húfr

295

hús

hrófs pQísl 11, bera kistur út af h-um Jóms 37; h-i róinn hafs botn pjóðA 3, 34; fákr h-s, skib, Hfr 3, 9. Jfr egg-, skeiðar-.

húfstjóri, m, kun i kenningen hreggs váfreiða h., hvor hreggs váfreið vel er kenning for vognen, hvis húfr er eller skulde være den ene side (svarende til skibsiden, jfr húfr), styreren af 'stormvognens sider' (o: vognen selv), Tor, pdr 14.

húka, (-ða, -t), sidde på huk, sammenkrøben, h. á bekkjum Mag 1.

1.   hum, n, mdrke, tusmørke (overgangen til natten), i h-i Anon (XI) Lv 5, Qrettis 18, h-s heitnr, mörkets hjem, Bergb 8.

2.  hum, n, hav, sø, pul IV u 2, svalt h. EOils 3, 18, h. dreif á húfa Njáll; h-s (rettelse for heims) hrútr, skib, Sigv 3, 2.

Húnakappi, m, Hune-kæmpe, kæmpe blandt Hunnerne (og hørende til deres skare), Ásm II 4.

Húnaland, n, Hunnerland, H-s drótning (her skal måske, på grund af metrum, læses Hunl.) Gudr I 6, hvat es hlézt H-s, hvad er der vigtigst sket i H., Oddrgr 4; Korm Lv 8, Herv V 2.

Húnar, m. pi, Hunner, Atles mænd, Akv 2. 7. 15. 34 (jfr Arkiv I 16), H-a mengi Akv 4, H-a bgrn Akv 27. 38, H-a skjaldmeyjar Akv 16; Ghv 12 er det tvivlsomt, om der skal læses H-ar eller húnar 5. /. húnn; Humles mænd, kvQðu Humla Hiinum sål. pap. afskr., medens mbr. har fyr her) ráða Herv VI. — Biform Húnir Mey 54 (om de 11,000 jomfruers bødler).

húnbjgrn, m, 'mastetoppens björn', skib, Oddi 4.

húnbora, /, hul i mastetoppen (til sejltovet), blandt skibets "dele", pul IV z 7.

Húnfaslr, m, sagnperson, Qrv IVfS 5.

húnferill, m, 'mastetoppens, o: mastens vej', havet, h-s hreinn (rensdyr), skib, pfagr 4.

Húnir se Húnar.

húnkn<>rr, m, 'det skib, hvorpå hun'en, d. v. s. brikken húnn (s. d.), færdes', spillebræt; når der hertil fojes hjarra krapta, hængsel-stoks (se krapti), synes der at være tale om et bræt, der bestod af to dele, der var til at lukke sammen, og hvoraf den ene del (låget) drejede sig på en tap, som en dår om sine hjarrar; hjarra krapta kngrr — hus, ^chún (brikkernes)-hus' —spillebrættet, jfr h\arri;Korm Lv 4.

Húnkonungr, m, hunnisk konge, harðr hugr H-a Ghv 3, hnossir H-a Ghv 6; det er Atles forfædre, der begge steder er ment.

húnlenzkr, adj, hunlandsk, hunnisk, marar h-ir, hunniske heste (om heste fra Atles hjem), Hamd 11; udenlandsk, sydron i alm., betyder det vistnok: malmi h-um Harkv 16.

hunløgr, m, kun i kenningen húnlagar hreinn ₌ lagar húnhreinn, søens maste-top-rén, skib, Hókr 2.

Húnmegir, m. pi, Hunnerne (jfr Húna-kappi), Asm II1.

Húnmork, /, 'Hunnerskoven', d. v. s. det med skov bevoksede Hunnerland, Akv 13.

1.  hunn, m, 1) björneunge, bjðrn, pul IV cc¹, h-s nótt, 'björnenat', vinter, Rst 13; fjarðar h., skib, VGl 5. — 2) ung mand, dreng, Vol 24. 32. 34, vistnok også Ghv 12, om Gudruns sönner; Akv 12 står or garði ok huna, hvor ordet er uforståeligt, vistnok fejl for Hggna. — 3) søkongenavn, pul IV a 5. — 4) brugt synonymt med Bersi, Sigv 5, 5. — 5) hovedbrikken i et slags brætspil (hnef-tafl), h-s vangr, brætspil, dets hirðidís, kvinde, Halli; verpa h-um hører formentlig hertil, Harkv 16, lege med brikker (heller end 'lege med bjørneunger', som et slags sport).

2.  hunn, m, toppen af masten, især de 4 forkantede plader, der omgav den (húnspænir), pul IV z 7, skaut lék við hun Ótt 2, 20, jfr StjO II 1, snara segl við h-a Jorns 33, segl sett við h-a Gisl 1, 14; h-s hestr, skib, Rv 9, h-a hógdýr, d. s., Refr 4, 1, — h-a gnipur, bølgerne, Mark 4, 1; — h-a hyrsendir, gavmild mand, (her synes h-a hyrr at betyde 'guld', fordi toppen var guldprydet(P), jfr uppi glóðu élmars typpi eldi glik, Am), Sigv 12, 16. — Dette h. er vist identisk med foregående, især med h. i betydningen 'tavlbrik', da bægge var tærningformede; h. på mastetoppen er da det sekundære. Jfr Falk, Seew. 59.

húnskr, adj, hunnisk, h-sk þjóð, om Atles mænd, Gudr I 26, h-ar meyjar, kvinder i Atles land, Gudr II 26; iøvrigt bruges ordet kun om Sigurd fafnisbane, i de to unge digte, Am (100) og Sigsk (her 5 gange); dette beror på en sen sammenblanding og uklar opfattelse; der er ikke grund til at søge nogen anden forklaring (jfr f. eks. EBrate i Deut. wortforsch. VII 108 ff.), idet h. her har fået en mere almindelig betydning, omtr. = 'sydrön', som Sigurd også kaldes Sigsk 4; jfr húnlenzkr.

húnskript, /, (-skriptr), 'farvet, stribet, dug, knyttet til mastetoppen', farvet, far-vestribet sejl, hlaða h. pjóðA 1, 2, íáta ósvipt h. (dativ) Ht 78, h-r blásnar hreggi Sturl 4, 14.

hiinspænir, m. pi, de 4 firkantede plader, der omgav mastetoppen og tilsammen dannede et slags tærning, pul IV z 10; jfr 2. hunn og typpi.

hus, n, hus, enkelt bygning, i h-i Korm Lv 41, Rst 31, Am 72, frá h-i Halli, ór h-i Am 97, at endlongu h-i, gennem hele bygningen fra ende til anden, Am 19. 26, (koma) at h-i (einu) LU 27, Vsp 17, Rp 2, h. hefr upp lokizk Fj 44, fara firr h-i Am 39, vega at h-i, bringe en (på