hrøk

291

hugg

fyr e-m Ulfr, Haldórr hrgkk i bug skjaldi, dækkede sig bag skjoldets hulning, Gudl; om våben, 'vige', d. v. s. svigte, sákat at fetilstingi hrykki Háv 4, men: h. moti, styrte frem til modstand, angreb, Haustl 16, Merl II 17; h. ór hendi, bevæge sig ad fra, d. v. s. i, hånden (til hug), Bjhit

2,  23, hrgkk hræfrakki, sværdet fór frem, QSúrs 1, vgndr hrokk, pisken fløj (til slag), ESk 13, 6 ° (jfr hrøkkvivondr, Vísnabók 1748 s. 251); varta hrgkk, slingrede(P), Am 2, 4. ~ Part. pass. hrokkinn, bugtende sig, h. (áll), om slangen, Rdr 18; — rynket, h-it skinn Rþ 8, h. skinnfeldr Ry 9.

hrøkkviall, m, ₌ áll es hrøkkr, ål der kan bugte sig, h. Vglsunga drekku, giftens sig bugtende ål, midgårdsormen, Rdr 18.

hrøkkvibaugr, m, 'sig bugtende ring', lyngs h., slangs, iøvrigt v. 1. til hrøkvi-seiðr, ESk 6, 16.

hrøkkviglopr, /re, (skr. hrayggvi-, hrykvi-), tåbe, der farer frem, er fremfusende, om Skamkel, Nj 18 (at opfatte hrayggvi- som hryggvi- er lidet tiltalende).

Hrøkkvir, m, jættenavn (enten 'den vigende' eller snarere 'den fremfusende'), pul IV b 2.

hrøkkviseior, m, 'sig bugtende fisk', h. lyngs, slange, dens látr, guld, ESk 6, 16; jfr hrøkkvibaugr.

hrøkkviskafl, m, et (bevægeligt) redskab til at garve med (hertil brugtes f. eks. tidligere på Island et vædderhorn — der er ru —, ophængt i en rem, bundet til dets to ender), húða h., garvered-skab, dettes Geirrøor (jætte), spøgefuld kenning for en suder, pjóðA 4, 14; jfr brgk.

hrør, n, fald, død, lig, bróður h. (skr. hier) St 15, móður h. (parallelt med foður fall; skr. hrer) St 5, frænda h., frænders (o: sönners) lig, kpgglar frænda h-s (skr. hrærs) St 4, h. fylkis (skr. hrer hror) Gudr I 5. 11. 12, hondla h. (skr. hror) Guðr I 8; samme ord°og betydning, o: lig, foreligger sikkert også i: Dyggva h. (skr. hror, hreyr) Yt 7, yngva h. (skr. hrør, hreyr) Yt 6, samt Hggna h. (skr. hrørs, hreyrs) Yt 26; disse steder passer bet. 'lig' langt bedre end 'gravsted' (o: ordet hreyr jfr Hkr I 243), som det mulig af afskrivere er blevet blandet sammen med. Derimod kan dette hreyr findes Hál 7: fylkis h. (skr. hrgr, hreyr), hvor dog bet. 'lig' passer godt. Jfr Xen. Liden. 2 f. Festskr. til Torp 6.

hrørna, (-aða, -aðr), blive affældig (af alder eller svagelighed), h-ar þgll, går (efterhånden) til grunde, Hávm 50, þornar heimr ok h-ar, verden visner og bliver affældig, Anon (XIII) B 33.

hugaðr, adj, 1) besjælet med (en vis) stemning (mod en anden; af hugr), modig, hverr h. St 14; jfr part. til hyggja, hugðir sem Hggni vas, modige som, Ghv

3,   velvillig (mod en), bezt h. e-m Hálfs

IX 13. — 2) kær, afholdt, god, som vækker behag, mest vgru mér manna h-ðir Hálfs IX 13, hugðar bœnir Líkn 3, smíða hugða drgpu Rst 34, geta hugðan hróðr Jóms 1; hugat, adv, venskabsfuldt, Kolb 1, 4. Runde mulig også henføres til hyggja som part, men betydningen passer ikke så godt. Jfr al-, djúp-, fár-, fróö-, full-, grimm-, harð-, ill-, ítr-, lóm-, mein-, ofr-, ramm-, slíðr-, stór-, svinn-, ulf-.

hugali, adj, tænksom, opmærksom, pag-alt ok h-t þjóðans barn Hávm 15.

hugarfár, n, sindsbitterhed, d. v. s. syndig tilbøjelighed, Mv III 5.

hugarprýði, /, mod, djærvhed, Snjólfr 2.

hugarrakkr, adj, modig (måske rigtigere i to ord), Grettis 54.

hugarspeki, /, sjæls-visdom, klogskab, Hsv 148.

hugazmgl, n. pi, troskab, halda h-um við e-n, vise sig trofast mod en i udførelsen af et betrot hværv, Sigv 3, 17 (rett. fra hugat, der kan være rigtigt).

hugazrœða, /, fortrolig samtale, Grip 14, Frp II 1 (rettet fra hugar-).

hugblauðr, adj, modløs, fej, halr enn h-i Hárb 49, h-um kømr hvergi hjarta at gagni Krm 22.

hugbleyði, /, modløshed, fejhed, af hræzlu ok h. Hårb 26.

hugbliðr, adj, mild, blid i sind, venlig, om Kristus, RKet, om Placidus, PI 11.

hugborð, n, 'sjælsbord', bryst o: mod, sá þarf h., es o. s. v., den må have mod, porm 2, 3, geta hæst h. PI 18. Ordet findes også i prosa.

hugborg, /, 'sjæls-borg', bryst, h. hjgrvi skorin Gudr I 14.

hugbrigðr, adj, foranderlig i sind, svigfuld, mær h-ð við hali Hávm 102.

hugdjarfr, adj, dristig, GgngHr 1.

hugdyggr, adj, 1) pålidelig ved sit sind, mod, modig, Hfr 3, 12, Rst 34. — 2) retskaffen, Hsv 108. 135, EGils 1, 23.

hugdýrr, adj, herlig ved sit mod, h-str harri porm 2, 4, v. I. til hugfoerr Ht 39; herlig i sind, Mv II 3.

hugfasfr, adj, fast i ens sind, uforglemmelig, h. tregi Qrv IV 6.

hugframr, adj, modig, Hfr 3, 16.

hugfullr, adj, modig, djærv, Hym 9, Bbreidv 5, h. konungr Helr 6, h. stillir TorfE 5, h. visi Am 3, 11, jfr Gisl 1, 7, tv 27; h-ir halir Sigrdr 31, h-t hjarta Stdfr 6 (v. L), Hæng VI 2, h-11 hjgrtu Sigv 11, 3.

hugfyldr, adj, modfyldt, modig, h-ir hglðar Gldr 7, Heilv 3, hugfyldir (v. 1.) Norðmenn Steinn 1, 5; PI 41.

hugfoerr, adj, mod-dygtig, modig, Ht 39.

hugga, (-aða, -aðr), trøste, h. e-n Grip 52, h. skal panns harm hefr beðit Mhkv 28, vætki h-ar Has 38, miskunn h-ar LU 78; h. e-n e-u Am 70, h. hug Has 60, h. hrafn, glæde ravnen, VGl 7, part: h-endr árflognis, krigere, GSúrs 31, h-endr sár-gamms pKolb 3, 3, h-endr munins tuggu gauks pSær 2, 4; medium: h-izk it

19»