hver

301

hvet

um h. at hgggva HoltngB 4, uggðu h. bana pKolb 3, 3, h. þorði folk varða Arn 2, 12, svót brysti h. LU 30, h. fylgðu því lestir Mark 1, 9, ljúgum h. til penninga Nj 7.

hvergis Hæng VI 1 er vist forvansket af hvatki?

hvergymir, m, søen, havet (jfr gymir), h-is stjarna, guld, Horn h-is stjornu, kvinde, StjO II 11 (mulig fejl f. svarr-).

hvergætir, m, 'kedel-vogter', kok, Am 62.

hverlogr, m, 'kedel-væske', h. galga farms (grams), Odins kedels (Odrdrers) væske, digterdrikken, digt, Hál 1.

1.   hverr, m, kedel, terrænfordybning (jfr jökulhver, om fordybninger, som smæltede isbjærge efterlader sig), Hym 1. 3. 9 o. s. v., h. harðsleginn Hym 13, h. rúmbrugðinn Hym 5, h. vellandi Guðr III 6, jfr 9. 10, hefja af h-a Gri 42; holtriða h. (jfr holtrið) Hym 27; h-a lundr se hveralundr.

2.   hverr, A. pron. interr., (om de enkelte former, især ae c. sing. mase. hver jan og hvern, se Skjspr 82—83), 1) hvilken, både — og hyppigst — uden følgende subst. og med et sådant, i direkte spørgesætninger, h. es orgáti Harkv 22, h. eggiar pik Sigv 11, 10. 11, h. es svá horskr ESk" 6, 64, h-r sé if Vell 32, h. séi Sigv 12, 17, Ht 55, h. ali Ht 56, h. mun hefna S tur l 5, 18, h. vann sigr LU 62, h-ir ólu pik Qrv VIII 5, h. es sveinn, karl Hårb 1. 2, h. á skipit Hårb 7, h. hefr pik borit Alv 5, h. mun Baldri at bana verða Bdr 8, jfr 10, h. hér ræðr Fj 7, h-ir þat gerðu Fj 33, h. es skjoldungr Hhund II 19, jfr I 32, h-ir ro jofrar Vgl 12, h. byggvir hér Grip 1, h. spýrr at því Reg 17, h-s biðr þú Hamð 9; med subst. h-jar ro nornir Fáfn 12, h-n skapfromuð Korm Lv 19, h-r kind Korm 1, 6, h-ir æsir Vafpr 50, h. seggr Ht 97, h-ra manna mggr Fáfn 1, Fj 6, h-ju bolvi borinn Gróg 2; — i indirekte spørgende sætninger, h. Yngva ættar Hak 1, h. vas hQfðingi Jóms 8, h-n mæra vil Gunnl 2, 1, h-n rekka kvgðu Hfr 3, 15, h. hlýtr at standa TorfE 4, h. jotna elztr Vafpr 28, h. pik glapði Lok 20, h-n i brynju (hvilken brynjeklædt) feldu Hhund II 1, h. eiga myni Mhkv 29, h. mér standi St 14, h. skyldi dverga Vsp 9, h. hefði lopt blandit Vsp 25, h. fara vildi Guðr II 18; med subst., með hverjum hætti LU 30, h. ýtir ferr Rv 3, hverju geði stýrir Hávm 18, af hverjum rótum rinnr Fj 20; h-s peir ro kyns Hávm 133, h-s af rótum rinnr Hávm 138 (her må tres eller viðar være underforstået). — 2) efterklassisk brug af ordet som relativum, með hverri (vigr) hann vann Snjólfr 2. — 3) ntr, hvert, hvorhen, Hharð 14, LU 62, Hhund II 5, Am 79. — B. pron. indef. 1) enhver, uden subst. efter sig, þat frá h. Yt 30, h. vas hræddr Hfr 3, 12, h. vas minni hreystimaðr Jóms 8, sló h-n ok þó Sigv 10, 2, h. es vill Mhkv 29, halr es

heima h. Håvm 36, of sik es h. i sliku Hårb 22, h. vildi velja Guðr II 20, leysa ór hoptum h-n Lok 37, h. es segja ræðr Håvm 124, h. es tekr á funa Gri 42, h. es á annan lýgr Reg 4; med ordinaltal, ena níundu hverja nótt Ski 21, — med subst. i samme kasus som h., h. gramr Arn 2, 1, h. maðr (eller omvendt) GSúrs 13, Mark 1, 3, Mhkv 2, jfr 12, LU 45. 88, Oddrgr 34, h. gumi Hávm 14, i heimi h-jum Alv 8, h-jan dag Vafpr 11 o. s. v., Gri 30, Sigv 13, 23; h-ja nótt Vafpr 14, h-ja tirafns ævi Korm Lv 41, h-ja húns nótt, hver vinter, Rst 13, morgin h-jan Vsp 28, á h-jan veg Vafpr 18, of verold h-ja Vsp 29, leita hóðungar hverrar Hávm 102, við faranda h-n Fj 10, at h-jum hjaldri Jorns 9, h-t sinn LU 81, h-ju sinni Rst 3, h-jar stundir Has 14, á h-ju landi Am 105, LU 40; — med gen., manna h. Håvm 54—56, ESk 6, 66, gumna h. Håvm 15. 18, alda, fyrða h. Fåfn 10, h. ósviðra apa Gri 34, seggja h. Sól 49, lýða h. Eg Lv 6, fróðra h. Håvm 7. 63, ráðsnotra h. Håvm 64, h. þeira Guðr I 3, h-ju eru peira Akv 7, h. goðm^lugra Hym 38, — med pron., h-t várt, hver af os, Am 98, jfr sér h., hver især for sig, St 18, Grett 2, 1 — hvers kyns, af enhver art, Gd 3, h-s kyns stafir Guðr II 22, h-s konar, d. s., Siyrbj, Merl I 55, II

32. 77. — 2) h____ annarr, den ene...

den anden, hver tók aðra Mark 1, 17, h. oðrum verja Hamð 8, h. pyngir annan LU 21, h. lå of annan Krm 16, af h-jum til annars LU 20, ferr h-t á annat, det ene følger efter det andet, ESk 6, 46, h. setn annarr, den ene sdvelsom den anden, LU 71, h. Qðrum hróðrs leitaði Hálfs IX 16. Jfr ein-.

hversu, interr., 1) hvorledes, h. máni heitir Alv 13, h. snúnuðu konur Hárb 17, h. framm gingu lofðungar Krm 21, h. es fengit Harkv 20, h. vegnar Lil 8, h. (her udtalt hvessu) ek gáða Mgr 29, h. Vgls-ungr veita knátti Sturl 4, 30. — 2) hvor (med adj), h. fégjofull Harkv 15.

hvervetna (også skr -vitna), adv, alle vegne, Jóms 7. 30, Hsv 142, næmir h., som alle vegne bör pågribes. Sól 9.

hvessa, (ta, -tr), hvæsse (skærende redskaber), h. sverð Vgl 18, h. Laufa társ laungogl, pilene, pKolb Lv 6; — skærpe, h. þrelc, opbyde sin kraft, Sturl 8, 2, mál h-andi, førende djærv tale, Gd 37, h. augu, se med skarpt blik, Hhund I 6. Jfr fleinhvessandi, geirhvessandi.

hvessimeiðr, m, 'hvæssende træ', morð-linus h., kriger, Rst 14.

hvessir, m, hvæsser, skærper, h. hjalm-skassa (øksernes), kriger, Nj (XII) 6, — som ophidser, gór hæftig, hildar h., kriger, Stúfr 1, ógnar h. Eg Lv 37, heiptar h., fjendskabets forøger, hidsig fjende, Nj 18.

hvetja, (hvatta, hvattr), 1) hvæsse, h. sverð Korm Lv 16, h. brand joru randar