hugg

292

hugr

horskar, hrøster eder, vær glade, Am 35, h-ask Sigrún Hhund II 29; v. 1. til glaðar, Hfl 17.

huggan, /, trøst, PI 9. 31, Qmlkan 1, 2.

huggari, m, trøster, om den helligand, Heilv 17, h. þjóðar, d. s., Heilv 4.

huggóðr, adj, blid i sind, mild, om Kristus, Has 12, Likn 30.

1.  hugi, m, sjæl, sind, tanke, (₌ hugr), h. minn es pat Am 6, 4, launa illum h-a góðar gjafar Hárb 21; i h-a góðutn (v. 1. dl hugum) Herv V 20, bregðask i h-a sinum tv 14. Jfr får-, sam-, var- (og full-, ofr-).

2.   Hugi, m, H. enn prúði, jarl af Avromches (11. årh.), Bkrepp 9, Olsl 1, 13.

Huginn, m, navn på Odins ene ravn, (af hugr, tanke), Qri 20, SnE I 142, pul IV tt 1, — ravn i olm., gleðja h-in Reg 18. 26, Fáfn 35, láta h-in fagna ótu ESk 6, 29, vekja h-ins teiti ESk 6, 41, hrægifr h. (drekka saman) Ouör II 29. — / ken-ninger, for ravn: h-ins niör pmáhl 3 — for kriger: h-ins fetrjóðr Am 5, 5, h-ins munnrjóðr ESk 6, 13, verðbjóðr h-ins ferðar Tindr 1, 4, h-ins vára mognuðr Eg Lv 26, — for lig, blod: h-ins barr Hhund

I  54, h-ins ferma ESk 12, 6 (jfr harmr); h-ins drekka pSær 2, 2, h-ins jól Grani 2.

Hugi, /, ø ved Söndhordland (Norge), pul IV bbb 1, umbggrð H-ar, havet, ESk 13, 11, grunnfoll H-ar Ht 19.

huglauss, adj, modløs, fej, h-s dugga Korm Lv 54; Qrv VI 3; komparativ Hálfs IX 2.

hugleikinn se leika 3 fin.

hugleysi, n, modløshed, fejhed, Hæng

II  7.

hugljúfr, adj, mild i sind, god, Mv II 4.

huglognir, m, navn på sværd (egl. 'den der svigter tanken', eller "den der besnærer sjælen'), pul IV l 5; v. 1. húð- næppe rigtig. Jfr Falk, Wajf 53.

hugmóðr, adj, modig, pKolb 2.

hugna, (-aða, -at), behage, være efter ens sind, þjóð (dativ) h-ar Steinn 3, 13, sem dolgstceranda h-ar pjóðA 3, 10, medium, d. s., engum så h-az, es o. s. v. Hsv 84; vald (ens magt) h-ask skaldi Hfr Lv 7.

hugprúðr, adj, modig, pham 1, 2, tsldr 25, fóms 13. 29, Nkt 3, Stúfr 6 (v. 1. for hugfullr), Sturl 5, 18, Hálfs IX 5, Hæng VII 5.

hugprýði, /, mod, djærvhed, pKolb Lv 10.

hugr, m,l) sind, tanke, sindelag, tænkemåde (de enkelte nuancer kan ikke sikkert holdes ude fra hinanden), pul IV zz, h. einn pat veit Hávm 95, h. es heill, oprigtig, Am 20, heill h. Hávm 105, Reg 7, Sigsk 42, Am 96, harðr h., ubetvingeligt sind, HHj 6, Fáfn 19, Ghv 3, Gudr I 2 (her om det sorgfyldte sind, der er stumt og ubevægeligt), h. mága tjáðumk, velvilje, Eg Lv 26, góðr h., velvilje, gjold ens

góða h-ar Hávm 117, trauðr góðs h-ar Gudr II 10, œðri h., bedre, venligere, sind, Reg 12, horskir h-ir Hávm 91, þróttar h-ir, mod, pdr 13; af heilum hug, oprigtigt, Sigv 11, 7, Sól 4, af ollum hug; ^af ganske hjærte, Hhund II 15, Grip 47, Brot 10, Sigsk 30, með stórum hug Obreið 1, kløkkum hug LU 2; gen. als h-ar, oprigtigt, Grip 32; brigðr es karla h. konum Håvm 91, búa of hverfan hug Sigsk 40, grár h., fjendtligt sind, Mhkv 12, illr h., uvenligt, slet, sind, ESk 6, 58, Hym 9, Hhund II 18, Gudr II 37, heiptgjarn h. Brot 11, rangir h-ir, falskhed, GSúrs 25; af grimmum hug, ud fra grumme tanker, om en der pønser på hævn, Sigsk 9, af sgrum hug Sigsk 60; h-um sterkr, modig, HolmgB 1, h-um strangr, d. s., Jorns 39; es gótt í hug Sigsk 47, es verra i hug, man tænker på noget værre, Mhkv 4, es hryggt i hug, man er trist, Gudr III 1, blíðr í hug Am 34; i h-um, ved godt mod, sit ja i h-um Hyndl 2 (jfr Hrólfss. Gautr. s. 15: ok hann fari i hugum i brott), vesa i h-um Hák 9, og fyldigere: vesa i h-um góðum Hym 11; bera hervig i hug, tænke på kamp, Sigv 10, 10, men hafa i hug, tænke på, ønske sig, Sigrdr 20, koma i hug, mindes, Am 89, ganga ór hug, glemmes, Has 37, — trúr at hug, pålidelig med hensyn til sit sind (eller mod?), Mhkv 7, duga vel h. Sigv 10, 2; h. hvatti mik Lok 64, h. teygir Akv 12, þótt h. hvettimk Kveld, h. hverfi e-m til handa, ens sind vende sig til velvilje mod, en, Gróg 9, h. hlær i brjósti pry 31, Gudr III 10, h. sagðit hónum vel, han havde morke anelser, Hym 14, sveip sinum hug, var tvivlrådig, Sigsk 13, h. vas á hvorfun Sigsk 37, tveir h-ir renna á e-n, en er tvivlende, Ólhelg 3, h-ir deildusk, var tvivlende, Gudr II 6; men hug skaltu deila, du skal beherske dig (se deila), HHj 40; segja e-m allan hug, hele sit sjælsindhold, Håvm 121. 124; mæla of hug, tale udover, mod sin (virkelige) mening, tale falsk, Håvm 46, Hhund II 17, Am 74; gleöja hug ESk 6, 22, hverfa e-m hugi, bevirke omstemning hos en, Håvm 161, síða hug leikinn (s. d.), forhekse ens sind, Vsp 22; Sigvats h. mun hittask, Sigvat vil med sin sjæl træffes, Sigv 11, 17, séask h-i e-s, være bange for ens sindelag, Hák 15; h. á (vífi), tilbøjelighed til, for, Hhund II 14, Korm Lv 15; h. fylgir ráði, der er alvor med, ESk 6, 69, segja sinn hug, sige sin mening rent ud, Sigv 13, 31. — h-ar fylgsni, bryst, St 1; h-ar korn, hjærte, Mhkv 7. --2) mod, h-ar gløggr, fej, porm 2, 9, hafa trug Hhund I 46, II 24, Hamd 27, trúa hug Hym 17, h. dugir Am 52, frýja h-ar tsldr 16, hug es brugðit við Eviðs 4, hugr hvetr Fåfn 6, jfr 28. 30, Ht 15, h. ræðr holfum sigri pjódA 3, 23, h. es i miðju (sverði) HHj 9. Jfr ástar-, dróttin-, fár-, fjand-, heim-, hermðar-. hugragr, adj, fej, Hjortr 3.