hvar

298

hvass

derlig, upålidelig, h-ð aldar gipt Sturl 4, 10.

hvardyggr, adj, overalt, i alle henseender, brav, pålidelig, Sigv 11, 5, Valg 5, Isldr 12 (ved rettelse), PI 31, Grettis 54.

hvarf, n, 1) kres, runding, især en der er begrænset ved et indelukke (jfr hverfi), tanna h., hvad der er indenfor tænderne, mundhulen, tanna h-s hleypiskarfr (s. d.)

—  fluga (der sluges), Ulfr Lv. — 2) tilflugt, hjælp, vesa at h-i, være (en) til støtte, Anon (XII) B 7, vesa h. Gyd 3;

—  tilflugtssted, hvert h. vas hætt Bkrepp 8; — at h-i pjóðA 3, 22, synes at betyde 'endelig, langt om længe', eller 'tilgavns'? — 3) som stednavn, GrHj 1. Jfr af-, aptr-, ið-.

hvarfa, (-aða, -at), bevæge sig, gå frem og tilbage (uden mål og med), h-ak blindr of branda Eg Lv 45; — færdes, h. fyr kné e-m porm 2, 3. 20, h. innan stafnrúm Ulfr, h. of hauga Herv III 13, ~ bevæge sig i alm., om en hest, und Aðilsi grár h-aði pul II 3, láta sér í hendi h. ker, lade karret færdes i sine hænder, holde på karret (for at drikke), Hamð 20, — vakle, være i tvivl, lengi h-aðak Guðr II 6.

hvarfla, (-aða, -at), færdes frem og tilbage (jfr foreg.), h. of hættan loga Fj 1, h. þóttu verk með himinskautum Hyndl 14; mulig er hvarfa det oprindelige i disse to tilfælde; h. á hallar golfi Hjálmp IV 9, h-ak hvers manns purfi Okik 2, sglur h. heima á milli Anon (XIII) B 8; ~ vakle, hugr h-ar Asm II 3.

hvarflauss, adj, uden tilflugt(sted), Hard 13.

hvarfúss, adj, allevegne begærlig, begærlig efter alt, vankelmodig, ustadig, h-t hofuð, om Brynhild, Helr 2.

hvargegn, adj, overalt, i alle henseender, brav, dygtig, Mark 1, 27.

hvargi, adv, kun med es, h. es (hvargis), hvorsomhelst end, h. es þjóð heyrir Am 105.

hvargóðr, adj, i hver henseende god, om Kristus, Likn 13.

hvargrimmligr, adj, i hver henseende grum, blodig, h-ar rimmur pjóðA 3, 7.

hvarkunnr, adj, overalt kendt, minn dróttinn h. Hfr 3, 4.

hvarleiðr, adj, overalt, i hver henseende, afskyet, afskyelig, Hhund I 36.

hvarlofaðr, adj, overalt lovprist, ESk 6, 16 (v. L).

hvarmr, m, ðjelágets kant, augna h-ar Qlvir 2, brúðr strýkr h-a, visker tårerne bort, Grettis 31, bita i h-a, bide i öjnene, Frp I 9, h-ar Mardallar Ht 42; h-s 'hnúp-gnípur, öjenbrynene, Eg Lv 13, h-a skogr, øjenvipperne, deres stjornur, öjnene, Ólsv 4, 2, h-a hnitvglur, öjnene, Eg Lv 45, h-a skildir, d. s., Bergb 11, h-a tungl, d. s., Korm Lv 3 (jfr geisli); h-a hrynregn, tårerne, Mfl (XII) 1, h-a barmskur, d. s., Mfl (XII) 2.

hvarmrauðr, adj, med røde øjelågs kanter, Korm Lv 13.

hvarmskógr, m, 'ojelågskantens skov', øjenvipperne, hvítr h. GSúrs 5.

hvarmtgng Eg Lv 12 urigtigt for hrammtgng.

hvarmpeyr, m, ojelågskantens dug (tø)', tårer, h. Freyju, guld, ESk 11, 9.

hvarmætr, adj, i hver henseende udmærket, Ólsv 1, 2.

hvartveggja, adv, på bægge steder (sider), Halli 4.

hvarvetna, adv, allevegne, v. 1. til hver-vetna, Jorns 30.

hvass, adj, 1) skarp, skærende, om våben og lign., hvoss vópn Sigrdr 20, Sigv 12, 6, h-t sverö brottó, Grip 15, Akv 19, h. hjorr Fáfn 6. 28. 29, h. mækir Akv 7, h-ir skjómar Krm 14, h-ir benlaukar pGisl 7, hvetja h-an hlymbrand pjsk Lv 4, h. hjaldriss G Sur s 21, h. knífr Úlhelg 6, h-ar klœr pjóðA 3, 7, om øksen, hvgss megin-unda pSíð 3. — 2) skarp, gennemtrængende, om øjnene, hvgss augu Hhund II 2, h-ar sjónir Sigv 12, 13, om læben, hvgss vgrr á harra, skærende (derfor ikke til °at kysse), Anon (XIII) B 13, syngja h-um munni, om den skarpe (vd-ben-)klang, Sturl 4, 25; — om andet, h. harmr, sårende, bidende sorg, Ghv 17, h. ótti Leið 38, hvoss (hds hvess) sótt Korm Lv 35. — 3)°om personer, skarp, modig, enn h-i Blooøx Eyv Lv 1, enn h-i hjalm-Njótr (her måske noget dadlende) HolmgB 13, h. baugdrifr ESk 6, 17, h-ir húðlendingar Isldr 2, h-ir hildings synir Hhund II 11, h-ir húnar Ghv 12; h. hugr Heilv 4, h-t grjót hugar sess, modigt hjærte, Hl 15 b; med gen., h. ljóða, dygtig til at digte, EGils 3, 5; — om dyr, h. haukr Am 2, 16, h-ir hvelpar Merl II 52, hvgss dýr Guðr II 2, men ordet strider her imod metrum og giver i og for sig ingen rigtig mening, hvorfor det må antages at være forvansket af hos dýr (se hoss). — 4) hæftig, om kamp° Hskv 2, 4, om vinden, h-t hregg pGisl 2, isldr 21, h. himinn, stormfuld, LU 10, om sulten, h. gróðr Gdfi 9, men: h-ast hungr-bann pjóðA 1, 7. — 5) nøjagtigt vejende, om vægtskål, h-ar skálir Líkn 36. — 6) hvast som adv., hæftig, kraftig, egg skerr h-t Ht 4, kasta h. Krm 15, skjóta h. Rst 23, ganga h. Sigv 3, 3, Rst 28, líöa h. ploft 2, 5, ríða h., om angrebsmaskiner, ESk 1, 5, bita h. porm 2, 25, bita h-ara, bide mere hæftigt, spise grådigere, pry 25, fœrr emk h. á hesti, jeg er dygtig til at ride rask, Hharð 5; rísta h., om sejladsen, Halli 1. Jfr all-, drjúg-, egg-, eitr-, hyggju-, lang-, ræfr-, þrek-, þrif-, þróttar-.

hvassleitr, adj, med skarpe ojne, hrafn enn h-i pGisl 12.

hvassligr, adj, skarp, h-g augu E Vald 2.

hvassoddaðr, adj, med hvas od, i superl. Hl 32 b.