hvar
297
hvar
/. hvar, 1) spørgende direkte, hvor, på hvilket sted, h. skal sitja sjá Hávtn 2, h. es så Eg Lv 25, h. getr pann Lil 21, h. heima eiguð Hhund 11 5, h. ýtar túnum i, hvor i gårde, = i hvilken gård, Vafpr 40; pry 25, Vol_ 13, Brot 6; h. myni sveinn in sæmri ptjald, h. hafi gumnar fregit pjóðA 1, 6, h. viti Vell 37, Rst 32, Ht 95, — indirekte, h. Dómarr væri borinn Yt 6, h. sali átti Vsp 5, h. sitja Hávm 1, Hym 12, h. valr of lå Hfl 3, h. rann hjá ruxmxBjhit 2, 19. - 2) undertiden anvendes h. omtrent i samme betydning som at (den stedlige betydning er dog ikke helt forsvunden), veitk h. auga fait i brunni Vsp 28, frák h. gerði Edáð 7, minnumk h. lék á toptum Sigv 13, 24. — 3) hvorhen, h. kømr Reg 25, jfr Guðr II 17. — 4) alle vegne, overalt, hQlf es old h. Hávm 53, par lands sem h. Slemb, pstf 1, 3, þróask hér sem h. Hfl 18, men: hér ok h., hist og her, Håvrn 67, einn sér h. Mhkv 15. — 5) med es (hvars), hvorsomhelst, Vsp 22, Hávm 127. 137. 153, Vafpr 4, Fj 5. 40. 48, Hhund I 47 (her hvar / hds), Fáfn 17; til hvilket sted end, Akv 12, Hfr 3, 13; også med gen. h. lands es kom, hvor han end kom, od 8. Jfr hvar-brigðr, -fúss, -dyggr, -leiör.
2. (*hvar eller *hver af hveR), ntr. hvat, A. mase. 1) pron. interr., hvem, hvo, kun dativ: hveim, h. eru bekkir baugum sánir Bdr 6, — indirekte spörgende, h. enn fróði séi ofreiði afi Ski 1. 2, h. alda skulu gambansumbl of geta Lok 8, h. harri skipar fyrstum porm 2, 4. — 2) pron. indefin. (= hverjum), enhver, h. verðr holða hond léttari til sátta Sigsk 12, veldr alda h. Lok 47, an manna h. Ski 7. 27, hratt af halsi h. par sér Sigsk 43, h. snotrum manni Hávm 95, sitt mein þykkir sárast h. Mhkv 10; med følgende es, h. es við kaldrifjaðan kømr Vafpr 10, h. es fúss es fara Ski 13, h. es sér góðan getr Hávm 76, h. es kná þær . . . hafa Sigrdr 19. Jfr hveimleiðr. — Gen sing. (hvess) kan ikke konstateres. — B. Neu-tram, nom.-acc. hvat, 1) hvad (direkte spörgende), h. prymr par Eirm 3, h. es yðr hrafnar Harkv 3, h. es með Qsum
0. s. v. Vsp 48, pry 7, h. es pat et litla Lok 44, h. varð af húnum mínum Vol 32, h. es pér Atli, hvad er der i vejen med dig, Guðr III 1, h. fyrst of mant, hvad som det fdrste, Vafpr 34, h. vissir þú, at, hvad kunde du vide om, Hhund 11 11, h. hafa (æsir) at olmólum Lok 1, h. mun at bótum taka Grip 46, h. hafa til fregit skatnar Nj (XII) 10, h. es mik at pvi, hvad kommer det mig ved, Grip 28, h. er til ráða Lil 21; med gen. h. es SkJQldunga o. s. v. Hyn'dl 11, h. es manna Vafpr 7, h. fylgir pér jgfra Eirm 8, h. es pat alfa Ski 17, h. es pat fira, rekka Alv 2. 5, h. nýra spialla HHj 31, h. er tíðenda Lil 62, h. es pat fiska Reg
1, h. es pat drauma Eirm 1, h. mun meir
vesa minnar ævi Grip 18, h. megi rinna Korm Lv 49, h. megi fótr fœti veita Hamd 13, h. megi heldr of grœta Líkn 19. — 2) indirekte spørgende (med indik. og konjunktiv), h. fylkir vá Hfl 3, h. val-kyrjur mæltu Hák 11, h. þá varð vitri Am 12, h. skal við kveða Hávm 26, h. þú sagðir Vafpr 55, h. unni oss, hvor-meget, Líkn 46, h. fjórir drýgöu Hást 4, h. it æsir drýgðuð Lok 25, h. búmenn vilja Sigy 11, 13, h. verða kann Mhkv 28, h. sú grind heitir Fj 9; med gen. h. hann megins átti Vsp 5; við h. einherjar alask Grí 18; h. honum væri vinna sœmst Sigsk 13. — 3) hvorfor, af hvad grund, anledning, med ind., h. of kennum pat henni Korm Lv 48, h. parf ek of slikt at \&ga.Mhkv 9; særlig med verbet skulu, h. skal hann lengi lifa Hávm 50, h. skalt of nafn hylja Hárb 11, jfr 28, h. skalt kyrra fogla Rp 47, h. skalt vitja Helr 2, h. skal hans tryggðum trúa Hávm 110, h. skalt frýja oss Nj (XII) 7, h. skalt i sess minn Egils (XII) 3, h. skulum heim-fgr kvitta Mberf 6, — med konjunktiv, h. of dylði þess holðar Hfr 2, 2. h. skyldir þú halda pKolS Lv 5, h. hafim at sitja, hvad grund har vi til at sidde, PI 14. —
I omkvædet: vituð enn eða h. Vsp 27 o. s. v. betyder eða h.: 'eller hvad, eller hvorledes forholder det sig'. — Gudr H 17: h. ek væra hyggjuð er uden tvivl forvansket; hvis ordene var sproglig mulige, skulde de betyde, 'hvad jeg havde i sindfr; hvorledes jeg var tilsinds'. — 4) alt, þú vel hvat vitir Eirm 4, dælt es heima h. Hávm 5, brotnar beina h. Lok 61, h. hafim heldr an totra, alt andet end, pstf 2, 1; —- med es, hvad end, h. es at hendi kømr Fáfn 31; h. es mátti, alt hvad han kunde, Haustl 8. — 5) noget (= eitt hvat), kveða h. valda Haustl 3, Hfr Lv 18, h. hóti fieira býr undir oflæti pinu Leiknir. — Leið 8 er h. bitr får uden tvivl fejl for hver. — C. Dativ hvi, spørgende, 1) h. gegnir pat, hvad betyder det, Grip 38, Sigsk 27. — 2) som oftest konj., hvorfor (—, fyrir hvi), h. eru gndótt augu pry 27, h. eruð margir Hárf 2, h. namt hann sigri Eirm 7, h. es pér v§n Eirm 6, h. þú skiptir Hák 12, h. freistið min Vsp 28, h. þegið ér Lok 7, h. þú einn sitr Ski 3, h. est einn kominn pry 7, h. skal eta Hhund II 7, h. nu Lil 62, h. hefr dróttinn bannat LU 16, h. kveðum, hvorfor skal vi sige, Rst 34, h. stundaðir Lil 65; h. vartu hverflyndr Vitn 11; — med konjunktiv, h. sé drengr at feigri Rrm 22, — i indirekte sætninger, h. væri Baldri Bdr 1. — 3) hvorledes, h. þú vitir, hvorledes du kan vide, Vafpr 42, h. mák halda lifi, hvorledes jeg kan leve, Oddrgr 33, h. samir hitt at dúsa Eldj 1. — 4) til. bet. 'alt' i hvat : æ hvi meira, stadig mere end alt, mere og mere, Anon (X)
II B 8. Jfr Seip, Festskr. til A. Kjær 70 f.
hvarbrigðr, adj, overalt (altid) foran-