tog sig ingen hviletider for at forholde sig rolig, Mhkv 7; — h-ar hlið, pavse, Snjólfr 1 (maske ment som ét ord).

hvina (hvein, hvinit), hvine, fare hvinende, hein hvein i hjarna mæni (acc), for hvinende imod, ind i, Haustl 19; láta (brand) h., bevæge sig susende, Gráf 8; svorðr hvínn (rettelse for hlin), skibstovene hviner, Rv 21.

hvitaaurr, m, lyst dynd, grus, Vsp 19.

hvitabjorn, m, 'hvidbjørn', isbjørn, h. hugðir Am 18.

Hvítabýr, m, s. s. følgende, ESk 7, 7.

Hvitabær, m, Whitby (i England), Ragn

III  1.

hvííagnípa, /, urigtig v. 1. for húna gni-pa, Mark 4, 1.

Hvita-Kristr, m, hvide-Krist (vistnok på grund af de hvide klæder, som de, der skulde døbes, blev iførte), pdis 2, Sigv 13, 25. Jfr H. de Boor, I si. forsch. 105.

hvitarmr, adj, hvidarmet, h-orm kona Håvm 161.

hvítbránn, adj, med hvide, lyse, øjenvipper, Gautr .. 23.

hvitdreki, m, hvid drage, kapps h. Merl II 41.

hvitfaldaSr, v. 1. til hvitfaldinn, s. d.

hvitfaldinn, adj, med hvid, lys, faldr, hovedbedækning, om de hvidtoppede bølger, Heiðr 20. 24.

hvítgeirr, m, 'hvidt spyd', h-ar hvapta, tænderne, StjO II 9.

hvíthaddaðr, adj, med lyst hår, h-ar meyjar Ans 5.

hvitingr, m, navn for forskellige ting, hvis farve er lys eller falder i det lyse (af hvitr), 1) h-a hgfði næma, her må menes offerdyr (hvide lam, får? Jfr Bugge, Eddaudg. s. 426), Guðr II 43. — 2) horn (drikkehorn, jfr páttr af porst. bæjarmagn, hvor det findes som egennavn), lótum h-a hvilask ÓTr 2; i ken-ninger, for kvinde: h-s Horn ESk 6, 37, h-s Hildr porm 2, 2. 21, tí-a Hlokk Skúli 1, 3, h-s Hlin Leiknir, h-a hilniir, d. s., Anon (XII) C 35. — 3) navn på havet, pul IV u 4. — 4) navn på sværd, Korm Lv 27, pul IV l 7, jfr Falk, Waff 53. -5) navn på søkonge ('den lyshårede'), pul

IV  a 3. Jfr frán-, gný-, gunn-. Hvitingshjalli, m, fjældafsats (på grund

af den lyse farve, jfr det norske ønavn Hvitingsey), i Hnappadal (Island), pKolb Lv 11.

hvitjarpr, adj, 'lyse-rødbrun', om håret, h. svanni Mberf 3.

hvítmýlingr, m, pil (egl. 'den med den lyse mund, spids', af rnúll?), pul IV o

1,  h-ar stukku af almi Gisl 1, 13; Merl II 67. Jfr Falk, Waff 96.

hvitmgl fejl for hvikmgl, 5. d. hvitr, adj, hvid, lys, om skjolde, h-(i)r skildir, skjoldr Harkv 8, Sigv 2, 8, Am

2,  5, Sigjórs 3, Rst 25, Bjhit 2, 23, Akv 7, Hamd 20, h-t rit Hallv 5, Hl 5 b, Ht 73, h-ar hlifr pjódA 3, 14, skildir rauðir ok h-ir Helr 9, om spyd, h-ir askar Ht 57 ' — om andre ting, h. heilagr steinn Guðr III 3, dúkr h. af liQrvi Rp 31, hleif-ar h-ir af hveiti Rp 31, h-ir akrar, gule marker, LU 94, h-t Rgn, den hvidtskum-mende bølge, Refr 4, 3, h-tt fé ₌ silfr Hfr Lv 12, h. dogurðr, hvid davre, davre med mælkemad, Sigv 13, 12, — om dyr, h-ir jóar Ghv 2, Hamd 3, h. hafr Hjortr

2,  om mennesker, kvinder, lys, fager, h-t mær Harkv 1, HHj 28, Rp 39, Sigsk 55, Sól 12, porm 2, 24, III 2, h-t i haugi Hogna dóttir Hhund II 48, h-t linu Hlin Korm Lv 33, h-t dóttir Jorns 14, h. litr Sigsk 31, h. hvarmskógr GSúrs 5, h-t hond Hfr Lv 27, h. armr ESk 13, 9, h. hals Vgl

3,   Rp 29, h. haddr Ghv 16; når ordet bruges om mænd, synes det ofte at være nedsættende (jfr Fritzner), enn h-i hjalm-grands Hgðr Hfr Lv 17, enn h-i hglðr, om Torstein Egilsson, Gunnl Lv 8, om Erling Skjalgssön, Ólhelg 9, om Tord Kolb, Bjhit 2, 3. 9; rosende er det: enn h-i sveinn Lok 20, h-astr ása, om Heimdal, pry 15, samt Vigl l, hvor det synes at betyde 'lys, skøn'. Jfr all-, andlits-, blå-, blik-, brá-, brun-, drif-, fann-, goll-, kvérk-, lin-, mjall-, skjall-, snæ-, sól-, svan-.

Hvitserkr, m, en af Ragnarssönnerne, Hl 11 a, Ragn IX 1.

hvitvgllr se hnitvala.

hvitygndr, m, 'lys, blank vånd', h. ritar, sværd, pBriin 3.

hvgrfun, /, tvivlrådighed, tvivl, vesa á h. Sigsk 37.

hvgt, /, raskhed (jfr hvatr), rask dåd, handling, hinn 's likar h. Hfr 1, 7, magna h. Vell 2, nu est rikr af slíkri h. Ótt 2, 3, eggjaðr á meiri h., ægget til endnu större raskhed, kraftudfoldelse, porm 1, 7, ganga af meiri h., trænge frem ved (med) storre raskhed, mod, pmáhl 10, vexa h. orleiks, til (eller i) kamp, pjóð A 3, 17. — I en forvansket og uforståelig sammenhæng, trýtti æ tronu h. Hamd 17.

hvgtuðr, m, fremskynder, h. hildar Sigv 12, 9, h. gunnar Ótt 3, 6, malmpings h., kriger, Merl II 94, eggleiks h. Guår II 31. Jfr él-, folk-, stål-.

hvotun, /, æggelse, ganga at h. e-s Grip 50.

Hyfjaberg, som bogstavrimet viser fejl for Lyfjaberg, s. d., Fj 36.

hyggiliga, adv, forstandig, láða h. te sig forstandig, Hák 11.

hyggindi, /, (yngre form for hyggjandi), Hsv 58, h. þína lát at haldi koma Hsv